Designpolitik
Teknik- og Miljøudvalget skal vedtage en Designpolitik, der giver retningslinjer for hvornår København Kommunes Designmanual skal følges, og hvornår der kan bruges andre løsninger, som kan være med til at fremhæve et steds særlige karakter.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller at Teknik og Miljøudvalget godkender
- At forslaget til Designpolitik for byrum i Københavns Kommune vedtages som retningslinjer for brug af Designmanualen og som værktøj i dialog med eksterne rådgivere, jf. bilag 1
Problemstilling
Københavns Kommunes Designmanual er en webbaseret oversigt over det byrumsudstyr, der bruges i byens rum. Designmanualen sætter som udgangspunkt et højt kvalitetsniveau med velafprøvede, æstetiske og funktionelle løsninger, der sikrer gode drifts og vedligeholdelsesforhold. Designmanualen sikrer også at borgerne vil opleve genkendelige københavnske løsninger som f.eks. københavnerfortovet, københavnerbænker og gadebelysning med københavnerarmaturet.
Designmanualen bruges bredt i hele forvaltningen, særligt i samarbejde med eksterne rådgivere, og der har i mange arbejdssituationer været efterspurgt en form for vejledning, der angiver hvornår og hvordan Designmanualen skal bruges, dvs. hvornår der skal bruges standardløsninger, og hvornår der kan bruges andre eller nye løsninger.
I forbindelse med en revision og opdatering af Designmanualen, har Teknik- og Miljøforvaltningen for at imødekomme ønskerne om retningslinjer for brug af Designmanualen, udarbejdet en Designpolitik.
En øget standardisering af både udviklingsprocesser og valg af designløsninger understøtter den netop vedtagne Anlægsstrategi i forhold til eksekveringshastighed og anlægsøkonomi.
Løsning
|
En formuleret Designpolitik, som i forlængelse af ’Arkitekturby København’ omfatter arbejdet med byens rum, vil bidrage til at fastholde byens egenart og sikre en fortsat høj designkvalitet i byens rum. Designpolitikken tager udgangspunkt i målene fra ’Metropol for Mennesker’. Den belyser de byrumskvaliteter, som skabes og understøttes af godt design, og sætter fokus på kvaliteten af det byrumsudstyr, vi allerede har.
Designidentiteter Der findes flere designidentiteter i Københavns Kommunes Designmanual. En af identiteterne er den særlige ’københavneridentitet’, der udgøres af fire elementer: bænk, affaldskurv, belysningsarmatur og fortovsbelægning. Københavneridentitetens styrke er det let genkendelige og robuste udtryk og selvom de fire elementer oftest bruges sammen, så er det muligt at fastholde identiteten uden at bruge dem alle. Der findes flere andre designidentiteter i Designmanualen, der anvendes i parkrum og havnerum f.eks. belysningsarmaturer og siddemøbler.
Designpolitikken giver retningslinjer for, hvornår der arbejdes med byens generelle identitet, og hvornår der kan bruges andre løsninger. Som hovedregel gælder, at transitrum, som er f.eks. fodgængerforbindelser, strøggader og promenader, skal følge Designmanualen, og at pladsrum med andre funktioner, f.eks. ophold eller rekreative aktiviteter, kan afvige fra Designmanualen. Byudstyr i eksisterende områder Københavns Kommunes Designmanual skal anvendes uanset hvor i den eksisterende by, der omdannes eller indrettes nye transitrum. Vurdering af byrummet, i forhold til hvilken designidentitet der skal bruges, foregår dels ved fastlæggelse af byrumstypologi (se bilag 2) og i mere komplekse opgaver, ved at udføre en byarkitektonisk egenartsanalyse. Ved programmering og fastlæggelse af byrummets funktioner skal det vurderes, om der er særlige behov eller særlige forhold, der kan gøre nyt design nødvendigt.
Byudstyr i nye byområder Når der skal planlægges byrum i nye byområder opstår der en helt ny situation, fordi der typisk ikke kan udføres egenartsanalyse og de byrumsmæssige sammenhænge og byrumsfunktionerne derfor i hvert enkelt tilfælde må vurderes. Det skal i projektudviklingen afgøres om der ved at vælge byrumsudstyr fra Designmanualen, kan skabes sammenhæng til den omkringliggende by eller den nye bydels karakter kan styrkes ved at bruge helt særligt designet byrumsudstyr.
|
Designpolitikken har samme opbygning som ’Arkitekturby København’ og er inddelt i fire hovedafsnit: Identitet, Byliv, Design og Processer. I afsnittene Identitet, Byliv og Design beskrives ved hjælp af tekst, illustrationer og skemaer, de designidentiteter, der allerede findes i København, og hvor og hvordan de bruges. I afsnittet Processer beskrives de udviklingsprocesser, der kan sikre den københavnske designkvalitet - også i nye byrum.
Det er målet at Designpolitikken skal være et arbejdsredskab, der bruges i projektgrupperne på tværs af centrene og i samarbejdet med de eksterne rådgivere.
Designpolitikken skal udgives i form af et trykt hæfte med henvisning til den web-baserede Designmanual, der indeholder helt konkrete anvisninger af byrumsudstyr.
Økonomi
Vedtagelse af Designpolitikken har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv, men
en standardisering af kvalitet i opgaveløsningerne vil have positiv effekt på drifts-økonomien.
Videre proces
Hjalte Aaberg
/Simon Kjær Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.