Medlemsforslag om Krøyers Plads
Medlemsforslag om Krøyers Plads
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 22. november 2006
Sager til beslutning
30. Medlemsforslag om Krøyers Plads
TMU 897/2006 J.nr. 611:124.0001/03
INDSTILLING OG BESLUTNING
Medlemsforslag fra
"Jeg foreslår,
at Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen
pålægges at udarbejde forslag til lokalplantillæg og kommuneplantillæg for
"Wilders Plads" (lokalplan nr. 308), der tager udgangspunkt i det
ønske, NCC har om at opføre tre beboelsesbygninger og en lav café på Krøyers
Plads.
Motivering:
Teknik- og Miljøudvalget drøftede i sit møde den 1. november 2006 en
redegørelse fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen om
igangsættelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders
Plads II"
med forslag til kommuneplantillæg, der er udarbejdet på baggrund
af NCCs ønske om at opføre tre beboelsesbygninger og en lav café på Krøyers
Plads.
Da sagen blev behandlet som en drøftelsessag, stemmes der ikke, og
tilkendegivelser kan ikke ses i beslutningsprotokollen, da der ikke træffes
beslutning i en drøftelsessag. Så københavnerne og bygherre kan ikke se,
hvordan udvalget har forholdt sig til redegørelsen.
Men reelt blev der truffet beslutning om ikke at arbejde videre med
lokalplan, der muliggør NCCs projekt. Derfor ønsker jeg, at udvalget aktivt
tager stilling til sagen, så københavnerne får en mulighed for at følge med i,
hvilke partier, der ønsker massiv bebyggelse, og hvilke der ikke gør.
Det var efter udvalgsmødet min klare fornemmelse, at der ikke er
opbakning til NCCs projekt, da tre partier: S, R og V ønsker Egeraats projekt,
mens andre dele af udvalget ikke ønsker den massive bebyggelse, der er i NCCs
nye projekt med de tre huse.
Herudover er det ønsket med dette forslag at give bygherren klar
besked. NCC har nu af flere omgange forsøgt sig med projekter, der ikke er
blevet til noget. Hvilket har betydet at både NCC og kommunen ved Teknik- og Miljøforvaltningen
igen har brugt mange ressourcer på et projekt, der ikke bliver til noget.
Bilag vedlagt:
Indstilling og TMUs
beslutning 1. november 2006 vedr. sagen " Redegørelse om igangsættelse af
forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med
forslag til kommuneplantillæg"
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006
Sagen blev udsat