Mødedato: 22.11.2006, kl. 15:00

Grønne budgetter 2008

Grønne budgetter 2008

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 22. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Grønne budgetter 2008

 

TMU 919/2006  J.nr. 1410.0024/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at økologi og miljøcertificering fastholdes som de prioriterede miljøindsatsområder i de grønne budgetter for 2008.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006

Anbefalet, idet der tilrettelægges en proces, hvorefter der kan stilles nye mål i 2009 f.eks. i forhold til byggeri og energiforbrug.

 

 

RESUME

I forbindelse med udarbejdelsen af Københavns Kommunes budget 2008 er det 3. år, at forvaltningerne skal fastlægge grønne budgetmål. I de to foregående år har de grønne budgetmål været fastsat indenfor miljøindsatsområderne: miljøcertificering og økologi. Disse to miljøindsatsområder har været prioriteret, da de har stor bevågenhed, kræver en tværgående indsats og der foreligger fælleskommunale miljømål jf. Københavns Agenda 21, 2004-2007.

Kommunens styregruppe for grønne budgetter, som har repræsentanter fra samtlige forvaltninger, har foreslået, at kommunen fastholder de to indsatsområder i budget 2008. Dels fordi 2008 er det år, hvor kommunens mål for økologi og miljøcertificering skal nås, og dels fordi en ny Agenda 21 plan er under udarbejdelse, hvor indsatsområder og miljømål endnu ikke kendes.

De stående udvalg har tiltrådt indstillingen om at fastholde de to indsatsområder ved en høringsrunde i oktober 2006.


 

Til top