Medlemsforslag om at pålægge borgmester Klaus Bondam at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om indholdet af tilbud fra Fonden Realdania
Medlemsforslag om at pålægge borgmester Klaus Bondam at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om indholdet af tilbud fra Fonden Realdania
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. november 2006
Sager til beslutning
33. Medlemsforslag om at pålægge borgmester Klaus Bondam at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om indholdet af tilbud fra Fonden Realdania
TMU 938/2006 J.nr. 21219.0017/03
INDSTILLING
"Medlemsforslag om at pålægge borgmester Klaus Bondam
at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om indholdet af tilbud fra Fonden
Realdania
Stillet af
Det foreslås:
At Teknik- og Miljøudvalget pålægger Borgmester Klaus
Bondam, at informere Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer om det konkrete
indhold af det tilbud Fonden Realdania har afgivet om, at finansiere bygning af
en bro fra Skuespilhuset til Operaen, P-anlæg og en park, værdi 525 mio. kr.
At det pålægges Teknik- og Miljø Borgmesteren at
fremlægge tilbuddet i Udvalget.
Motivering:
Af Berlingske Tidende fremgår det den 10. november 2006, at Fonden Realdania
har tilbudt at betale 525 mio. kr. for byggeriet af en bro fra skuespilhuset
ved Kvæsthusbroen til Operaen på Dokøen, et parkeringsanlæg under jorden og en
lille park på Kvæsthusmolen.
Udvalget er ikke blevet
gjort bekendt med tilbuddet fra Fonden Realdania, før vi kan læse i
nyhedsmedierne, at Teknik- og miljø Borgmesteren sammen med Overborgmesteren på
egen hånd og uden at orientere Teknik- og miljøudvalget om det, har afslået
tilbuddet.
Det er ganske uholdbart, at
udvalget bliver forholdt den slags oplysninger – ikke mindst i lyset af den katastrofale
trafikale situation, der hersker med hensyn til adgangsforholdene til Operaen.
Netop den trafikale situation har været genstand for meget debat i udvalget. Det er så meget mere chokerende at læse i
nyhedsmedierne, at broforbindelsen rent faktisk har været inden for Københavnernes
rækkevidde, men at Overborgmesteren og teknik- og miljø Borgmesteren på egen
hånd har afslået tilbuddet uden om Udvalget.
Tænk på hvad det kunne
betyde for tilgængeligheden til Operaen, hvis der både er adgang via en broforbindelse
– som Operaen jo selv peger på som en optimal løsning – og via vandvejen.
På den baggrund ønsker vi at stille forslag om, at det pålægges Teknik- og miljø Borgmesteren at informere udvalget om indholdet af tilbuddet, og at det pålægges Teknik- og miljø Borgmesteren at sørge for, at fremlægge tilbudet for udvalget."