Prøvebelysning Rådhuset - Byens Lys
Prøvebelysning Rådhuset - Byens Lys
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 22. november 2006
Sager til beslutning
11. Prøvebelysning Rådhuset - Byens Lys
TMU 923/2006 J.nr. 66.0008/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at forvaltningen
gennemfører et forsøg med ændret belysningsintensitet på Rådhuset
at der
gennemføres en evaluering af forsøget med belysning af Rådhuset, der forelægges
udvalget til drøftelse ultimo 2007.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006
Godkendt
RESUME
Det blev den 1. juni 2005
besluttet i det daværende Bygge- og Teknikudvalg, at der skal udarbejdes en
egentlig belysningsstrategi for København. Heri fremgår direkte, at " under
udviklingsarbejdet er det hensigten at synliggøre og afprøve nogle af intentionerne
gennem forsøgsprojekter, der muliggør udarbejdelse af principper og
retningslinjer for initiativer med en længere tidshorisont." Hidtil har den
rette lejlighed ikke været til stede, men der er nu mulighed for at
forvaltningen kan etablere en prøvebelysning på Rådhuspladsen, der vil kunne
give et væsentligt bidrag til udarbejdelsen af belysningsstrategien.
Samtidig ønsker Danmarks
Radio fra 1. januar 2007 at sende et dagligt aktualitetsprogram fra
Rådhuspladsen og Infobygningen på Rådhuspladsen. Programmet sendes i tidsrummet
18:00 - 18:30 samt 19:00 - 19:30, hvor det i vinterhalvåret er mørkt. Prøveoptagelser
viser,
at Rådhuset vil fremstå bedre ved at ændre belysningen af Rådhuset.
Forvaltningen ser derfor en
unik mulighed for at kombinere ønsket om belysningsforsøg med muligheden for at
få eksponeret rådhuset.