Status på genopretning af Københavns infrastruktur (genopretningsprogrammet ”Et løft til vejene”)

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet en status på genopretningsprogrammet ”Et løft til vejene” for at orientere Teknik- og Miljøudvalget om status på genopretningen af Københavns infrastruktur.

1. at Teknik- og Miljøudvalget tager status for genopretning af Københavns infrastruktur (genopretningsprogrammet ”Et løft til vejene”) til efterretning.

Københavns vejinfrastruktur har et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Ved Budget 2007 (A, B, C, F, O, V, Ø) (BR 5. oktober 2006) blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for genopretning af vejinfrastrukturens standard over en 20-årig periode. Genopretningsplanen blev vedtaget af Borgerrepræsentationen 27. september 2007. Forvaltningen har på den baggrund arbejdet med genopretning af Københavns infrastruktur og har udviklet genopretningsprogrammet ”Et løft til vejene” for perioden 2013-2022.

Frem til 1. juni 2016 er der bevilget 708,8 mio. kr. til genopretning af kørebaner, cykelstier, fortove, afvanding, broer, gadebelysning og signalanlæg via budgetaftaler, overførelsessager og Teknik- og Miljøudvalgets genopretningsramme, se også oversigt over afsatte bevillinger i bilag 1.

Forvaltningen fremlægger en status på genopretningsprogrammets delelementer og skitserer udfordringerne med at indhente efterslæbet og genoprette infrastrukturen inden programmets udgang i 2022.

En velfungerende infrastruktur, hvor veje, fortove, cykelstier og broer binder byen sammen, er af afgørende betydning for, at København fortsætter med at være en dynamisk, attraktiv og funktionel metropol. Behovet for en velfungerende infrastruktur øges i takt med, at indbyggertallet i København hver måned stiger med ca. 1.000 borgere. Det betyder, at der i 2022 vil være næsten 100.000 flere københavnere, der er afhængige af at kunne komme hurtigt, komfortabelt og sikkert rundt i byen.

Forvaltningen har gjort status på arbejdet med at genoprette den eksisterende infrastruktur og forvaltningens opgørelse over behovet for finansiering af arbejdet frem til og med 2022. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af registreringer af de enkelte delelementers tilstand. I bilag 2 gennemgås status for genopretningsplanens delelementer.  

Det hidtidige arbejde med vedligeholdelse og genopretning er finansieret af

• Teknik- og Miljøudvalgets driftsbudget på ca. 150 mio. kr. pr. år,
• Teknik- og Miljøudvalget genopretningsramme på ca. 120 mio. kr. om året, se også bilag 1. 
• midler, som løbende er afsat i politiske aftaler, se også bilag 1.

Som det fremgår af nedenstående, er der et stort efterslæb. For at nå i mål med genopretningsprogrammet i 2022 er det nødvendigt, at der yderligere bevilges 2,752 mia. kr. til genopretning udover de årlige driftsbudgetter. Der skal derfor alene afsættes 153 mio. kr. som anlægsmidler om året udover det forventede årlige driftsbudget på 150 mio. kr. og den årlige genopretningsramme på 120 mio. kr. for blot at undgå yderligere nedslidning af den københavnske infrastruktur, jf. bilag 4.

Teknik- og Miljøforvaltningen publicerer i juni 2015 tredje udgave af genopretningsplanen, jf. bilag 3. Publikationen giver en oversigt over de bevillinger, der er givet til genopretning samt en status på fremdriften af de igangsatte arbejder. I nedenstående tabel ses det aktuelle genopretningsefterslæb, samt den efterfølgende udvikling frem til 2022 inden for vejinfrastrukturen.

Overblik over genopretningsbehovet:

Beløb er afrundet til hele mio. kr., hvorfor totaler kan afvige.

*Efterslæbet for signalanlæggene udvikler sig ikke over genopretningsperioden

Kolonne 1
Tallene viser genopretningsefterslæbet medio 2015 for de enkelte elementer af vejinfrastrukturen. Dette efterslæb skyldes, at der i mange år, ikke har været afsat tilstrækkelige midler til at genoprette de enkelte vejelementer til det ønskede serviceniveau i København.

Kolonne 2
Tallene viser den gennemsnitlige årlige udvikling i efterslæbet i den 7 årige periode (2016-2022). Niveauet for de nuværende driftsbudgetter skaber fortsat nye vedligeholdelsesmæssige efterslæb på vejområdet. F.eks. vil stadigt flere kørebaner blive genopretningstrængende frem til 2022. Tallene er baseret på en gennemsnitlig periodisering over genopretningsperioden.

Det skal bemærkes, at selv om udviklingen af efterslæbet er vist som årlige gennemsnitstal, er den reelle udvikling ikke lineær, men varierer fra år til år. Således øges efterslæbet på fx kørebanerne ikke hvert år med 139 mio. kr. – nogle år er det mere og andre mindre.

Kolonne 3
Det resterende genopretningsbehov summerer det samlede behov for hele perioden.

Efterslæbet medfører en accelereret skadesudvikling, som betyder, at grundkonstruktionerne under veje og broer nedbrydes hurtigere, end det ellers ville være tilfældet, hvis beskyttende asfaltslidlag og fugtmembraner havde været intakte. Skadeudviklingen fordyrer årligt genopretning med op til 15 %. Den accelererede skadesudvikling, der indtræffer hvis elementerne ikke genoprettes, er ikke medregnet i tabellen.

Det samlede resterende behov for genopretning er 2.752 mio. kr. frem til og med år 2022 udover de årlige driftsbudgetter. Fra Teknik- og Miljøudvalgets Genopretningsramme forventes der disponeret årligt ca. 120 mio. kr. til genopretningen, hvilket for hele genopretningsperioden udgør en finansieringskilde på ca. 840 mio. kr. Det ufinansierede resterende genopretningsbehov er således 1.912 mio. kr.

Økonomiudvalget tiltrådte 17. marts 2015 indstilling om budgetproces 2016. Dermed besluttede Økonomiudvalget, at der skal udarbejdes budgetnotater til i alt 15 temaer i Budget 2016. For at reducere efterslæbet på infrastrukturområdet indstilles under temaet Genopretning af anlæg til 260 mio. kr. til genopretning af kørebaner, afvanding, cykelstier, fortove, broer og signalanlæg.

         Pernille Andersen

                                                                  /Anders Møller