Medlemsforslag om skiltning til metrostationer
Medlemsforslag om skiltning til metrostationer
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. januar 2008
Sager til beslutning
16. Medlemsforslag om skiltning til metrostationer
TMU 7/2008 J.nr. 2008-10604
(Stillet af Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og
Det
foreslås:
At Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Metroselskabet undersøger behovet for yderligere skiltning, og på den baggrund udarbejder konkrete forslag til skiltning senest medio april 2008, og herunder kommer med forslag til finansiering.
Motivering:
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig med skiltning til Metroen. Denne opfattelse deles af Metroselskabet.
Det foreslås derfor, at der igangsættes et arbejde, der skal belyse, hvor der skal opsættes yderligere skiltning. Arbejdet gennemføres i samarbejde med Metroselskabet.
Forvaltningen har i et mundtligt svar til direktøren for Metroselskabet orienteret om, at det er forvaltningen, der vurderer, hvornår der er behov for yderligere skiltning, og at forvaltningen – modsat Metroselskabet – ikke finder, at der er behov for yderligere skiltning.
Det vil sige, at det alene er ved Metrostationerne Amagerstrand og Amagerbro, at der er imødekommet yderligere skiltning.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget at sikre, at Metroselskabets viden om hvilke skiltningsbehov, der er blandt brugerne af Metroen, får reel indflydelse på udformningen af de konkrete forslag til yderligere skiltning, som forvaltningen skal forelægge for TMU senest medio april 2008.
Forslagsstillerne finder, at det vil være af stor betydning
for kommunens borgere, såvel som turister og andre brugere af Metroen, at der
opsættes yderligere skiltning, således at skiltningsniveauet bringes på niveau
med, hvad der gælder for andre storbyer.