Lokalplan Grøndalsvænge Allé med kommuneplantillæg - endelig vedtagelse
Lokalplan Grøndalsvænge Allé med kommuneplantillæg - endelig vedtagelse
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 23. april 2008
Sager til beslutning
8. Lokalplan Grøndalsvænge Allé med kommuneplantillæg - endelig vedtagelse
TMU 230/2008 J.nr. 2008-30642
Efter høringsperioden skal Borgerrepræsentationen endeligt vedtage lokalplanen med kommuneplantillæg (Vandværksgrunden), herunder tage stilling til mindre ændringsforslag.
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at lokalplan "Grøndalsvænge Allé" vedtages endeligt med ændring af § 5, bilag 1, om antal etager i en del af byggefelt A, husdybde i byggefelt B, samt heraf følgende konsekvensrettels er, herunder på lokalplantegningen, bilag 2, som foreslået i afsnittet Løsning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 2. at det til lokalplan "Grøndalsvænge Allé" hørende tillæg til Kommuneplan 2005 vedtages endeligt med den under afsnittet Løsning foreslåede ændring vedrørende etageantal. |
|
|
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2008 |
Problemstilling
Forslag til lokalplan "Grøndalsvænge Allé" med kommuneplantillæg, bilag 1, blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 15. november 2007. Grunden er af Borgerrepræsentationen udpeget som mulig placering af 5x5 boliger.
Lokalplanen muliggør, at der kan opføres helårsboliger samt indrettes institutioner, kulturelle aktiviteter mv. Tillægget til Kommuneplan 2005 muliggør et anvendelsesskift fra tekniske anlæg til boliger.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår mindre ændringer af planforslagene på baggrund af de modtagne henvendelser i høringsperioden, der forløb fra den 11. december 2007 til den 29. februar 2008.
Løsning
I februar blev der afholdt borgermøde, hvor også Vanløse Lokaludvalg deltog, og der har været opstillet plancher i lokalområdet i høringsperioden. Resumé og evaluering af borgermødet er vedlagt som bilag 3 og 4. Til debatforum på hjemmesiden for planforslagene har der været 1 indlæg.
Vi har modtaget 20 henvendelser i høringsperioden, heraf 3 fra myndigheder, 1 fra Vanløse Lokaludvalg, 1 fra Kuben Management, 1 fra bestyrelsen for daginstitutionen "Landsbyen", Grøndalsvænge Allé 25, og 14 fra beboere i kvarteret. Henvendelserne vedlægges til gennemsyn som bilag A.
Oversigt over og gennemgang af henvendelser er vedlagt som bilag 5.
Hovedindholdet i henvendelserne er frygten for øget trafik på Grøndalsvænge Allé med deraf følgende forværring af trafikforholdene, der af beboerne opfattes som usikre. Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på områdets trafikforhold som led i sikring af veje til skoler og institutioner. Uddybning findes i det indledende afsnit af bilag 5.
Et mindre centralt emne har været et ønske om at indrette ekstra etager inden
for de fastlagte bygningshøjder for at opnå større fleksibilitet. På baggrund
heraf foreslår forvaltningerne, at byggefelt A opdeles, i princippet som vist på
lokalplantegningen, bilag 2. § 5,
stk. 2 ændres, så der i byggefelt A1 kan bygges i 3 etager med eventuel
tagterrasse, og i byggefelt A2 i op til 3½ etage inkl. tagterrasse. Tagetagen
må ikke indrettes som selvstændig bolig, og mindst 30 % af etagearealet skal
indrettes til tagterrasse.
Mod villabebyggelsen mod nord fastholdes den laveste bebyggelse i maksimalt 3 etager, og bebyggelsen mod de ubebyggede arealer ved jernbanen og Grøndalsparken, gives mulighed for en tagetage (3½ etage). Muligheden for at indrette en tagetage på en del af den 3-etages bebyggelse skaber en fleksibilitet, som kan være hensigtsmæssig i forhold til den tæthed, der er lagt op til i bebyggelsen som helhed.
Den supplerende bestemmelse om at tagetagen ikke må indrettes til selvstændige boliger, og at mindst 30 pct. af etagearealet skal indrettes til tagterrasse, er med til at sikre, at tagetagen ikke udformes for kompakt, og at der skabes et godt udendørs opholdsareal til de øverste boliger.
For så vidt angår byggefelt B, foreslås det i § 5, stk. 3, indføjet: dog en maksimal husdybde på 12 m ved stokbebyggelse.
Signaturforklaringen på lokalplantegningen, bilag 2, er ændret, da bebyggelse i 3½ etage ikke kan benævnes rækkehuse, ligesom der skal konsekvensrettes i afsnit om "Baggrund for lokalplanforslaget" i bilag 1.
Tillægget til Kommuneplan 2005 foreslås ændret, så der tillades et maksimalt etageantal på 3½ etage. Muligheden for i lokalplan at tillade 5½ etage på en mindre del opretholdes.
Ændringerne skønnes ikke at være af en sådan karakter, at der i henhold til planlovens § 27, stk. 3, skal foretages supplerende høring af parter, der berøres på væsentlig måde.
Henvendelserne giver i øvrigt ikke forvaltningen anledning til at foreslå ændringer i forhold til planforslagene, som også anført i bilag 5.
Som en opdatering i forhold til forvaltningens notat om helårsboliger i lokalplaner forelagt Teknik- og Miljøudvalget i mødet den 5. december 2008 (TMU 709/2007) ændres i øvrigt kommentaren til § 3, stk. 1, til "Ved krav om helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til feriebolig og l ignende. Der kan ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregistertilmelding, men en folkeregistertilmelding vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse."
Tilgængelighedsvurdering vedlægges som bilag 6.
Økonomi
-
Videre
proces
Efter Borgerrepræsentationens beslutning bekendtgør forvaltningerne lokalplan og kommuneplantillæg i henhold til Planloven.
Bilag
1. Lokalplanforslaget
2. Ændret lokalplantegning,
3. Resume af borgermødet
4. Evaluering af borgermødet
5. Oversigt over og gennemgang af henvendelser i forbindelse med den offentlige høring.
6. Tilgængelighedsvurdering
BILAG TIL GENNEMSYN
A. Kopi af modtagne henvendelser
Claus Juhl Hjalte Aaberg