Handleplan 2015 for Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik
Forvaltningerne har udarbejdet forslag til handleplan 2015 for kommunens erhvervs- og vækstindsatser. Handleplanen forelægges til godkendelse i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget.
Indstilling og beslutning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er ansvarlig for godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
2. at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Teknik-
og Miljøudvalget er ansvarlig for, godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status
som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
3. at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som Kultur-
og Fritidsudvalget er ansvarlig for, godkendes, herunder at de foreslåede projekter har status
som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen,
4. at den del af handleplan 2015 for kommunens samlede erhvervs- og vækstpolitik, som
Økonomiudvalget er ansvarlig for godkendes, herunder at de foreslåede projekter har
status som fyrtårnsprojekter i handleplanen, jf. bilag 1.
Problemstilling
Løsning
I handleplanen præsenteres årligt centrale fyrtårne i erhvervs- og vækstindsatsen samt et overblik over kommunens øvrige indsatser med betydning for erhvervslivets udviklingsmuligheder.
Handleplanen, der er en samling af indsatser, der er inden for hver rammebetingelse/område, viser bl.a. virksomheder, videninstitutioner og andre erhvervsaktører, hvordan kommunen realiserer målsætningerne i erhvervs- og vækstpolitikken. Den samler og formidler kommunens erhvervs- og vækstindsatser med henblik på at sikre, at kommunen understøtter de rigtige indsatser og bruger midlerne bedst muligt. Udgangspunktet er politikkens seks hovedområder:
- Bæredygtig udvikling og attraktiv by (rammebetingelse)
- Erhvervsservice og omkostninger (rammebetingelse)
- Uddannelse og beskæftigelse (rammebetingelse)
- Bæredygtigt arbejdsmarked (rammebetingelse)
- Innovativ efterspørgsel og vækst i eksisterende virksomheder (særligt område)
- Internationalisering og internationale bysamarbejder (særligt område)
Inden for hvert af disse områder beskriver handleplanen centrale fyrtårne. Det er igangværende og nye projekter, hvor kommunen gør en særlig indsats i 2015 for at realisere politikkens målsætninger. En række af indsatserne gennemføres i samarbejde med eksterne aktører, som for eksempel virksomheder, universiteter og erhvervsfremmeorganisationer m.fl. Handleplanen beskriver i alt 9 fyrtårne. Nedenfor er de 9 fyrtårne beskrevet samt hvilke forvaltninger, der er ansvarlig for de enkelte fyrtårne og dermed for at implementere og følge op på indsatserne.
Bæredygtig byudvikling & attraktiv by
Fyrtårn |
Indhold |
Ansvarlig forvaltning |
Trafikcentral og intelligent trafikstyring (ITS) |
En fælles trafikcentral for Hovedstadsområdet, som i 2020 skal omfatte alle de vigtigste veje for biler, busser og cykler. |
Teknik- og Miljøforvaltningen |
Copenhagen Science City |
Tiltrække flere forskningstunge virksomheder til Copenhagen Science City (området omkring Københavns Universitet, Rigshospitalet og Professionshøjskolen Metropol). |
Økonomiforvaltningen |
1. Erhvervsservice & omkostninger
Erhvervshuset |
Erhvervshuset skal sikre et højt og ensartet serviceniveau for alle virksomheder i Københavns Kommune, herunder branchespecifik bistand til rekruttering, samt rådgivnings- og kursustilbud for iværksættere. |
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
Øget digitalisering |
Flere digitale selvbetjeningsløsninger samt styrket vejledning på nettet og telefonsupport skal give virksomheder en mere smidig og effektiv service. |
Teknik- og Miljø-, Beskæftigelses- og Integrations- & Kultur- og Fritidsforvaltningen |
2. Uddannelse & beskæftigelse
Skræddersyet og brancherettet jobformidling |
Offensiv, skræddersyet og brancherettet rekrutteringsbistand målrettet virksomhedernes branchespecifikke kompetencebehov. |
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
3. Bæredygtigt arbejdsmarked
Flere socialøkonomiske virksomheder |
Kompetenceudvikling af socialøkonomiske virksomheder og iværksættere m.v. |
Social-, Beskæftigelses- og Integrations- & Økonomiforvaltningen |
4. Innovativ efterspørgsel og vækst i eksisterende virksomheder
Fokus på styrkepositioner |
Understøtte klyngeinitiativer, innovative indkøb og brug af byen som testlaboratorium inden for smarte, sunde og kreative vækstområder. |
Teknik- og Miljø-, Økonomi-, Sundheds-- og Omsorgs-, Kultur- og Fritids- & Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen |
5. Internationalisering & internationale bysamarbejder
Tiltrækning af udenlandske virksomheder |
Målrettet indsats for at tiltrække og fastholde flere udenlandske virksomheder, herunder skabe større synlighed om hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. |
Økonomiforvaltningen |
International House |
International House som regional indgang til myndigheder og services for internationale talenter. |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
Udover fyrtårnene indeholder handleplanen en liste over øvrige erhvervs- og vækstindsatser inden for politikkens seks hovedområder. Forslag til Handleplan 2015 for erhvervs- og vækstpolitikken er vedlagt som bilag 1.
Handleplanen er udarbejdet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i fællesskab. Handleplanens indsatser er desuden drøftet og udvalgt i samarbejde med virksomheder, videninstitutioner og organisationer i regi af Københavns Erhvervsråd.
Opfølgning og implementering af handleplanen
Udvalgene forelægges en status på fremdriften i fyrtårnsindsatserne to gange årligt. Første gang er i foråret samtidig med, at Borgerrepræsentationen får en status på erhvervs- og vækstpolitikkens resultatmål. Anden gang er i november-december samtidig med, at forslag til en opdateret handleplan for det kommende år forelægges til politisk godkendelse i udvalgene.
Der er etableret en fælles styregruppe mellem Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, som følger udmøntningen af handleplanen.
Handleplanen er ét element i den samlede opfølgning på erhvervs- og vækstpolitikken, som desuden består af løbende opfølgning på politikkens resultatmål, et Erhvervsbarometer som måler på erhvervs- og vækstudviklingen, virksomhedsdialog blandt andet gennem Københavns Erhvervsråd, og løbende dokumentation af resultater og effekter.
Økonomi
Selve indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Realisering af enkelte fyrtårnsprojekter og øvrige indsatser kan nødvendiggøre yderligere bevilling til de involverede forvaltninger eksempelvis i kommende budgetaftaler. Forvaltningerne vil i så fald udarbejde forslag til finansiering heraf særskilt. Øvrige udgifter til implementering af handleplanen afholdes indenfor forvaltningernes eksisterende rammer.
Videre proces
Mikkel Hemmingsen Birgitte Hansen Pernille Andersen Carsten Haurum
Beslutning
Indstillingen blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 10 stemmer mod 0. 1 undlod at stemme.
For stemte: A, B, C, F, V og Ø
Imod stemte: Ingen
Undlod at stemme: I
Enhedslisten tog forbehold i forhold til deres endelige stemmeafgivelse i BR.
C, I og V afgav følgende protokolbemærkning:
”Erhvervs- og vækstpolitikken er for uambitiøs. Et mål om blot 20.000 ekstra private arbejdspladser inden 2020 og er alt for beskedent, når befolkningstallet stiger med godt 10.000 personer om året.
Der bør sættes mere målrettet og konsekvent ind på bedre fremkommelighed og bedre parkeringsforhold. Der bør ikke lukkes veje, vognbaner eller ske forringelse af parkeringsmulighederne. Fremkommelighed for turisterhvervene bør fremmes. Derudover bør omkostningsniveauet bringes ned for erhvervene, ikke mindst på affaldsområdet.”