Mødedato: 23.01.2008, kl. 15:00

Evaluering af renholdelsesstrategi 2007

Evaluering af renholdelsesstrategi 2007

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 23. januar 2008

 

 

Sager til drøftelse

 

18.      Evaluering af renholdelsesstrategi 2007

TMU  14/2008  J.nr. 2007-24444

 

 

 

INDSTILLING OG BE SLUTNING

Udvalget skal drøfte erfaringerne med udmøntningen af de ekstra 30 mio. kr., der blev afsat til renhold i 2007 samt forvaltningens forslag til indsatser under renholdelsesstrategien i 2008.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1.      at Teknik- og Miljøudvalget drøfter vedlagte notat, der evaluerer renholdelsesstrategien for 2007 for så vidt angår udmøntningen af de ekstra 30 mio. kr., herunder initiativer og erfaringer hvad angår:

-          Øget mekanisk renholdelse

-          Partnerskaber

-          Synlighed og kampagner

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2008

Drøftet

 

 

PROBLEMSTILLING

Med aftalen om budget 2007 blev der afsat ekstra 90 mio. kr. til renhold i årene 2007-2009. Teknik- og Miljøudvalget har på møderne den 13. december 2006 og 11. april 2007 truffet beslutning om udmøntningen af budgetforhøjelsen i 2007, og forvaltningen har i årets løb arbejdet for at gennemføre renholdelsesstrategien i henhold til udvalgets beslutning. Der er nu behov for at tage stilling til, om der er behov for ændringer i strategien for 2008 og de følgende år.

 

LØSNING

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet vedlagte evaluering af de ekstra 30 mio. kr. i renholdelsesstrategien for 2007 (bilag 1), som forelægges til udvalgets drøftelse. Endvidere vedlægges to supplerende rapporter, henholdsvis "Udvikling runde 1-5" (bilag 2) og "Optælling af affald" (bilag 3).

 

Teknik- og Miljøforvaltningen beder om udvalgets bemærkninger til evalueringen med særligt fokus på, hvor der især vurderes at være behov for at foretage ændringer i renholdelsesstrategien i 2008. Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelse på mødet udarbejde et forslag til ændringer i eller justeringer af renholdelsesstrategien for 2008, som forventes at kunne forelægges udvalget med en indstilling i marts 2008 med henblik på iværksættelse snarest herefter.

 

Forvaltningen beder udvalget om at forholde sig til de tre hovedindsatsområder i 2007:

 

1. Øget mekanisk renholdelse, dvs:

- Renholdelse 7 dage om ugen

- Ekstra tømning af affaldskurve i indre by og på udvalgte brogader

- Opsætning af 450 ekstra affaldskurve

- Jobtræning og integration

 

2. Partnerskaber, dvs.:

- Opgradering af fortovsrenhold

- Partshøring om udvidet fortovsrenhold

- Samarbejde med større grundejere og erhvervsdrivende

 

3. Synlighed og kampagner, dvs.:

- Snappehold og strøgpatrulje

- Ren By kampagne

 

Alle indsatser er beskrevet i bilag 1.

 

På samme TMU-dagsorden som denne sag, er en indstilling om evt. overtagelse af renholdelsespligten.

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

TMU forelægges i marts 2008 en ny indstilling om udmøntning af renholdelsesstrategien i 2008.

 

Borgerrepræsentationen godkendte den 13. juni 2007, at forvaltningen gennemførte partshøring af ca. 3000 grundejere vedrørende overtagelsen af renholdelsespligten på private fortove. Partshøringen er gennemført i oktober og november måned, og forvaltningen har siden arbejdet på at gennemgå høringssvarene.

 

BILAG

Bilag 1: Notat om evaluering af renholdelsesstrategi 2007

Bilag 2: Rapport om udvikling runde 1-5

Bilag 3: Rapport om optælling af affald

 

 

 

 

Pernille Andersen                                                       Claus Robl

 


 

Til top