Justering af tidsplan for "Strategi for udvikling af Middelalderbyen"
Justering af tidsplan for "Strategi for udvikling af Middelalderbyen"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 23. april 2008
Sager til beslutning
10. Justering af tidsplan for "Strategi for udvikling af Middelalderbyen"
TMU 266/2008 J.nr. 2008-39281
Teknik og Miljøudvalget skal godkende nyt tidspunkt for den offentlige
høring af "Forslag til Strategi for Middelalderbyen"
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og
Miljøudvalget godkender, 1.
at den offentlige høringsperiode for "Forslag til strategi
for udvikling af Middelalderbyen" ændres fra at gennemføres i sommeren 2008
til efteråret 2008. |
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2008 |
Problemstilling
Økonomiforvaltningen er i gang med at lave et kommuneplantillæg omhandlende rammerne for detailhandel i Indre By. Planforslaget forventes i høring efter sommerferien. Det er hensigtsmæssig at ændre tidspunktet for den offentlige høring af "Forslag til Strategi for udvikling af Middelalderbyen", så de to høringer kan koordineres.
Løsning
Teknik- og Miljøudvalget (TMU) besluttede på sit møde den 7. juni 2006 (357/2006), at forvaltningen i samarbejde med interessenter udarbejder en strategi for udvikling af Middelalderbyen. Den 25. april 2007 (punkt 251/2007) godkendte TMU et forslag til en revideret tidsplan for dialog og planproces for udarbejdelse af strategien.
Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at tidsplanen for afholdelse af høring af "Forslag til strategi for udvikling af Middelalderbyen" justeres, så den matcher Økonomiforvaltningens høring om kommuneplantillæg om detailhandel, der planlægges gennemført i efteråret.
Herudover er der behov for at forlænge dialogen med følgegruppen om udformning af høringsforsalget.
Økonomi
Justeringen i tidsplanen medfører ikke ændringer i forhold til projektets deadline og antallet af dialogrelaterede aktiviteter. Derfor skønnes det, at der ikke vil være negative økonomiske eller politiske konsekvenser.
Videre
proces
Teknik- og Miljøudvalget skal behandle "Forslag til strategi
for udvikling af Middelalderbyen", inden den sendes i offentlig høring i
efteråret 2008.
Udsættelsen af høringen vil ikke få betydning for den samlede tidsplan. Projektets deadline fastholdes til udgangen af 2008.
Bilag
Ingen
Hjalte Aaberg Niels Tørsløv