Mødedato: 23.04.2008, kl. 15:00

Justering af tidsplan for "Strategi for udvikling af Middelalderbyen"

Justering af tidsplan for "Strategi for udvikling af Middelalderbyen"

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. april 2008

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Justering af tidsplan for "Strategi for udvikling af Middelalderbyen"

TMU 266/2008  J.nr. 2008-39281

 

 

 

Teknik og Miljøudvalget skal godkende nyt tidspunkt for den offentlige høring af "Forslag til Strategi for Middelalderbyen"

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
 

1.      at den offentlige høringsperiode for "Forslag til strategi for udvikling af Middelalderbyen" ændres fra at gennemføres i sommeren 2008 til efteråret 2008.

 

Problemstilling

Økonomiforvaltningen er i gang med at lave et kommuneplantillæg omhandlende rammerne for detailhandel i Indre By. Planforslaget forventes i høring efter sommerferien. Det er hensigtsmæssig at ændre tidspunktet for den offentlige høring af "Forslag til Strategi for udvikling af Middelalderbyen", så de to høringer kan koordineres. 

 

Løsning

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) besluttede på sit møde den 7. juni 2006 (357/2006), at forvaltningen i samarbejde med interessenter udarbejder en strategi for udvikling af Middelalderbyen. Den 25. april 2007 (punkt 251/2007) godkendte TMU et forslag til en revideret tidsplan for dialog og planproces for udarbejdelse af strategien.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at tidsplanen for afholdelse af høring af "Forslag til strategi for udvikling af Middelalderbyen" justeres, så den matcher Økonomiforvaltningens høring om kommuneplantillæg om detailhandel, der planlægges gennemført i efteråret.

 

Herudover er der behov for at forlænge dialogen med følgegruppen om udformning af høringsforsalget.

 

Økonomi

Justeringen i tidsplanen medfører ikke ændringer i forhold til projektets deadline og antallet af dialogrelaterede aktiviteter. Derfor skønnes det, at der ikke vil være negative økonomiske eller politiske konsekvenser.

 

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget skal behandle "Forslag til strategi for udvikling af Middelalderbyen", inden den sendes i offentlig høring i efteråret 2008.

Udsættelsen af høringen vil ikke få betydning for den samlede tidsplan. Projektets deadline fastholdes til udgangen af 2008.

 

Bilag

Ingen

                     

 

Hjalte Aaberg                                         Niels Tørsløv



 

Til top