Ombrydning af centerbudgettet for Center for Veje, Center for Renhold og Center for Park og Natur
Ombrydning af centerbudgettet for Center for Veje, Center for Renhold og Center for Park og Natur
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 23. april 2008
Sager til beslutning
18. Ombrydning af centerbudgettet for Center for Veje, Center for Renhold og Center for Park og Natur
TMU 213/2008 J.nr. 2008-40042
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende
konsekvensrettelser af bevillingsbudgetter internt i TMU, samt opstilling af
måltal for budget 2008 for Center for Veje, Center for Renhold og Center for
Park og Natur som følge af implementeringen af Den Ny Driftsstrategi.
Teknik- og
Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, 1.
at Teknik- og Miljøudvalget godkender den i
indstillingen angivne budgetombrydning af budget 2008 i forbindelse med
dannelsen af Center for Veje, Center for Renhold og Center for Park og Natur. 2.
at Teknik- og Miljøudvalget godkender
måltal for økonomisk effektivitet for 2008 |
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2008 |
PROBLEMSTILLING
Som konsekvens af Den Ny
Driftsstrategi, herunder lukningen af Kommuneteknik København (KTK) som
særskilt enhed og dannelsen af Center for Veje (CVE), Center for Renhold (CRE)
og Center for Park og Natur (CPN), skal budget 2008 ombrydes for at svare til
den nye opgavefordeling og den ændrede struktur i videreudviklingen af bestiller-
udførermodellen (BUM). Samtidig skal der opstilles måltal for budget 2008 for
de tre nye centre jf. udvalgets beslutning den 5. december 2007.
Budgetombrydningen
Udgangspunktet for ombrydningen er de oprindelige vedtagne aktivitetsniveauer
og ydelsesområder samt tilhørende drifts- og anlægsbevillinger for 2008 for
hhv. CVE, CRE, CPN og KTK, justeret for
-
tidlige regnskabsoverførsler
for 2007 (BR 603/07)
-
afgivne tillægsbevillinger,
efter budgetvedtagelsen for 2008 (BR 39/08)
-
opgaveflytninger
internt i TMF som led i organiseringen af forvaltningen (BR 344/07, TMU
675/2007 og TMU 136/2008)
De korrigerede budgetter indebærer ingen ændringer i aktiviteter eller
ydelser, men er alene ændringer af, hvor budgettet efter Indenrigsministeriets
konteringsregler er placeret på bevillingsniveauet. Dette hænger sammen med, at
KTK's budgetter, der tidligere alle var placeret under samme bevilling i
budgettet, nu skal splittes op og deles ud på flere forskellige centre og
fællessekretariater sammen med den nye opgavefordeling.
Budgetterne for de tre nye enheder, samt afledte ændringer i det øvrige
TMF, kan ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere budgetter før ombrydningen,
men afspejler til gengæld tydeligere fordelingen af budgettet på bevillinger,
som de reelt har set og ser ud.
Den samlede budgetombrydning kan illustreres af nedenstående tabel 1. Tabellen
viser kun ændringerne i det vedtagne budget 2008 som følge af ombrydningen;
ikke de nye budgetter.
Tabel
1: Bevillingsændringer på organisationsniveau som følge af implementeringen af
den nye driftsstrategi
Bevillingsniveau |
Drift |
Anlæg |
Tidligere
Center for Veje og Renhold (nedlægges) |
-308.726 |
-45.800 |
Tidligere
Kommune Teknik København (nedlægges) |
12.639 |
0 |
Center
for Veje |
149.223 |
40.000 |
Center
for Renhold |
110.857 |
5.800 |
Center
for Park og Natur |
-20.015 |
0 |
Center
for Anlæg og Udbud |
646 |
0 |
Fællessekretariat
for HR |
1.533 |
0 |
Fællessekretariat
for Økonomi |
2.981 |
0 |
Fællessekretariat
for Kunde og Service |
19.043 |
0 |
Fællessekretariat
for Organisation og Udvikling |
516 |
0 |
TMF
Direktion |
31.304 |
0 |
I alt |
0 |
0 |
(+ = udgifter
- = indtægter)
Med
nedlæggelsen af KTK og opdelingen af Center for Veje og Renhold i to centre, er
KTKs og Center for Veje og Renholds budgetter nulstillet og midlerne omplaceret
til de tre nye centre; Center for Veje, Center for Renhold og Center for Park
og Natur.
En del af
de opgaver, som tidligere blev varetaget af KTK, er samtidig med
opgaveflytningen flyttet til fællessekretariaterne og forvaltningens
fællesadministrative område, hvorfor en del af de tre centres bevillinger
samtidig er omplaceret til andre centre, fællessekretariater og direktionen.
Konkret
er blandt andet opgaven omkring afholdelse af KTK's udgifter til
tjenestemændspensioner, der i 2008 er beregnet til 10,5 mio. kr. flyttet til
direktionen, indtil en afklaring omkring
den fremtidige afregningsmodel med Økonomiforvaltningen er foretaget. Hertil
kommer, at der er flyttet 15 mio. kr. til investeringer i nyt materiel til
Fællessekretariatet for Kunde og Service, da opgaven omkring materielstyringen
er overført hertil. Endvidere omfatter bevillingsændringer til fællesområderne
medarbejderlønninger samt en række projektmidler, der er flyttet fra det
tidligere KTK.
Uddybning
af talmaterialet fremgår af bilag 1. Som det fremgår, er bundlinjen for hhv.
drift og anlæg uændret. Budgetterne for de nye centre er vedlagt i bilag 2.
Nøgletal
for økonomisk effektivitet
Den nye strategi omfatter en løbende systematisk
opfølgning på de fire væsentligste områder, nemlig økonomisk effektivitet,
borgertilfredshed, faglig kvalitet og medarbejdertilfredshed. Som led i
udvikling og fastholdelse af effektiviteten i opgaveløsningen, er det samtidig
vedtaget at 20 % af kerneopgaverne på driftsområdet på sigt skal løses af
private. Kommunen byder ikke på disse opgaver.
Måltal for borgertilfredshed, faglig kvalitet og medarbejdertilfredshed blev
vedtaget i TMU den 12. marts 2008. Nedenfor behandles alene måltal for 2008 for
økonomisk effektivitet.
Økonomisk effektivitet udtrykker sammenhængen mellem budget og areal, og
beskriver således hvor mange penge, der er budgetlagt til renholdelse eller
vedligeholdelse pr. kvadratmeter. Tallet giver en indikation af aktivitetsniveauet.
Måltallene følger de fagområder, hvortil der er opstillet måltal for
borgertilfredshed, faglig kvalitet og medarbejderkvalitet. For Park- og
Naturområdet er ren- og vedligeholdelse af park- og naturområder samlet under
et.
Det økonomiske effektivitetsmåltal fremgår af
nedenstående tabel 2.
Tabel 2: Økonomiske effektivitetstal
2008 fagområder |
Budget i alt 2008 i mio. kr. |
Kvantitet i
kvadratmeter |
Økonomisk
effektivitet Budget
2008/kvantitet 2008 Kr./m2 |
Vedligeholdelse,
Park og Natur |
108,5 |
10.381.283 |
10,45 |
Renholdelse, Park og
Natur |
- |
- |
- |
Søer og Vandløb |
18,4 |
2.577.900 |
7,14 |
Renholdelse af Veje |
110,9 |
8.929.463 |
12,41 |
Vedligeholdelse af
Veje |
144,3 |
8.929.463 |
16,16 |
Glatførebekæmpelse |
35,8 |
8.929.463 |
4,01 |
Fremkommelighed ved
"Råden over vejareal" |
-30,9 |
8.929.463 |
-3,46 |
Tabellen er yderligere
uddybet i bilag 3.
Forvaltningen arbejder i 2008 på en videreudvikling af indikatorerne
for den økonomiske effektivitet. Herunder arbejdes der på en opstilling og
registrering af aktivitetstal for pris pr. m2 opgaveløsning (f.eks. pris pr. m2
udlagt slidlag) samt en opsplitning af disse i egne og udliciterede områder.
Det vil gøre det muligt at foretage en umiddelbar sammenligning mellem
kommunens egen opgaveløsning og den private opgaveløsning.
De videreudviklede indikatorer registreres i 2008, og anvendes som udgangspunkt
for fastlæggelsen af måltallene for 2009.
ØKONOMI
Budgetombrydningen omhandler
justeringer af TMFs egne bevillingsrammer inden for den enkelte bevilling. Der
ændres ikke på aktivitetsniveauet på ydelsesområder.
VIDERE PROCES
TMU får en midtvejsstatus i
september 2008. TMU og Økonomiudvalget får
resultatet for 2008 samt evaluering af Ny Driftsstrategi forelagt i
februar 2009.
BILAG
1.
Bevillingsmæssige ændringer
2.
Ombrydning fra tidligere budget 2008 til nyt 2008 budget
3.
Økonomiske effektivitetsmåltal.
Pernille Andersen Martin Nordrup Andersen