Mødedato: 22.11.2006, kl. 15:00

Medlemsforslag om at drøfte forslaget om etablering af en cykelrute langs Søerne

Medlemsforslag om at drøfte forslaget om etablering af en cykelrute langs Søerne

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

29.      Medlemsforslag om at drøfte forslaget om etablering af en cykelrute langs Søerne

 

TMU 908/2006  J.nr. 21152.0003/03

 

 

INDSTILLING

Medlemsforslag fra Winnie Berndtson løsgænger:

 

"TMU drøfter forslaget om etablering af en cykelrute langs Søerne mhp at sikre, at udvalget har et tilstrækkeligt beslutningsgrund, når sagen vender tilbage fra borgerdialogen og før forvaltningen færdiggør et endeligt projekt.

 

Motivering:

 

Undertegnede deltog sammen med borgmester Klaus Bondam i borgermøde om cykelruten langs Søerne d. 4. oktober. På mødet var der stor utilfredshed med forslaget fremlagt af forvaltningen. Forud for mødet havde der været workshop med deltagelse af borgere, hvor forslaget havde været drøftet. Deltagerne i disse workshops var meget utilfredse med, hvad der var taget med, og kunne ikke genkende det arbejde de havde lavet.

 

Det ønskes derfor drøftet, hvordan vi som udvalg får et godt beslutningsgrundlag. På borgermødet d. 4. oktober kom følgende gode forslag til, hvordan vi kan få et godt beslutningsgrundlag:

 

1. Som det væsentligste ønskede mange på mødet en analyse af/en beskrivelse af, hvordan vestsiden (der hvor ruten er foreslået) bruges idag fx. ophold, gående, cyklende, løbende osv., herunder et særligt ønske om at se på, hvordan daginstitutioner og skoler bruger Søerne.

 

2. Alternativ på den anden side af Søerne (øst siden). Hvilke fordele og ulemper er der ved at lægge ruten her.

 

3. En høring af de handicappedes organisationer, da de forslåede ramper der ud til at være for stejle, og det vil også være godt at høre organisationernes bud på grusstier. Hvilken grusbelægning kan man vælge/skal man vælge, hvis kørestole skal have tilgængelighed.

 

4. Der var meget bekymring for cykelruten som gennemfartsvej. Det er anslået at ca. 5.000 cyklister vil benytte ruten om dagen. Hvormeget er det i forhold til de cykelruter vi kender idag, og hvordan køres der på disse ruter? Er det muligt at kombinere cykelrute tanken med gående ? Cykelruter er jo en rute, hvor cyklisterne kan komme hurtigt frem.

 

Der blev på mødet afleveret 3.000 underskrifter mod planerne, så det trænger måske til en lidt grundigere politisk drøftelse.

 

Der er nu vedtaget et budget, hvor der afsættes 7 mio.kr. til projektet, så ikke hele projektet kan gennemføres.

 

Der skal bygges metro og være arbejdsplads i Sortedamssøen op mod Østerbro, hvordan påvirker det projektet.

 

Der er lavet flere undersøgelser af, hvad borgerne synes Søerne skal bruges til efter genopretningen, bla. blev i Miljøfestivallen 2005 lavet en spørgeskema undersøgelse om, hvad borgerne helst ser ske ved Søerne. Denne proces blev sat igang af det tidligere Miljø- og forsyningsudvalg, hvorlangt er arbejdet og hvordan indgår det i arbejdet med cykelruten?

 

Winnie Berndtson

løsgænger"

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006

Sagen blev udsat



 

Til top