Omdisponering af midler til udvikling af trafikmodellen (COMPASS)

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningens omprioritering af 8,3 mio. kr. fra indkøb af sensornetværk til udvikling af trafikmodel indenfor anlægsbevillingen til trafikmodel godkendes.

Problemstilling

På baggrund af Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) besluttede Borgerrepræsentationen den 25. august 2016 at frigive midler til henholdsvis udvikling af en trafikmodel og etablering af sensorer, der skulle levere data til trafikmodellen. En trafikmodel benyttes til at beskrive trafikale forhold og kan bruges bl.a. som beslutningsstøtteværktøj til at forudsige og lave effektanalyser af ændringer i transportsystem og demografi. Efter dialog med markedet i 2016 vurderede Teknik- og Miljøforvaltningen, at der ikke var behov for sensorer til at dække behovet for data til en trafikmodel. Det blev klart, at en detaljeret strategisk trafikmodel kunne indfri behovet for at analysere og vurdere ændringer i trafikken. På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen via udbud i 2017 udviklet en strategisk trafikmodel (COMPASS). Den samlede bevilling til henholdsvis trafikmodel og sensorer fra 2016 er derfor blevet anvendt til udviklingen heraf i stedet for etablering af sensorer.

Ved en beklagelig fejl blev Borgerrepræsentationen ikke forelagt denne ændring af brug af midlerne (8,3 mio. kr.), jf. Københavns Kommunes Bevillingsregler. På den baggrund skal Borgerrepræsentationen tage stilling til, at midlerne er omdisponeret til en strategisk trafikmodel i stedet for etablering af sensorer til indhentning af data.

Løsning

På nuværende tidspunkt benyttes den eksisterende trafikmodel for Hovedstadsområdet, OTM. OTM er bygget til at beregne på de trafikale konsekvenser af store infrastrukturprojekter i Hovedstadsområdet som fx metrobyggeri og nye motorveje. OTM er ikke fuldt anvendelig til at belyse til de trafikale problemstillinger, som København har. Københavns Kommunes almindelige opgaver består typisk af mindre projekter såsom udbygning af cykelstier, indsnævring eller udvidelse af vej, flere eller færre parkeringspladser.

For at opnå mere detaljerede og præcise analyseresultater, der kan indfri behovet i København, er der derfor brug for en ny trafikmodel. Formålet med at udvikle en trafikmodel er derved at skabe et forbedret politisk og forvaltningsmæssigt beslutningsgrundlag ved større og mindre analyser af projekter på trafikområdet, herunder forbedring af beregningen af den trafikale udledning af CO₂. En trafikmodel har ikke direkte betydning for trafikkens omfang og afvikling, men benyttes som værktøj i forbindelse med beslutninger om ændringer i infrastruktur og planlægning.

Valg af strategisk trafikmodel fremfor sensorer til trafikmodel

På baggrund af dialog med markedet udbød forvaltningen i 2017 en strategisk trafikmodel. Forvaltningen lavede ikke et udbud på sensorer, da der ikke var behov for dette til en strategisk trafikmodel. I stedet var forventningen, at der kunne bruges en større del af den samlede bevilling på den strategiske trafikmodel. Dette var nødvendigt for at få en så avanceret strategisk trafikmodel, at den vil være brugbar til de opgaver, som Københavns Kommune har behov for. Kommunen ser et fremtidigt behov for at kunne foretage detaljerede modelberegninger samt at kunne foretage sammenhængende analyser på tværs af de enkelte transportmidler – bil, cykel, gang og kollektiv trafik.  

Den strategiske trafikmodel COMPASS (bilag 2) er udviklet som en aktivitetsbaseret model. Den aktivitetsbaserede tilgang med modellering af rejsemønstre gør det muligt at foretage detaljerede trafikale effektanalyser, hvor konsekvenser i form af fx rejsetidsgevinster kan belyses for udvalgte socioøkonomiske befolkningsgrupper, og ændringer i støjniveau kan aflæses for geografiske områder. Eksempelvis bliver det muligt at beregne, hvordan en ny kollektiv trafikforbindelse forbedrer mobiliteten for lavindkomstgrupper.

Trafikmodellen vil være i stand til at belyse og beregne kombinationsrejser og cykelmedtagning i tog. Det er en afgørende forbedring i forhold til at kunne undersøge et samlet, sammenhængende transportsystem, hvor bil, cykel, gang og kollektiv trafik kombineres.

Af den oprindelige tidsplan fremgik det, at trafikmodellen skulle have været klar til brug i 2019. Forsinkelsen skyldes bl.a., at udbudsprocessen tog længere tid end først planlagt, sen levering af rejsekortdata fra DSB og forsinkelse fra leverandøren. Ny ibrugtagningsdato er ultimo 2021.

Forvaltningen har udviklet en trafikmodel, der understøtter det oprindelige formål, men har valgt en anden løsning (COMPASS), end der er angivet i indstillingen om udmøntning af midler til trafikledelse. Den samlede bevilling er derfor blevet anvendt til udvikling af en strategisk trafikmodel i stedet for etablering af sensorer.

Alternativ

Hvis indstillingen ikke godkendes, vil forvaltningen udarbejde en indstilling til udvalget vedrørende etablering af sensorer, og der vil være behov for, at forvaltningen søger om ekstra midler til udviklingen af trafikmodellen.

Økonomi

I Budget 2016 blev der afsat 21,3 mio. kr. på ordinær anlæg til udvikling af en trafikmodel. Efterfølgende blev der frigivet anlægsbevillinger til udgifter til udvikling af en trafikmodel (13,0 mio. kr.) og til etablering af et sensornetværk (8,3 mio. kr.) (BR. 25. august 2016).

Der forventes, at hele bevillingen på 21,3 mio. kr. anvendes til udvikling af trafikmodellen. Der er derfor behov for, at den anlægsbevilling, der blev frigivet til sensornetværket, omdisponeres til trafikmodellen.

Hvis indstillingen godkendes, er der ikke yderligere økonomiske konsekvenser for kommunen, idet der ikke etableres sensorer.

Videre proces

Når Borgerrepræsentation har godkendt indstillingen, forventer Teknik og Miljøforvaltningen at kunne godkende og ibrugtage trafikmodellen COMPASS ultimo 2021.