Budgetnotater til Budget 2017
Teknik- og Miljøudvalget skal tage de budgetnotater, som Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder i forbindelse med budgetprocessen for 2017, til efterretning.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at Teknik- og Miljøudvalget tager vedlagte budgetnotater til efterretning (bilag 1-6).
Problemstilling
I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets budgetseminar den 7.-8. marts 2016 tilkendegav Teknik- og Miljøforvaltningen, at udvalget vil blive orienteret om hvilke budgetnotater, forvaltningen udarbejder til budgetprocessen for 2017.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder budgetnotater inden for de nedenstående fem temaer, som Teknik- og Miljøudvalget blev præsenteret for i forbindelse med budgetseminaret den 7.-8. marts 2016:
- Fremkommelighed
- Byrum
- Klima
- Boligsociale initiativer
- Funktionalitet
Budgetnotater, som blev udsendt i forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets møde den 20. juni 2016, er i nedenstående oversigt markeret med en stjerne (*) efter titlen. Der er efterfølgende foretaget væsentlige ændringer i nogle af de tidligere udsendte budgetnotater. Disse opdaterede budgetnotater indgår i de vedlagte bilag og er i nedenstående oversigt markeret med to stjerner (**) efter titlen.
Budgetnotaterne om ’Omdannelse af 40 bilparkeringspladser i Middelalderbyen - Grønne byrum og cykelparkering’, ’Kunstis-skøjtebane i Enghaveparken’ og ’Byggesagsgebyrer 2017’ indgår ikke i de vedlagte bilag, da de afventer hhv. screeningen af mulige lokaliteter i Middelalderbyen, færdiggørelsen af en forundersøgelse af skøjtebanen og de endelige beregninger af timetaksten for byggesagsgebyrer i 2017. De tre budgetnotater, som i nedenstående oversigt er markeret med tre stjerner (***) efter titlen, vil inden budgetforhandlingerne blive publiceret på TMU-portalen.
Tre budgetnotater, som blev udsendt i forbindelse med udvalgsmødet den 20. juni 2016, er efterfølgende blevet trukket. Forvaltningen har trukket budgetnotatet om ’Pilotprojekt med fejemaskiner drevet af methanol-brændselscelle’ under KBH 2025 Klimaplanen, da vurderingen er, at det ikke er teknisk muligt at gennemføre projektet på nuværende tidspunkt.
Styregruppen for Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi har trukket budgetnotaterne om ’Masterplan for Tingbjerg’ og ’Forlængelse af Husumforbindelsen gennem Tingbjerg’. Samtidig er der udarbejdet et nyt budgetnotat om ’Forbedrede cykelforhold i det nordlige og østlige Tingbjerg’. I styregruppen deltager fra kommunes side Økonomiforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen.
Oversigt over budgetnotater
- Implementering af Anlægsanalysens tiltag i budgetnotaterne (Cover)**
Fremkommelighed
-
Genopretning af infrastruktur - Forhindring af yderligere nedslidning*
-
Renovering af overtagne veje ifm. udvidelse af betalingszonen på Nørrebro, Østerbro og i Valby*
-
Afledt provenutab ifm. nedlæggelse af parkeringspladser
-
Manglende afledt drift til gul parkeringszone*
-
Afledt drift til parkeringsanlæg under Langebro på Sjællandssiden*
-
Åbning af flere kommunale parkeringspladser*
-
Bedre udnyttelse af eksisterende parkeringskapacitet*
-
Underjordiske parkeringsanlæg (Cover)*
- Underjordisk parkeringsanlæg på Indre Nørrebro (Baggesensgade)*
- Underjordisk parkeringsanlæg på Indre Østerbro (Fridtjof Nansens Plads)*
- Underjordisk parkeringsanlæg på Indre Vesterbro (Otto Krabbes Plads)* -
Omdannelse af 40 bilparkeringspladser i Middelalderbyen - Grønne byrum og cykelparkering***
-
Bedre tilgængelighed for færdselshandicappede*
-
Bedre forhold for cyklister (Cover)**
- Bedre forhold for cyklister - Fremkommelighed for alle*
- Bedre forhold for cyklister - Tilkøb til 'Genopretning af infrastruktur'
- Bedre forhold for cyklister - Forbedret vinterberedskab på cykelstier
- Bedre forhold for cyklister - Reduktion af regnvand på cykelstier
- Bedre forhold for cyklister - Nye cykelforbindelser over jernbaner
- Bedre forhold for cyklister - Torvegadekorridoren*
- Bedre forhold for cyklister - Nørregadekorridoren*
- Bedre forhold for cyklister - Sikkerhed og tryghed*
- Bedre forhold for cyklister - Flere cykelparkeringspladser i byen*
- Bedre forhold for cyklister - Cykelparkering ved Københavns Hovedbanegård* -
Følgeanlæg til ny cykel- og gangbro ved Vester Voldgade**
-
Ny cykelforbindelse over banen ved Dybbølsbro**
-
Foranalyse: Cykel- og gangbro fra Svanemøllen Kaserne til Skt. Kjelds Kvarter
-
Bredere cykelsti på Enghavevej ved Sundevedsgadekarréen*
-
Realisering af Trafikplan Indre Nørrebro*
-
ITS - Grøn, effektiv og sikker trafikafvikling*
-
Forundersøgelse: Bedre forhold for turistbusser*
-
Drift og vedligehold af Nordhavnsvej*
Byrum
-
Byrumsforbedringer på Nørrebrogade*
-
Byrumsforbedringer på Strøget*
-
Byrumsforbedringer på Amagerbro Torv*
-
Kreative områder på Vesterbro/Kgs. Enghave - Forbedret adgang til godsbanearealet*
-
Bylivsforsøg i Lavendelstræde
-
Kunstis-skøjtebane i Enghaveparken***
-
Nordre Frihavnsgade som cykelgade*
-
Idéoplæg: Forbedringer i Vendersgadekvarteret*
-
Idéoplæg: Forbedringer på Islands Brygge*
-
Flere træer i byen (Cover)*
- Partnerskabstræer ifm. skybrudshåndtering på private fællesveje*
- Ikoniske skolegårdstræer og miniskove til børnehaver og vuggestuer*
- Flere træer i Vanløse*
- Flere træer i Bispebjerg*
- Flere træer i Brønshøj-Husum*
- Flere træer på Østerbro*
- Flere træer på Nørrebro*
- Flere træer i Amager Øst*
- Flere træer i Amager Vest*
- Flere træer på Vesterbro/ Kgs. Enghave*
- Flere træer i Valby*
- Flere træer i Indre By*
- Kortlægning af træer i byen*
-
Realisering af Bynatur i København - Små grønne oplevelser i byen*
-
Medfinansiering af nye tiltag i Naturpark Amager*
Klima
-
Byrumsudvikling i skybrudsprojekter - Strandboulevarden**
-
Byrumsforbedringer i skybrudsprojekter - Østerbrogade
-
Byrumsudvikling i skybrudsprojekter - Forprojekt på Jagtvej*
-
Realisering af KBH 2025 Klimaplanen (Cover)**
- KBH 2025 Klimaplanen - Løft af ejendomme med dårligt energimærke og støjgener fra vejtrafik*
- KBH 2025 Klimaplanen - Klimapakke til københavnerne*
- KBH 2025 Klimaplanen - Dybdegående energirenoveringer i den almene boligsektor*
- KBH 2025 Klimaplanen - Energibesparelser i handel- og servicevirksomheder gennem grønne forretningsmodeller*
- KBH 2025 Klimaplanen - Mobilitet**
- KBH 2025 Klimaplanen - Udskiftning af ældre diesellastbiler med biogaslastbiler*
- KBH 2025 Klimaplanen - Implementering af innovative klimaløsninger*
- KBH 2025 Klimaplanen - Miljørabat på parkering af elbiler*
- KBH 2025 Klimaplanen - Tung transport
- KBH 2025 Klimaplanen - Analyser
- KBH 2015 Klimaplanen - Klimaambassadører
Boligsociale initiativer
-
Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi (Cover)**
- Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi - Etablering af to nye vejforbindelser og en busforbindelse i Tingbjerg-Husum**
- Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi - Forprojektering af Husumforbindelsen mellem Energicenter Voldparken i Husum Nord og Tingbjerg Heldagsskole*
- Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi - Ny stiforbindelse fra det østlige Tingbjerg til supercykelstien ved Hillerødmotorvejen*
- Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi - Forbedrede cykelforhold i det nordlige og østlige Tingbjerg
- Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi - Tryghedsskabende tiltag i form af belysning*
-
Udviklingsplan Kgs. Enghave/Sydhavnen - Løft af Borgbjergsvej*
-
Bevillingsbortfald: Den bemandede legeplads ByOasen i De Gamles By*
-
Grundkapitalmidler til flere almene ungdomsboliger*
-
Grundkapitalmidler til flere almene familieboliger*
-
Grundkapitalmidler til flere små og billige, almene familieboliger (boliger målrettet flygtninge)*
- Forundersøgelse: Stiforbindelse over banen fra F.L. Smidth til Grønttorvsområdet*
Funktionalitet
-
Bedre græsboldbaner i byens parker*
-
Drift af kunstgræsbane i Husumparken*
-
Bevillingsbortfald: Døgnbemandet kommunalt miljøtilsyn på metrobyggepladser*
-
Bevillingsbortfald: Fritagelse for erhvervsgebyrer*
-
Byggesagsgebyrer 2017***
-
Hurtigere scanning af kommunens byggesagsarkiv
-
Kunstgræsbane ved Hekla Park*
-
Bevillingsbortfald: Manglende afledt drift og tilpasning af service på Ny Nørreport og Israels Plads*
-
Markant løft af offentlige toiletter
-
Sikring af gravsten og gravmonumenter
- Kapacitet til håndtering af stigende antal lokalplaner
- Manglende midler til afledt drift på nyere anlægsprojekter i Teknik- og Miljøforvaltningen
-
DUT-sag - Overførsel af VVM-kompetencen ved råstoftilladelser (Råstofloven)
- DUT-sag - Erhvervsrettet sagsbehandling
-
Smarte investeringer i kernevelfærd - Finansiering af fire projekter
Økonomi
Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget.
I forbindelse med behandlingen af Anlægsanalyse 2016 besluttede Teknik- og Miljøudvalget den 30. maj 2016, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal arbejde videre med syv konkrete tiltag til reduktion af omkostninger på anlægsområdet. Disse tiltag er indarbejdet i de budgetnotater, der har anlægsudgifter, ligesom implementeringen af tiltagene i budgetnotaterne uddybes i det opdaterede covernotat ’Implementering af Anlægsanalysens tiltag i budgetnotaterne’.
Videre proces
Der kan frem mod budgetforhandlingerne komme yderligere budgetnotater samt ske kvalificering af de ovenstående og de tidligere udsendte budgetnotaters indhold og økonomi. Budgetnotater kan samtidig udgå, blive opdelt eller sammenskrevet, ligesom titlerne kan blive ændret. Teknik- og Miljøforvaltningens budgetnotater lægges også på TMU-portalen, hvor de løbende vil blive opdateret.
Teknik- og Miljøudvalget vil efter budgetforhandlingernes afslutning modtage en orientering om Teknik- og Miljøforvaltningens udmøntning af det endelige resultat af forhandlingerne.
Pernille Andersen
/Anna Schou Johansen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 22. august 2016
Indstillingen blev taget til efterretning.