Mødedato: 22.06.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti vedrørende Lejerbo København, afdeling Aldersrogade, Nørrebro

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene afdeling 248-0 Aldersrogade, beliggende Aldersrogade, Vermundsgade, Sigynsgade og Rovsingsgade på Nørrebro.

Indstilling og beslutning

Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation Lejerbo København, afdeling 248-0 Aldersrogade. Kommunen skal garantere for 100 % af et lån på 5,816 mio. kr. Lånet regaranteres af Landsbyggefonden med 50 % og den kommunale nettogaranti er herefter 2,908 mio. kr.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Borgerrepræsentationen har den 13. oktober 2011 godkendt et alment renoveringsprojekt på Aldersrogade, Vermundsgade m.fl. med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 1.

Løsning

Renoveringsarbejderne er nu gennemført. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 1.

Adresse

Aldersrogade, Sigynsgade, Rovsingsgade, Vermundsgade

Lån kr.

5.816.000 kr. (heraf regaranti fra LBF for halvdelen)

Garanti pct.

100 %

Kommunens hæftelse i kr.

5.816.000 kr., heraf regaranti fra LBF for 2.908.000 kr.

Låntager

Lejerbo København, afdeling 248-0 Aldersrogade.

Långiver

BRFkredit

Beslutningsdato

13. oktober 2011

Antal boliger

566 familieboliger og 42 ungdomsboliger

Sagstype

Renovering (etablering af videoovervågning, ståldøre, låse og alarmanlæg)

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos Teknik- og Miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

      

                       Pernille Andersen

                                                                      /Jakob Møller Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 22. juni 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top