Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. november 2006
Sager til beslutning
15. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
TMU 903/2006 J.nr. 611:172.0001/04
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II"
vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede mindre ændringer
vedrørende rækværker på tagterrasser, vejbredde og husdybde
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i udvalgets møde
den 8. november 2006
Sagen blev udsat
RESUME
I forbindelse med den
offentlige høring om forslaget til lokalplantillæg er der modtaget 30 henvendelser,
hvoraf 3 er fra offentlige myndigheder. En indsigelse er vedlagt en
undersk
riftindsamling med 1588 underskrifter.
Ligesom det var tilfældet ved
høringen om det oprindelige lokalplanforslag for hele F.L. Smidth-området,
drejer indsigelserne sig især om skyggevirkninger af nybyggeriet i forhold til
boligkarreerne på nordsiden af Vigerslev Allé samt de trafikale og støjmæssige
konsekvenser her. Der ønskes en yderligere tilbagerykning af nybyggeriet fra
vejlinien mod Vigerslev Allé og en reduktion af bygningshøjden. Et flertal i
Valby Lokaludvalg accepterer bebyggelsens placering, men finder ikke, at der i
offentlighedsfasen er argumenteret tilstrækkeligt for en gesimshøjde på
Hertil bemærkes, at både den
oprindelige lokalplan og tillægget hertil tager udgangspunkt i vinderforslaget
fra idékonkurrencen om en helhedsplan for området. Dette forslag, der er
udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue, vil ikke kunne realiseres, hvis der
fastlægges en yderligere tilbagerykning. I dommerbetænkningen blev kvaliteten
ved en højere bebyggelse nærmest Toftegårds Plads fremhævet. Forvaltningen er
enig heri og anbefaler, at bebyggelsesplanen fastholdes. Hverken de lysmæssige,
støjmæssige eller trafikale konsekvenser findes at ligge ud over det, der må
anses for fuldt acceptabelt i en by som København. For så vidt angår støjværn
ved tagterrasser er forvaltningen enig i, at disse ikke må være til ulempe, og
der foreslås optaget en bestemmelse, der sikrer dette.
Et andet emne er parkering,
hvor der bl.a. udtrykkes frygt for, at lokalplanens parkeringskrav ikke er
tilstrækkeligt med den konsekvens, at omliggende veje vil blive yderligere
belastet. Flere finder, at der burde have været udarbejdet en miljøvurdering,
og også processen i forbindelse med udarbejdelsen og den politiske behandling
af forslaget til lokalplantillæg kritiseres.
Kravene til parkering er i
overensstemmelse med kommuneplanen og er erfaringsmæssigt fuldt tilstrækkelige.
Forslaget til lokalplantillæg vil efter forvaltningens opfattelse ikke få så
væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal gennemføres en miljøvurdering
efter loven herom. Med hensyn til processen har Valby Lokaludvalg været
inddraget, og udvalgets endelige udtalelse forelå inden Borgerrepræsentationens
vedtagelse om at sende forslaget i offentlig høring.
Ejeren af størstedelen af det
område, der er omfattet af forslaget til lokalplantillæg, De Forenede
Ejendomsselskaber A/S har en række ønsker til ændringer af lokalplanen. Et
ønske om reduktion af et vejudlæg foreslås delvis imødekommet, og det samme
gælder lempelse af bestemmelsen om husdybde ved boligbebyggelse.
Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 8. november 2006, men blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen
tiltrådte i mødet den 14. juni 2006 (BR 415/06) Teknik- og Miljøudvalgets
indstilling af 12. juni 2006 om offentliggørelse af forslag til tillæg nr. 1
til lokalplan nr. 391 "F.L. Smidth II".
Offentliggørelsesmaterialet,
der omfatter indstilling, orienteringsfolder og lokalplanforslag, er lagt til
gennemsyn i borgmester Klaus Bondams forkontor, Rådhuset, 1. sal, værelse 36,
som bilag A.
Offentliggørelse
Forslaget til
lokalplantillæg har været i offentlig høring i perioden fra den 12. juli til
den 30. september 2006. Der er udsendt 614 foldere til ejere, brugere og
interessegrupper og 382 pjecer til Valby Lokaludvalg samt interessegrupper,
foreninger og lignende. Forslaget blev annonceret den 12. juli i Valbybladet,
og der har i høringsperioden været en udstilling med plancher på Valby
Bibliotek og i Valby Medborgerhus.
Den 18. september 2006
afholdt forvaltningen et borgermøde i Valby Medborgerhus, hvor der deltog ca.
100 borgere. Mødet var tilrettelagt som et debatmøde med repræsentanter fra
Borgerrepræsentationen og Valby Lokaludvalg i panelet. Debatten drejede sig
især om det kommende byggeris indflydelse på lysforholdene i bebyggelsen langs
nordsiden af Vigerslev Allé samt de trafikale, støjmæssige og parkeringsmæssige
konsekvenser. Der ønskedes en yderligere tilbagerykning af nybyggeriet mod
Vigerslev Allé og en reduktion af bygningshøjden. Der vedlægges som bilag 1 referat fra borgermødet og som bilag 2 resultatet af de
evaluerings-skemaer, der blev omdelt på mødet.
I offentlighedsperioden
har der på Plan & Arkitekturs hjemmeside været mulighed for at s
øge
oplysninger om planforslaget, bidrage med debatindlæg og fremsende bemærkninger
til planforslaget som e-mail. Der er sendt 5 indlæg til debatsiden, og der er
modtaget 8 indsigelser som e-mail via hjemmesiden.
I
offentlighedsperioden er der modtaget 30 henvendelser, heraf 3 fra offentlige
myndigheder. Efter aftale med forvaltningen har udtalelsen fra Valby
Lokaludvalg afventet beslutningen på udvalgets møde den 10. oktober og er
derfor dateret den 11. oktober 2006. En henvendelse er vedlagt en
underskriftindsamling med 1.588 underskrifter. Efter periodens udløb er
modtaget 3 henvendelser, der vedrører de samme temaer som de rettidigt modtagne
henvendelser.
En liste over de nummererede
henvendelser er vedlagt som bilag 3.
Henvendelsernes
indhold er med henvisning til indsigelsens nummer og forvaltningens
bemærkninger og anbefalinger sammenfattet i følgende afsnit:
·
Henvendelser
fra offentlige myndigheder mv.
·
Randbebyggelsen
mod Vigerslev Allé
·
Trafik
og trafikstøj
·
Parkering
·
Manglende
miljøvurdering
·
Proces
·
Andre
emner
Henvendelser fra offentlige myndigheder mv.
Brev af 22. august 2006 fra Københavns Bymuseum (nr. 2)
F.L. Smidth-området er
en del af Københavns industrielle kulturhistorie. Komplekset består ikke kun af
produktionsbygninger, men også af markentederi, administrationsbygninger og
forskningsenheder, og det er en kvalitet, at der er bygget over en lang årrække
med varierede arkitektoniske træk.
Museet finder det
vigtigt at bevare denne mangfoldighed og helhed. Bevares komplekset ikke i sin
helhed, kan man frygte, at de gode intentioner ender i et uklart, amputeret og
mislykket område. Museet opfordrer derfor til, at der i bevaringen ikke blot
tænkes på bygninger, men også på detaljer som skilte, spor, bomme, porte,
skorstene mv.
Museet beklager, at
der gives tilladelse til, at tre af områdets bygninger kan tilføjes 1-2 etager,
samt at den næsten
Bemærkninger
Lokalplanområdet er -
på baggrund af den centrale beliggenhed i Valby og de potentialer, det rummer -
vurderet som særlig egnet til en udvikling som et integreret bykvarter, der kan
understøtte et dynamisk og levende Valby. Lokalplanens udpegning af 7 større
bygninger som bevaringsværdige lægger så mange bindinger på udnyttelsen af
området, at yderligere bindinger ikke ses at være berettigede.
Man vil herfra
opfordre bygherren til også at tage detaljer som de nævnte med i
bevaringsovervejelserne.
Med hensyn til
påbygninger mv. er bestemmelserne herom fastlagt i den gældende lokalplan nr.
391 og er derfor ikke til debat.
Brev af 22. august 2006 fra Københavns Stiftsøvrighed (nr. 3)
Stiftsøvrigheden har
ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.
Brev af 11. oktober 2006 fra Valby Lokaludvalg (nr. 30)
Valby Lokaludvalg
tilsluttede sig i sit høringssvar af 14. juni 2006, at lokalplanforslaget blev
sendt i høring. Efter afslutningen af offentlighedsfasen opfordrer
lokaludvalget til, at der etableres støjdæmpende asfalt, uanset om bygherren
vælger kun at bygge erhverv langs Vigerslev Allé, og samtidig til, at der
etableres trafik- og støjdæmpende foranstaltninger i området omkring Toftegårds
Plads. Udvalget opfordrer endvidere til, at trærækken i Vigerslev Allé føres
helt frem til Toftegårds Plads.
Med hensyn til
eventuelle støjdæmpende foranstaltninger i forbindelse med de krævede
udsparinger i randbebyggelsen finder udvalget det vigtigt, at det sikres, at
disse udføres i et materiale og på en måde, der ikke hindrer lysindfald eller
skaber andre gener for beboerne på nordsiden.
Lokaludvalget finder
ikke, at der i offentlighedsfasen er argumenteret tilstrækkeligt for, at der
muliggøres en gesimshøjde på
For at fastholde
intentionerne i lokalplanforslaget om et åbent og attraktivt område med
bibeholdelse af bevaringsværdige bygninger til bl.a. kreative formål forventer
lokaludvalget at blive inddraget i byggesagsbehandlingen.
I forlængelse af
synspunkter fremført på borgermødet den 18. september 2006 opfordrer udvalget
til, at der skabes en helhedsløsning for parkeringen omkring Vigerslev Allé og
Valby Station.
Endelig refereres
ønsket på borgermødet fra beboerne på nordsiden om en tilbagerykning på
Bemærkninger
Med hensyn til støjdæmpende asfalt på
Vigerslev Allé henvises til bemærkningerne nedenfor til indsigelserne
vedrørende trafik og trafikstøj.
Med hensyn til
ønsket om trafikdæmpende foranstaltninger i området omkring Toftegårds Plads
bemærkes, at Vigerslev Allé, Toftegårds Allé og Gammel Køge Landevej alle er fordelingsgader,
som skal sikre forbindelsen mellem bydelene. Forvaltningen vurderer, at en
reduktion i antallet af kørespor i krydset ved Toftegårds Plads ikke vil føre
til nogen væsentlig reduktion i trafikmængden i krydset. I stedet vil den
eksisterende trafik holde i længere køer, hvilket vil give indtryk af, at der
er mere trafik (selv om der måske er sket en lille reduktion).
Vedrørende vejtræer på Vigerslev Allé
bemærkes, at alleen ikke er omfattet af lokalplanen, og der er derfor ikke
optaget bestemmelser om allébeplantningen. Forvaltningen vil tage stilling til
udformningen af Vigerslev Allé ved Toftegårds Plads, herunder til allébeplantningen,
i forbindelse med en eventuel ombygning af krydset Vigerslev Allé /Gammel Køge
Landevej. En sådan ombygning er ikke nært forestående, men lokalplanforslagets
tilbagerykning af bebyggelsen med
Forvaltningen er enig
med lokaludvalget i, at eventuel støjsikring i forbindelse med udsparinger i
randbebyggelsen mod Vigerslev Allé ikke må være til ulempe for beboerne på
nordsiden. Det foreslås derfor, at der i
§ 6, stk. 5 optages en supplerende bestemmelse: "Afskærmning/rækværker på
tagterasser, herunder på de i § 5, stk. 4 fastlagte udsparinger i
randbebyggelsen mod Vigerslev Allé, skal placeres og udformes på en sådan måde,
at de efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn ikke er til lysmæssig eller
anden gene for de omboende."
Med hensyn til
bygningshøjden for bebyggelsen nærmest Toftegårds Plads er det allerede af
dommerkomiteen i arkitektkonkurrencen i 2004 fremhævet, at komiteen har lagt
stor vægt på, at der etableres en rumlig markant og klart defineret kontakt
mellem området og Toftegårds Plads, som kan være med til at binde bykvartererne
sammen. I beskrivelsen af vinderforslaget fra Henning Larsens Tegnestue er
kvaliteten i udformningen med den højeste bygning på hjørnet sammen med det
C-formede hovedstrøgs udmunding over for Toftegårds Plads fremhævet.
Forvaltningen er enig i disse synspunkter, der er fulgt op i
lokalplanforslaget. I forhold til det oprindelige lokalplanforslag er den
maksimale gesimshøjde i øvrigt reduceret fra 27 til
For så vidt angår
Valby Lokaludvalgs ønske om inddragelse i byggesagsbehandlingen, ligger dette
uden for lokaludvalgenes kommissorium. Forvaltningen vil dog opfordre bygherren
til at fortsætte dialogen med lokaludvalget og Valby-borgerne, som det kom til
udtryk ved det informationsmøde, som De Forenede Ejendomsselskaber inviterede
til den 21. august 2006.
Vedrørende
parkeringsforholdene i området nord for Vigerslev Allé bemærkes, at dette - i
lighed med tilsvarende tæt bebyggede ældre boligområder andre steder i kommunen
- er præget af et stort pres på gadeparkeringen, da der ikke som ved nybyggeri
er indrettet tilstrækkelig parkeringsdækning på ejendommene. Kommunen har med
vedtagelse af parkeringsstrategien taget fat på at løse dette problem i den del
af kommunen, hvor dette problem er størst, nemlig i de indre brok
varterer.
Under indtryk af de ressourcer, som løsning af disse parkeringsproblemer
kræver, finder forvaltningen det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en
tilsvarende strategi for området omkring Vigerslev Allé, medmindre det sker som
en del af en generel udvidelse af parkeringsstrategien til at omfatte områder i
de ydre dele af kommunen. En sådan udvidelse vil kræve tilførsel af yderligere
ressourcer i forhold til dem, der er afsat til den nuværende
parkeringsstrategi, eller en forlængelse af den periode på 8-9 år
parkeringsstrategien skal løbe over.
Med hensyn til
Henvendelser fra ejere, lejere og brugere samt
interessegrupper m.fl. (nr. 1 og 4-29)
Randbebyggelsen mod Vigerslev Allé
De fleste indsigelser
(nr. 1, 5-16, 18-26 og 29) beskæftiger sig med randbebyggelsen mod Vigerslev
Allé. Som det var tilfældet ved det oprindelige lokalplanforslag, har dette
emne været helt centralt i debatten.
Der protesteres mod,
at bebyggelsen er så høj, at den vil tage solen fra mange af beboerne i
vintermånederne, og dermed forringe deres livskvalitet. Desuden vil der være
skygge langt ned ad sidegaderne.
Man finder ingen
saglig begrundelse for at bygge højere nærmest Toftegårds Plads.
Af samme årsager og
for at skabe et symmetrisk, lyst, bredt og grønt byrum ønskes bebyggelsen
rykket
Nogle foreslår, at der
etableres en park langs Vigerslev Allé til ære for brygger Jacobsen, og at der
i stedet bygges højere længere mod syd. Andre foreslår en park mod Toftegårds
Plads og atter andre, at arealet langs alleen bruges til parkering. Desuden
anføres det, at bebyggelsen er rykket
Nogle foreslår, at
bebyggelsesprocenten reduceres fra de 120 til under 100, og der anmodes om
dokumentation for, hvor i Valby bebyggelsesprocenten er højere.
Flere er bekymrede
over mulige støjskærme i forbindelse med tagterrasser på de fastlagte
udsparinger i randbebyggelsen.
Mange mener, at
nybyggeriet medfører, at der opstår en vindtunnel i Vigerslev Allé.
Bemærkninger
De udarbejdede
skyggediagrammer viser efter forvaltningens opfattelse, at bebyggelsen på
nordsiden af Vigerslev Allé også efter opførelse af det med lokalplanforslaget
muliggjorte nybyggeri vil få efter københavnsk målestok særdeles gode
lysforhold med facader, der hen i oktober slet ikke bliver berørt af
skyggevirkninger af nybyggeriet. Med de fastlagte åbninger og udsparinger vil
skyggevirkningen skifte over dagen, og det vil være ret få boliger, der ikke
får sol selv ved vintersolhverv, hvor en tilbagerykning på yderligere
Med hensyn til bredden
af Vigerslev Allé er bebyggelsen øst for Toftegårds Plads opført i vejlinierne
på den
Etablering af
egentlige opholdsarealer f.eks. i form af en bypark vil være i strid med
kommuneplanens støjretningslinier, hvorefter støjniveauet på de primære
opholdsarealer ikke må overstige 55 dB(A). Etablering af en rationel parkering
vil kræve et areal, der er bredere end
Beslutningen i Bygge-
og Teknikudvalget om en tilbagerykning på
Med hensyn til
bebyggelsesprocenten på 120 bemærkes, at området nord for Vigerslev Allé er
fastlagt til boligformål med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 i
Kommuneplan 2005. De faktiske bebyggelsesprocenter for de 6 karreer nærmest
Vigerslev Allé varierer fra 175 til 242 i henhold til BBR-oplysninger.
Vedrørende støjskærme
ved tagterrasser henvises til bemærkningerne til udtalelsen fra Valby
Lokaludvalg.
For så vidt angår
bekymring for vindtunneleffekt bemærkes, at byrummet bliver af samme bredde som
Sønder Boulevard og Strandboulevarden og randbebyggelserne af samme højde.
Forvaltningen er ikke bekendt med, at der skulle være særlige
vindtunnelproblemer i disse meget brede byrum.
Trafik og trafikstøj
I en række indsigelser
udtrykkes der stor utilfredshed med de trafikale og støjmæssige konsekvenser af
nybyggeriet (nr. 1, 5-8, 10-13, 20, 23-25, 28 og 29). Den væsentligt forøgede
trafik knyttet til lokalplanområdet vil forøge støjbelastningen, og det
anføres, at de nye facader vil reflektere støjen til gene for genboerne. En
beboer mener, at der allerede er lagt støjdæmpende asfalt på Vigerslev Allé, og
andre er bekymrede for, at støjbelastningen medfører, at der bygges erhverv, og
at der ikke kommer støjdæmpende asfalt. Hvis den kommer - hvad der opfordres
til også på en længere strækning - hvem skal så vedligeholde den? Én mener, at
det skal pålægges bygherren at betale for de støjreducerende tiltag, så ingen
beboere på nordsiden har støj over 65 dB(A).
Det anføres, at ind-
og udkørsler til Vigerslev Allé bør signalreguleres, og der henvises til, at
der er trafikale problemer ved Peder Hjorts Vejs udmunding, hvor der er
busstoppesteder og fodgængerovergang. Det bør forhindres, at denne vej bruges
til gennemkørsel f.eks. ved ensretning. Det foreslås, at ind- og udkørsel
forlægges til Gammel Køge Landevej, hvor der ikke er beboelse overfor, og hvor
der er plads til svingbaner. Nogle frygter, at trafikpresset kan føre til en
udvidelse af Vigerslev Allé.
Bemærkninger
Forvaltningen har
beregnet, at den samlede trafik til hele området omfattet af lokalplan nr. 391
ved fuld udbygning vil stige med op til 3.000 biler i døgnet. Heraf er
trafikken på Vigerslev Allé beregnet at ville stige med ca. 1.000 biler i
døgnet, hvor der i dag kører ca. 17.000 biler og støjniveauet er ca. 67 dB(A).
Miljøkontrollen har ud
fra disse tal beregnet, at der kun sker minimale ændringer i støjen på
Vigerslev Allé - under 0,5 dB(A) - som følge af denne stigning. Det vil heller
ikke have nogen reel betydning for støjen på det eksisterende byggeri, hvor de
nye bygninger på sydsiden placeres. Alt i alt vil støjen maksimalt stige 0,5-1
dB(A), hvilket ikke vurderes at være nogen mærkbar ændring, idet den mindste
ændring, det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB(A) og kun ved
en direkte sammenligning umiddelbart efter hinanden.
For så vidt angår
den eksisterende belægning, kan det oplyses, at der ikke er lagt nyt slidlag
(det øverste lag asfalt) på Vigerslev Allé siden 1997, hvor der blev udlagt
almindelig (ikke støjdæmpende) asfaltbeton på kørebanerne. I foråret 2006 blev
der dog lagt nyt slidlag på cykelstierne. I sommeren 2005 blev der udlagt
støjdæmpende asfalt på den nordligste del af Vigerslevvej, men altså ikke på Vigerslev Allé.
Støjdæmpende asfalt
er én af en række indsatser, som ifølge Trafik- og Miljøplan 2004 skal
nedbringe støjbelastningen fra trafikken. En indsats over for boliger, der er
belastet over 70 dB(A), er i Trafik- og Miljøplan 2004 prioriteret højst.
Det er kommunen,
der som vejejer skal betale for udlægning af støjdæmpende asfalt på offentlige
veje som Vigerslev Allé. Kommunen kan ikke lovligt pålægge en bygherre at
udlægge støjdæmpende asfalt for at begrænse generne for eksisterende boliger.
Kommunen kan formentlig godt indgå en frivillig
aftale med en bygherre om, at bygherren (del-)finansierer støjsvag asfalt på en
vejstrækning. Det kunne en bygherre for eksempel være interesseret i, hvis
støjdæmpningen nedbringer støjniveauet så meget, at kravet om højst 65 dB(A)
ved facaden ved boligbyggeri kan overholdes.
Kommunen kan ikke i
lokalplanen stille krav om, at der ikke må bygges erhvervsbyggeri langs
Vigerslev Allé, da der ikke er fastsat støjgrænser for den slags byggeri.
Der er ikke afsat
midler til afhjælpning af støjgener fra støjtrafik i budgettet for 2006 bortset
fra 2 mio. kr. til støjreducerende asfalt på Dag Hammarskjölds Allé og en del
af Østerbrogade. Der er heller ikke afsat midler i budgetforliget for 2007
eller i Vej & Parks investeringsplan. Hvis der skal udlægges støjreducerende
asfalt på Vigerslev Allé (og bygherre ikke tilbyder at indgå en frivillig
aftale om finansiering), skal der altså afsættes midler til dette udenom de
hidtidige budgetter, og udenom Trafik- og Miljøplanens prioritering af en
indsats overfor boliger med en støjbelastning på over 70 dB(A). Det skal i
øvrigt bemærkes, at slidlaget på strækningen er i nogenlunde stand og derfor
ikke skal udskiftes i de nærmeste år.
Med hensyn til
signalregulering ved ind- og udkørsler til Vigerslev Allé vurderer forvaltningen,
at trafikken til lokalplanområdet umiddelbart ikke er tilstrækkelig til signalregulering
ved indkørslen over for Peder Hjorts Vej. Signalregulering på steder, hvor
trafikmængden er begrænset, vil i mange tilfælde ikke være den sikreste
løsning. En anden løsning f.eks. med svingbaner for trafikken til området
vurderes at være mindst lige så sikker. Peder Hjorts Vej er privat fællesvej,
hvorfor det er grundejerne langs vejen, der med tilladelse fra vejmyndigheden
(Vej & Park) og politiet skal ændre ensretningen.
Tilkørsel til og
fra lokalplanområdet er fordelt mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej
for at muliggøre, at bilerne kører kortest muligt på de lokale gader i området,
og i stedet ledes ud på det overordnede vejnet. Forvaltningen vurderer, at Vigerslev
Allé er lige så egnet som Gammel Køge Landevej, og at der også på Vigerslev
Allé kan etableres svingbaner i det omfang, det er nødvendigt.
Hvis trafikpresset på Vigerslev Allé
bliver øget, er det kommunens politik, at den gennemkørende trafik først og
fremmest skal afvikles på de regionale veje som Folehaven eller Kalvebodbroen.
Det vil derfor ikke være sandsynligt, at Vigerslev Allé bliver udvidet.
Parkering
Der klages over
parkeringsforholdene i en række indsigelser (nr. 4-6, 9-11, 16, 18, 19,
21, 23, 28 og 29). Det anføres, at der
mangler parkeringspladser på vejene omkring Valby Station. Det anføres, at
kravet om én parkeringsplads pr.
Bemærkninger
Parkeringsdækningen
på 1 parkeringsplads pr.
En beregning på
baggrund af data fra Centralregistret for Motorkøretøjer viser, at 70,1 % af
husstandene i Københavns Kommune ikke har bil, og kun 3,1 % har mere end én
bil. Selv blandt par med 2 børn (som er den husstandstype, der har flest biler)
har 30,9 % ikke bil, og kun 7,9 % har mere end én bil. Hvis alle husstande i
lokalplanområdet havde samme bilejerskab som par med 2 børn, ville de således
have 0,8 bil pr. husstand. Med en boligstørrelse på
Erfaringsmæssigt er
parkeringsbehovet ved boliger størst om natten. På denne baggrund vurderer
forvaltningen, at et parkeringskrav på 1 plads pr.
Både vejene i
lokalplanområdet og vejene nord for Vigerslev Allé er private fællesveje. På
private fællesveje er det normalt grundejerne langs vejen, der efter godkendelse
fra vejmyndigheden (Københavns Kommune, Vej & Park) og politiet fastlægger
vejenes indretning, herunder parkeringsrestriktioner. Forvaltningen kan ikke
fastlægge fælles restriktioner for de to områder, medmindre trafikale forhold i
særlig grad taler for det.
Med hensyn til den
mere generelle vurdering af parkeringsforholdene henvises til bemærkningerne
til udtalelsen fra Valby Lokaludvalg.
Manglende miljøvurdering
Der fremsættes
indsigelser mod, at der ikke er foretaget miljøvurdering (nr. 14, 16 og 23).
Advokat Carsten Lang-Jensen, der repræsenterer 5 boligforeninger på nordsiden
af Vigerslev Allé (nr. 14) anfører bl.a., at planforslagets anlægsarbejder
efter hans opfattelse - i modsætning til forvaltningens - er nævnt i bilaget
til lov om miljøvurdering (butikscenter, parkeringspladser og veje), og at
forslaget under alle omstændigheder vil få så væsentlig indvirkning på miljøet,
at det er omfattet af loven. Der ses ikke at være foretaget en høring af andre
myndigheder, før der er truffet beslutning om, at planforslaget ikke er
omfattet af loven, ligesom der heller ikke ligger en begrundelse herfor eller
en bekendtgørelse herom med klagevejledning. De begrænsede miljømæssige
undersøgelser og oplysninger, som omtales i forslaget til lokalplantillæg,
vurderes ikke at kunne erstatte den miljørapport, der skal udarbejdes i henhold
til lov om miljøvurdering. Det samme gælder den miljøvurdering, der er
vedhæftet Kommuneplan 2005.
Bemærkninger
Forvaltningen skal indledningsvis
bemærke, at det planmæssige grundlag for udviklingen af det aktuelle område
allerede er fastlagt i lokalplan nr. 391. Ved nærværende tillæg er alene sket
en konkretisering af den fremtidige udvikling af området gennem en nærmere fordeling
af udnyttelsen til henholdsvis boliger og serviceerhverv samt af den kommende
bebyggelses placering, dimensioner og udformning.
Det bemærkes endvidere, at Naturklagenævne
t
ved afgørelse af 28. september 2006 har givet kommunen medhold i, at
udarbejdelsen af lokalplan nr. 391 ikke forudsatte udarbejdelse af en
miljøvurdering, idet planens udarbejdelse var påbegyndt før lovens ikrafttræden
den 21. juli 2004, og den endelige vedtagelse fandt sted inden den 21. juli
2006, jf. overgangsbestemmelsen i lovens § 17, stk. 2.
Forvaltningen må således fastholde, at
der ikke ved tillægget muliggøres projekter, som er omfattet at bilag 3 og 4
til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og selv hvis dette antages,
er tillægget omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 3, stk. 2,
hvorefter der kun skal gennemføres en miljøvurdering af sådanne planer, hvis de
må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Endelig bemærkes, at offentlig
bekendtgørelse om ikke at miljøvurdere tillægget er sket samtidig med
offentliggørelsen af forslaget til lokalplantillæg ved annoncering i Valbybladet
den 12. juli 2006.
Proces
Flere indsigere
kritiserer processen omkring vedtagelsen af lokalplanforslaget (nr. 7, 8, 12,
14 og 16). Det anføres bl.a., at det er problematisk, at forslaget er vedtaget
af Borgerrepræsentationen på et ekstraordinært møde kl. 23.05, at politikerne
ikke har haft tid til at behandle sagen i udvalget, at den skriftlige votering
i Teknik- og Miljøudvalget afskar beboerne for muligheden for foretræde, at
behandlingen er sket på grundlag af et udkast til en udtalelse fra Valby
Lokaludvalg, og at borgerne ikke er blevet inddraget i processen. Det gøres herunder gældende, at skriftlig votering i
et udvalg bør være undtagelsen og kun anvendes i ganske særlige tilfælde,
ligesom behandling på ekstraordinært møde i Borgerrepræsentationen kun bør
finde sted, når en sag ikke tåler udsættelse.
Bemærkninger
Sagen var optaget på
dagsordenen for mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 7. juni 2006, hvor der var
mulighed for foretræde, hvorved bemærkes, at sagen først blev udsat ved mødets
start. I forbindelse med den skriftlige votering den 12. juni blev der stillet
og besvaret en række spørgsmål, og ved mødet den 13. juni i Økonomiudvalget
blev sagen gennemgået. Ved Borgerrepræsentationens behandling af sagen den 14.
juni forelå den endelige udtalelse fra Valby Lokaludvalg.
Den 6. juni blev
repræsentanter for beboerne præsenteret for forslaget til nybyggeri langs
Vigerslev Allé ved et møde i Valby Lokaludvalgs plangruppe bl.a. i form af en
model, og igen på det ordinære møde den 13. juni i udvalget havde beboerne
mulighed for at fremføre deres synspunkter og se modellen.
Efterfølgende afholdt
De Forenede Ejendomsselskaber den 21. august et informationsmøde om selskabets
planer for udvikling af området, og den 18. september afholdt forvaltningen som
tidligere nævnt et velbesøgt borgermøde om lokalplanforslaget, hvor der var
debat med repræsentanter fra Borgerrepræsentationen og Valby Lokaludvalg.
Som ovenfor anført har der således
forud for vedtagelsen været tale om en grundig og seriøs behandling af
forslaget, herunder med inddragelse af lokale interessenter. Henset til at
alternativet til den valgte fremgangsmåde havde været en uforholdsmæssig udskydelse
af sagen, uden at beslutningsgrundlaget herved var blevet et andet, finder
forvaltningen fremgangsmåden begrundet.
Andre emner
Med de forbehold, der
fremgår af ovenstående ser nogle frem til et spændende projekt (nr. 9) også i
sammenhæng med Carlsberg, Bomuldsspinderierne og Grøntorvet - så går Valby fra
at være landsby-forstad til en kæmpe bydel.
Der gøres indsigelse
mod præsentationen, mangelfulde skitser, for frie rammer og manglende garanti
for, at byggeriet bliver udformet som planlagt (nr. 8, 13, 24 og 25).
De Forenede
Ejendomsselskaber A/S (nr. 17) ønsker mulighed for at der i 3 m-zonen langs
Vigerslev Allé kan ske tilkørsel mv. til bl.a. butikker, mulighed for reduktion
af antallet af parkeringspladser ved dobbeltudnyttelse til boliger og erhverv,
flytning af den nord-syd-gående hovedsti fra Hovedstrøget til grænsen mellem
område II og III for at undgå konflikt mellem hovedstrøgets brug til "byliv" og
cykeltrafikken, begrænsning af et vejudlæg mellem F.L. Smidth Vej og
områdegrænsen mod syd til
Der udtrykkes frygt
for velfærdsproblemer ved den massive bebyggelse (nr. 25).
Et essay indeholder en
række af de problemstillinger, der er nævnt og kommenteret i det foregående
(nr. 26).
"Zone
Bemærkninger
Når der udarbejdes
lokalplaner for større områder, der påtænkes udviklet over en årrække, vil der
normalt ikke foreligge detaljerede projekter. I lokalplanredegørelsen
illustreres sådanne forslag derfor med referencer eller skitseforslag som
eksempler på, hvordan bebyggelse i overensstemmelse forslaget kan se ud. Det
kan være forvaltningen, der udarbejder materialet eller - som i dette tilfælde
- bygherrens arkitekt. Med de fremlagte skitser er højdebestemmelserne udnyttet
fuldt ud og påvirkningen af omgivelserne
den maksimalt mulige.
Når endeligt projekt
foreligger, er det forvaltningens opgave som led i byggesagsbehandlingen at
sikre, at byggeriet får den ønskede kvalitet i medfør af lokalplanens
bestemmelser.
Forvaltningen er
blevet gjort opmærksom på, at en illustration på redegørelsens side 5, der er
et luftfoto med indlagt computertegning af skitseforslaget, viser forkerte
skygger. Dette vil blive rettet i den endelige udgave.
Forvaltningen kan ikke
anbefale, at bestemmelsen om, at det
Reduktion af
parkeringskravet ved dobbeltudnyttelse vil kræve dispensation og må bero på en
helt konkret og veldokumenteret situation.
Flytning af hovedstien
til grænsen mellem område II og III kan ikke anbefales, da intentionen netop er
at "befolke" hovedstrøget. Den nærmere indretning vil blive godkendt i
forbindelse med byggesagsbehandlingen. Med
hensyn til bredden af vejudlægget mellem F.L. Smidth Vej og grænsen mod område
I kan forvaltningen anbefale, at vejbredden reduceres til
Vedrørende udformning
af bebyggelsen kan forvaltningen
anbefale, at der som erstatning af 1. punktum i § 5, stk. 3 indsættes:
"Husdybden må ikke uden Teknik
og Miljøforvaltningens særlige godkendelse
overstige
Med hensyn til de anførte
velfærdsproblemer ved den massive bebyggelse bemærkes, at bebyggelsestætheden i
lokalplanområdet er mindre end i boligområdet nord for Vigerslev Allé. Det er
forvaltningens forventning, at udviklingen af området fuldt ud vil leve op til
kommunens boligpolitiske mål om et varieret udbud af boliger i et område med
bymæssige kvaliteter, der kan medvirke til at fastholde og tiltrække beboere,
der kan bidrage til at skabe en socialt og økonomisk bæredygtig befolkningssammensætning.
Et børnekulturhus vil passe fint ind i
det integrerede byområde, der tilstræbes med lokalplanforslaget. "Zone
Høring i forbindelse med de foreslåede ændringer
De af forvaltningen
foreslåede ændringer af lokalplanbestemmelserne skønnes ikke at være af væsentlig
betydning for borgere eller andre myndigheder. Der skal derfor ikke foretages
supplerende høring, jf. planlovens § 27, stk. 3.
Lov om miljøvurdering
af planer og programmer
Det offentliggjorte forslag til lokalplantillæg er
omfattet af lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og
programmer, der trådte i kraft den 21. juli 2004. Det blev forud for
offentliggørelse af forslaget vurderet, at det ikke medfører, at der skal
udarbejdes en tilhørende miljørapport. Afgørelsen blev offentliggjort i
Valbybladet den 12. juli 2006, og den er ikke påklaget til Naturklagenævnet.
Teknik- og
Miljøforvaltningens positivliste om miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og
Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
BILAG VEDLAGT
- Referat fra borgermøde
2. Evaluering af borgermøde
- Oversigt over modtagne henvendelser
4.
Ændret lokalplantegning nr. 3A
Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 8. november 2006
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN
I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
- Offentliggørelsesmateriale med indstilling, orienteringsfolder og
lokalplanforslag
- Kopi af de modtagne henvendelser med bilag, herunder
underskriftindsamling