Drøftelse af cyklisternes sikkerhed og lastbilernes fremkommelighed i krydset Strandvænget/Strandvejen
Drøftelse af cyklisternes sikkerhed og lastbilernes fremkommelighed i krydset Strandvænget/Strandvejen
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 22. november 2006
Sager til drøftelse
35. Drøftelse af cyklisternes sikkerhed og lastbilernes fremkommelighed i krydset Strandvænget/Strandvejen
TMU 930/2006 J.nr. 21213.0001/03
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sikkerheden i
krydset Strandvejen/Strandvænget på baggrund af nedenstående skriftlige
redegørelse med tilhørende bilag, herunder den nævnte film.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006
Sagen blev udsat
RESUME
Borgerrepræsentationen
godkendte den 22. september 2005 (BR517/05) projektet for omlægningen af
lastvognstrafikken på Ring 2 fra Strandøre til Strandvænget.
Beslutningen betød blandt
andet, at krydset Strandvænget/ Strandvejen skulle ombygges. Efter en
forsinkelse på grund af den lange vinter og et større fjernvarmearbejde, blev
krydset kort før sommerferien 2006 åbnet for den tunge trafik.
Efter omlægningen skal
lastbiler køre ad Strandvænget - b
åde ud ad byen og ind mod byen. Busser og
personbiler må dog fortsat køre ad Strandøre. Før og efter omlægningen har
beboere og lokale interessegrupper stillet spørgsmål til både fremkommeligheden
og sikkerheden i krydset. Specielt følgende to situationer har været debatteret:
- Er det muligt for de
store 16 ½ m sættevognstog at komme rundt om hjørnet fra Strandvænget mod
Strandøre - og hvad med cyklisternes sikkerhed?
- Hvordan er
sikkerheden for de cyklister, der kommer fra Østerbrogade og skal svinge
til venstre ad Ryvangs Allé?
Det er Vej & Parks
vurdering, at krydset er udformet på en sikkerhedsmæssig absolut forsvarlig
måde.
For bedst muligt at forklare
og illustrere dette, har Vej & Park fået fremstillet en kort film, der blev
vist på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 1. november 2006. I bilag 1 er
filmens forklaringer m.v. gengivet med ord og skitser.