Miljøarbejde i Kgs. Enghave
Miljøarbejde i Kgs. Enghave
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. januar 2008
Sager til beslutning
15. Miljøarbejde i Kgs. Enghave
TMU 40/2008 J.nr. 2008-6989
På baggrund af henvendelse fra Kgs. Enghave
Lokaludvalg skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte, at beslutningen om lokalt
miljøarbejde efter 2007 (TMU 422/2007) fastholdes under forudsætning af, at det
gøres til et støttevilkår, at centrenes aktiviteter retter sig mod hele deres
virkeområde.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget fastholder sin
beslutning om lokalt miljøarbejde efter 2007 (TMU 422/2007) 2. at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at
Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger et forslag til støttevilkår til udvalgets
beslutning, om at de lokale miljøcentres aktiviteter henvender sig til hele
centerets virkeområde og til et bredt udpluk af virkeområdets forskellige
befolkningsgrupper, virksomheder og organisationer. |
PROBLEMSTILLING
I en skriftlig henvendelse og i et
foretræde for Teknik- og Miljøudvalget har Kgs. Enghave Lokaludvalg bedt Teknik-
og Miljøudvalget revurdere sin beslutning vedrørende lokalt miljøarbejde efter
2007. Lokaludvalget anfører, at som følge heraf skal Agenda 21-satellitten i
Sydhavn nedlægges og Agenda 21-centeret på Vesterbro nu dække hele Vesterbro
bydel for færre midler end tidligere. Teknik- og Miljøudvalget drøftede
henvendelsen i sit møde den 9. januar 2008.
Forud
for Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 15. august 2007 (TMU 422/2007) i
sagen om lokalt miljøarbejde efter 2007 havde forvaltningens forslag været i
høring blandt berørte lokale parter. Kgs. Enghave Lokaludvalg afgav deres
høringssvar, og forvaltningen inddrog dele af dette høringssvar på samme måde
som de øvrige parters høringssvar i forvaltningens oplæg til udvalgets
beslutning.
Udvalget
vedtog forvaltningens indstilling (TMU 422/2007), og med Borgerrepræsentationen
vedtagelse af Budget 2008 (BR 423/07) blev udvalgets beslutning endelig.
Teknik-
og Miljøforvaltningen vurderer, at der i Kgs. Enghave Lokaludvalgs henvendelse
og foretræde for Teknik- og Miljøudvalget den 12. december 2007 ikke fremkom
nye argumenter, som kunne begrunde, at Teknik- og Miljøudvalget skulle ændre
sin tidligere afgørelse.
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler derfor, at Teknik- og Miljøudvalgets
beslutning vedrørende det lokale miljøarbejde efter 2007 skal fastholdes. Dette
vil medføre, at der ikke ændres i ressourcefordelingen mellem de kommende otte
Agenda 21-centre.
For at imødekomme
Kgs. Enghave Lokaludvalgs ønske, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at
Københavns Kommune gør det til et vilkår for udbetaling af støtte, at fondene
bag centrene planlægger og gennemfører centeraktiviteter, så de henvender sig
til hele centerets virkeområde og et bredt udpluk af virkeområdets forskellige
befolkningsgrupper, virksomheder og organisationer. Det er fondsbestyrelserne der er ansvarlige for, at
støttevilkårene mv. overholdes.
Det er
bestyrelserne i centrene i henholdsvis Vesterbro og Valby, der er ansvarlige
for en optimal proces i forhold til at sikre, at de mange gode erfaringer fra
satellitten i Sydhavn sikres, og at relevante projekter overdrages til
henholdsvis centeret på Vesterbro og Valby.
ØKONOMI
Indstillingen
har ingen økonomiske konsekvenser.
VIDERE
PROCES
På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20.
februar 2008 fremlægger Teknik- og Miljøforvaltningen forslag til kommunens nye
støttevilkår, de eksisterende centres årsplaner og budgetter for år 2008.
Centrenes årsplaner og budgetter er fundamentet for kommunens udbetaling af
støtte.
BILAG
-
Pernille Andersen Mikkel
Aarø-Hansen