Mødedato: 23.01.2008, kl. 15:00

Påtagelse af garantiforpligtelser vedrørende bygningsfornyelse

Se alle bilag

Påtagelse af garantiforpligtelser vedrørende bygningsfornyelse

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. januar 2008

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Påtagelse af garantiforpligtelser vedrørende bygningsfornyelse

TMU  15/2008  J.nr. 2007-69784

 

 

 

Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om en konkret garantisag samt om en generel bemyndigelse til Teknik- og Miljøudvalget til at stille de fornødne garantier i forbindelse med beslutninger om bygningsfornyelse.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at kommunen stiller garanti på 49 % af 8.674.000 kr. i forbindelse med bygningsfornyelsesarbejderne på ejendommen Holtegade 9-11

2. at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til i fornødent omfang at garantere for lån til finansiering af byfornyelsesarbejder

 

PROBLEMSTILLING

Der skal nu træffes beslutning om en konkret garanti for Holtegade 9-11

Indstillingen om delegation til Teknik- og Miljøudvalget, som Borgerrepræsentationen besluttede den 9. februar 2006, nævnte ikke garantistillelse i forbindelse med finansiering af byfornyelsesarbejder. Det skyldes formentlig en antagelse af, at Teknik- og Miljøudvalget havde fået den pågældende bemyndigelse ved behandlingen af de konkrete byfornyelsesbeslutninger.

 

LØSNING

Borgerrepræsentationen beslutter at stille følgende garanti:

Holtegade 9-11, UK3440, udlejningsejendom. Bygningsfornyelse med støtte til 19 boliger. Garantien knytter sig til et lån på 8.674.000 kr. til den endelige finansiering af arbejderne, hvoraf kommunen skal garantere for 49 % eller 4.250.260 kr.

Endvidere foreslår forvaltningen, at Borgerrepræsentationen bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget til i kommende sager i fornødent omfang at stille garantier for lån til finansiering af byfornyelse.

 

ØKONOMI

Garantier er eventualforpligtelser, der ikke umiddelbart har økonomiske konsekvenser.

 

VIDERE PROCES

Når Borgerrepræsentationen eller Teknik- og Miljøudvalget godkender en garantistillelse sendes erklæring om kommunegaranti til borgmester Klaus Bondam og adm. dir. Hjalte Aaberg til underskrift, hvorefter den sendes til långiveren.

Borgerrepræsentationen bemyndigelse til Teknik- og Miljøudvalget vil blive skrevet ind i Teknik- og Miljøudvalgets delegationsfortegnelse.

 

BILAG

Bilag 1 - Oversigt over garantien i Holtegade 9-11.

 

 

Pernille Andersen                                  Ulrik Winge



 

Til top