Mødedato: 22.06.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Medlemsforslag om flytning af cykelstativer, Hovedvagtsgade
Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag til, at cykelstativerne ud for Hovedvagtsgade 8, 1103 København K kan genplaceres på en mere hensigtsmæssig beliggenhed.
Udgifter som følge af sagen skal holdes inden for Teknik- og Miljøforvaltningens økonomiske ramme
(stillet af Radikale Venstre)
Motivation
Radikale Venstre ønsker at fremsætte forslag om, at en række cykelstativer på Hovedvagtsgade flyttes. De nuværende placeringer af stativerne er uhensigtsmæssige i forhold til at skabe bedre betingelser og forhold for mere plads til udeaktiviteter og bredere muligheder for aktiviteter i byrummet. Desuden vil en genplacering af cykelstativerne skabe en bedre fremkommelighed i området. Derfor ønskes cykelstativerne flyttet til en mere passende placering i nærheden, således behovene for gode cykelforhold, mere rum til byliv og aktiviteter tilgodeses på samme tid.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 22. juni 2015
Medlemsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Medlemsforslaget blev godkendt uden afstemning.