Cykelstier og træer på Frederiksborgvej, anlægsbevilling
Cykelstier og træer på Frederiksborgvej, anlægsbevilling
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. april 2008
Sager til beslutning
16. Cykelstier og træer på Frederiksborgvej, anlægsbevilling
TMU 239/2008 J.nr. 2008-32792
Der skal træffes
beslutning om anlægsbevilling til cykelstier og træer på en strækning af
Frederiksborgvej.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik-
og Miljøforvaltningen ( 1.
at der anlægges cykelstier/baner og plantes træer på
Frederiksborgvej fra Frederikssundsvej til Glasvej/Rentemestervej. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler, 2.
at der gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling,
(Ordinær anlæg), funktion 2.28.22.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer) til realisering af projektet 3.
at anlægsopgaven kan overdrages til kommunens egen
driftsorganisation. |
Problemstilling
BR bevilgede den 29. november 2007 (BR 532/07) 1,0 mio. kr. til projektudvikling af cykelstier og træer på Frederiksborgvej. Ønsket om cykelstier og træer indgår i Trafik og Grøn Plan NV 2003.
Der er nu udarbejdet et projektforslag (jf. bilag 2) til anlæg af cykelstier/baner og træer på Frederiksborgvej.
Løsning
Forvaltningen foreslår, at der anlægges cykelstier, og der etableres et kombineret spor til parkering og træer fra Frederikssundsvej til Glasvej. Dette kan anlægges indenfor de i alt 5,1 mio. kr. (1 mio. kr. er allerede frigivet til projektudvikling), der er reserveret på TMUs Investeringsplan.
Anlæggelsen af cykelstier medfører en reduktion af antallet af p-pladser med ca. 34 (fra 75 til 41). P-pladserne ligger udenfor den nuværende betalingszone. Forvaltningen vurderer ikke, at reduktionen af p-pladser vil skabe problemer på strækningen.
I projektudviklingen er der taget udgangspunkt i "Knudepunktet", krydset Frederikssundsvej / Frederiksborgvej. Her er der nyanlagt cykelsti i den østlige side af Frederiksborgvej som forberedelse til cykelstier/baner på den resterende strækning. Med dette projekt bliver der etableret cykelstier/ baner på hele Frederiksborgvej; dog vil strækningen fra Glasvej/Rentemestervej til Birkedommervej i vestlig side mangle.
Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Der er afholdt borgermøde den 10. marts 2008, hvor medlemmer fra lokaludvalget deltog. De stillede sig positive over for forslaget. Det er aftalt med lokaludvalget, at det ikke er nødvendigt med yderligere inddragelse af udvalget. De vil blive informeret, når hovedprojektet foreligger.
Økonomi
Der er reserveret 5,1 mio. kr. på TMUs Investeringsplan til
projektet i 2007. Forvaltningen foreslår, at de resterende 4,1 mio. kr. til
anlæg af cykelsti/baner og plantning af træer frigives.
Forvaltningen har vurderet, at de øgede driftsomkostninger
kan finansieres på den eksisterende driftsramme.
Videre
proces
Sagen bliver forelagt ØU og BR efter behandlingen i TMU. Herefter vil der blive gennemført en hovedprojektering af projektet. Anlægsarbejdet forventes gennemført i sommeren/efteråret 2008.
Bilag
1. Eksisterende forhold
2. Cykelstier og vejtræer på Frederiksborgvej
Hjalte Aaberg Torben Gleesborg