Mødedato: 22.08.2011, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

2. kvartalsprognose 2011

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende 2. kvartalsprognose for forventet regnskab for 2011.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

1.                  at Teknik- og Miljøforvaltningens 2. kvartalsprognose
            for forventet regnskab for 2011 godkendes,

2.                  at opgørelse over forbruget af administrative konsulentydelser for første halvår 2011
            tages til efterretning,
3.         at orientering vedrørende forvaltningens økonomistyring tages til efterretning

Problemstilling

Kommunens politiske udvalg skal tre gange årligt aflevere en prognose for det forventede regnskab til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen samler bidrag for alle udvalg, og forelægger herefter kommunens samlede økonomiske situation for Økonomiudvalget.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet 2. kvartalsprognose for 2011. Prognosen er udarbejdet på baggrund af årets realiserede forbrug pr. 31. juni 2011, samt viden om ændrede budgetforudsætninger samt øvrige forhold af betydning for forventet regnskab 2011. Teknik- og Miljøudvalget skal godkende forvaltningens prognose for det forventede regnskab 2011

Ud over selve det samlede forventede regnskab har Teknik- og Miljøudvalget i 2010 besluttet, at forvaltningen skal oplyse om status på anvendelse af administrative konsulentydelser, udvikling i sygefravær, samt forvaltningens økonomistyring.

Løsning

Hovedtal fra forvaltningens budget og forventede regnskab 2011 er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 1. Teknik- og Miljøforvaltningens budget og forventede regnskab 2011 (2. kvartalsprognose)

Nettobeløb i 1.000 kr.

I

II

III

IV

V

VI

Vedtaget budget

Tillægs-bevillinger

Korrigeret

Forventet regnskab

Afvigelse

Forventede

2011

2011

budget

2011

(III ÷ IV)

overførsler

 

 

2011

 

 

til 2012-15

Ordinær drift

987,0

-21,8

965,2

965,2

0,0

0,0

Byfornyelse, ydelsesstøtte

183,0

11,3

194,2

194,2

0,0

0,0

Parkering, drift

-391,9

15,3

-376,6

-350,1

-26,5

0,0

Takstfinansieret drift

-3,4

12,7

9,3

-5,7

15,0

0,0

Rammebelagt drift i alt

774,6

17,5

792,1

803,6

-11,5

0,0

Ordinær anlæg

903,9

199,7

1.103,6

852,5

251,1

251,1

Byfornyelse, anlæg

94,4

-41,6

52,8

132,6

-79,7

-79,7

Takstfinansieret anlæg

17,7

15,4

33,2

33,2

0,0

0,0

Anlæg i alt

1.016,0

173,6

1.189,6

1.018,2

171,3

171,3

Efterspørgselsstyrede ovf.

3,0

0,0

3,0

3,0

0,0

0,0

Finansposter i alt

44,5

94,4

138,9

139,1

-0,2

0,2

TMU i alt

1.838,1

285,5

2.123,6

1.963,9

159,6

171,5

Serviceudgifter

778,0

4,8

782,8

809,3

-26,5

0,0

  

Drift

Ordinær drift

Forvaltningen forventer at overholde bevillingens korrigerede budget.

Der forventes en merindtægt på 17 mio. kr. der stammer fra merindtægter på byggesagsområdet. Dette er udtryk for at nedgangen i den økonomiske aktivitet ikke har slået lige så hårdt igennem på byggeaktiviteten i byen som forventet.

D. 2. juli faldt der store mængder vand inden for meget kort tid, hvilket har medført ekstra oprydningsarbejde og forringelse af vejstandarden. Forvaltningen har samlet set opgjort de skønnede merudgifter forbundet med det ekstraordinære skybrud til mindst 13,6 mio. kr. Den endelige størrelse på denne udgift er ikke kendt på nuværende tidspunkt, da forvaltningen afventer en samlet opgørelse.

Merindtægterne fra byggesagsområdet på 17 mio. kr. reserveres inden for bevillingen til at håndtere udgifter til alarmberedskab og genopretning efter skybruddet.

 

Parkering
Forvaltningen forventer mindreindtægter på 26,5 mio. kr. i 2011, der fordeler sig med 9,5 mio. kr. vedr. færre indtægter fra betalingsparkering og 17 mio. kr. fra afskrivninger af ubetalte parkeringsafgifter. Finansieringen af mindreindtægterne skal jmf. BR-beslutning reguleres over kassen.

Da usikkerheden vedr. det reelle niveau for afskrivninger og indtægter på betalingsparkering stadigt er stor, vil forvaltningen afvente udviklingen frem til 3. Kvartalsprognose før der anvises håndtering af det samlede servicemåltal.

 

Byfornyelse, ydelsesstøtte

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2011 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

 

Takstfinansieret drift

Forvaltningen forventer merindtægter på 15,0 mio. kr., som kan henføres til merindtægter på Kalvebod Miljøcenter (KMC). Indtægterne er kommet efter en periode med et vedvarende højt niveau af deponering af jord.

Udgangspunktet er, at området over tid skal hvile i sig selv, altså være udgiftsneutral over tid. Det rullende overskud skal enten reguleres ved at sænke taksterne eller til forventede investeringer i infrastruktur. For KMC er området under ændring for så vidt gælder deponeringsforholdene, da der anlægges nye depoter i Nordhavn inden for de nærmeste år.

 

Anlæg

Ordinær anlæg

Pr. 30. juni 2011 forventes der et netto mindreforbrug på 251,1 mio. kr. på bevillingen Ordinær anlæg i 2011.

Af dette vedrører 12,2 mio. kr. i en ekstrabevilling vedr. ekstraordinære udgifter efter højesteretssag ang. udbygningen af Amager Strandpark. Indstillingen indgår til behandling på samme møderække som nærværende indstilling.

Det resterende mindreforbrug på 263,3 mio. kr. søges overført, og indarbejdes i budget 2011 og overslagsår i sagerne vedr. ”Godkendelse TMUs anlægsramme 2011-2015”, som behandles af Økonomiudvalget den 25. August og 27. september 2011.

 

Byfornyelse, anlæg

Pr. 30. juni 2011 forventes der et netto merforbrug på 79,7 mio. kr. på bevillingen Byfornyelse anlæg i 2011.

 

 I overensstemmelse med aftale indgået mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen, skal bevillingen Byfornyelse, anlæg fra og med budget 2012 styres som bevillingen Ordinær anlæg. Dette betyder, at stjernemarkeringen af bevillingen frafalder, samt at der lægges budget på de enkelte byfornyelsesprojekter og at der følges op på projektniveau. Denne ændring vil indarbejdes ved sagen Anlægsoversigten, der behandles af Økonomiudvalget d. 27. september.

 

Som en konsekvens af den ændrede bevillingsstyring har Teknik- og Miljøforvaltningen synliggjort et behov for at fremrykke midler til budget 2011 for at afspejle projekternes reelle forventede forbrug.

 

Takstfinansieret anlæg

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2011 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

Som bilag til denne indstilling, er vedhæftet et bilag med forklaringer på anlægssager med afvigelser over 2 mio. kr.

Der henvises i øvrigt til to indstillinger kaldt, ”Godkendelse TMUs anlægsramme 2011-2015”, vedrørende udvalgets samlede anlægsramme 2011 til 2015 med specificerede afvigelser og forklaringer, til behandling i Økonomiudvalget d. 25. august og 27. september.


Øvrigt

Efterspørgselsstyrede overførsler

Forvaltningen forventer, at forbruget i 2011 er i overensstemmelse med det korrigerede budget.

 

Finansposter

Forvaltningen forventer en merudgifter på 0,2 mio. kr. fordelt med merindtægter på 1,6 mio. kr. fra indtægt ved salg af andelsbeviser og merudgifter på 1,8 mio. kr. vedr. realkredit på rådeoverejendomme. Disse ændringer vil forvaltningen lade indgå i de kommende bevillingsmæssige ændringer.

 

Serviceudgifter

Forvaltningen forventer et merforbrug på 26,5 mio. kr. på nuværende tidspunkt i forhold til måltal for serviceudgifter. Usikkerheden forventes håndteret ved 3. Kvartalsprognose.

 

Risikoområder

Forvaltningens forventninger til regnskab for 2011 hviler på en række forudsætninger. En række af disse forudsætninger er behæftet med en vis usikkerhed. Forvaltningen følger løbende disse risikofaktorer. De væsentligste er følgende:

 

·         Parkeringsområdet: 26,5 mio. kr. i mindreindtægter på parkeringsområdet. Af dette vedr. 17 mio. kr. tab på tilgodehavender, vedr. ikke betalte p-afgifter, og 9,5 mio. kr. i mindreindtægter på betalingsparkering. Bilag 5 indeholder en statusopgørelse.

o   Vedr. mindreindtægter på betalingsparkering er prognosen for hele året 9,5 mio. kr. under den samlede budgetterede indtægt på 383,8 mio. kr.

o   Vedr. afskrivninger på parkeringsafgifter så er gældende betalingsforhold der til forfald overdraget til Skat, som ikke har kunnet give Kommunen garanti for at pengene bliver inddrevet eller ej. Skat har lovet at komme med en afklaring i god tid inden december 2011. Forvaltningen kan derfor ikke indarbejde afskrivninger inden afklaringen fra Skat.

Forvaltningen har valgt at angive begge ovenstående forventninger i det forventede regnskab. Da området finansieres over kassen, er der kun en servicemåltalsproblematik der skal håndteres. Da usikkerheden vedrørende størrelsen på afskrivningerne og niveauet for mindreindtægter på betalingsparkeringsområdet er for usikkert på nuværende tidspunkt, afventer forvaltningen en opdateret status ved 3. Kvartalsprognose.

 

Sygefravær

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2010, at oplysninger om sygefravær fremover skal medtages i prognoserne. Nedenfor følger en oversigt over sygefraværet i Teknik- og Miljøforvaltningen for andet kvartal sammenlignet med den tilsvarende periode i 2010.

 

Fravær, dage pr pers

2. kvartal 2009

2. kvartal 2010

2. kvartal 2011

Almindeligt sygefravær

7,2

8,1

6,7

Langtidssygefravær

5,8

5,7

4,6

Samlet sygefravær

13,8

13,8

11,3

Sygefraværet i andet kvartal 2011 afspejler en generel falder tendens både hvad angår antal dage og andelen af langtidssygefravær i forhold til det totale sygefravær, og skal ses i lyset af forvaltningens øgede indsats og fokus på sygefraværsreducerende tiltag.

 

Konsulentforbrug

Med vedtagelsen af Budget 2011 blev det besluttet, at forvaltningen fremover skal fremlægge en status over udgiften til administrative konsulenter i forbindelse med halvårsregnskabet.

 

I kommunen registreres alle eksterne tjenesteydelser på de samme konti, og det er derfor vigtig at skelne mellem leverandører af tjenesteydelser som led i den faglige opgaveløsning, og eksterne konsulenter.

 

Leverandører er eksterne virksomheder, som på baggrund af udbud og aftaler løser opgaver på vegne af kommunen. Dette omfatter for eksempel drift af kommunens signalanlæg. Inden for driftsområdet er det politisk besluttet, at op til 25 pct. af kerneopgaverne skal løses af eksterne leverandører.

 

Ekstern konsulentbistand er bistand til at understøtte forvaltningens øvrige opgaveløsning, og dermed den opgaveløsning som ikke i forvejen løses af eksterne leverandører.

 

Teknik- og Miljøforvaltningens fagområde omfatter en stor variation i opgaveløsningen, hvorfor forvaltningen ud fra et perspektiv om effektiv udnyttelse af kompetencerne løbende vil have behov for at kunne trække på ekstern konsulentbistand.

 

Forvaltningen har i 2010 internt vedtaget en række principper for hvornår forvaltningens centre kan indhente ekstern konsulentbistand.

 

Udgangspunktet er at forvaltningen kun anvender konsulenter, når der er behov for en særlig viden i en begrænset periode, fx i forbindelse med at:

a.       Sikre tilstedeværelsen af særlige spidskompetencer, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojekter
      eller i forbindelse med udviklingen af forvaltningens driftsopgaver/støttefunktioner

b.      Ressourceknaphed i særlige situationer til fx afgrænsede driftsopgaver

c.       Kompetenceudviklingsforløb i TMF

 

Forvaltningen har i bilag 7 vedlagt en samlet oversigt over forbruget af konsulenter samt udviklingen heri igennem de seneste år. Inde for rammebelagt drift er der igennem de første syv måneder af 2011 anvendt i alt 5,3 mio. kr. til administrative konsulenter i kategorierne advokat, revision, virksomhedsrådgivning, kommunikation, rekruttering, film og media og brugerundersøgelser. Der er tale om en væsentlig reduktion i forhold til tidligere år, som afspejler det politiske ønske om at reducere omfanget af ekstern konsulentbistand i kommunen.


Økonomistyring

Intern Revision har som et led i sin interne revision af alle forvaltninger, foretaget en vurdering af Teknik- og Miljøforvaltningens løbende økonomirapportering til ledelsen. Vurderingen er foretaget i sidste halvår af 2010 og baserer sig således på rapporteringen fra 2010. I bilag (9 og 10) vedlægges Intern Revisions rapport med forvaltningens bemærkninger, samt forvaltningens særlige indsatsområder på økonomistyringsområdet.

Intern Revisions konklusion er at der er etableret en systematisk og aktuel økonomirapportering til ledelsen, men angiver samtidig en række anbefalinger og mulige udviklingsretninger til en styrkelse af rapporteringen. Forvaltningen vil fremadrettet indarbejde anbefalingerne i den løbende opfølgning.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Prognosen er sendt til Økonomiforvaltningen den 1. august med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.

Økonomiforvaltningen udarbejder samlet prognose for kommunen på baggrund af prognoser for alle udvalg. Økonomiudvalget behandler kommunens samlede prognose den 22. august 2011.

 

Pernille Andersen

                                                                  /Martin Nordrup Andersen

 

Beslutning

Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget 22. august 2011

Indstillingen blev udsat
Til top