Fast grundbevilling til klimaindsatsen

Klimasekretariatet i Teknik- og Miljøforvaltningen står overfor en række bevillingsudløb de kommende år, begyndende allerede fra 2025. Når bevillingerne udløber, er der ikke længere finansiering til kommunens arbejde med Klimaplan 2035, der i planperioden skal sikre løbende styring af alle enkeltstående indsatser, monitorering og effektmåling, samt udvikling af nye initiativer i kommende roadmaps. Teknik- og Miljøudvalget skal på den baggrund tage stilling til, hvilken finansieringsmodel for kommunens klimaplanarbejde udvalget ønsker skal indgå i forhandlingerne om Budget 2025. Videreudvikling og implementering af Klimaplan 2035 kan kun gennemføres med prioritering af finansiering hertil i kommende budgetforhandlinger.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

På Teknik- og Miljøudvalgets budgetseminar den 26.-27. februar 2024 blev udvalget orienteret om, at bevillingerne på 19 mio. kr. (fremskrevet til 2025-niveau) til Klimasekretariatet i Teknik- og Miljøforvaltningen udløber i årene 2025-2028. Dermed er der ikke finansiering til kommunens klimaindsats, herunder videreudvikling og implementering af Klimaplan 2035. Finansieringen af klimaindsatsen og klimaplanarbejdet er i dag sammenstykket af midlertidige bevilliger, der er knyttet til hhv. klimasekretariatet (fireårig bevilling) og konkrete indsatser (kortere og afgrænsede opgaver). Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår en finansieringsmodel, der sikrer større sammenhæng og kontinuitet ift. den nuværende situation, og som sikrer gennemførelse af Klimaplan 2035. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om forvaltningens anbefalede løsningsforslag skal danne baggrund for det budgetnotat, der skal indgå i forhandlingerne om Budget 2025.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår en fast grundbevilling, der sikrer gennemførelsen af Klimaplan 2035 med implementering af konkrete initiativer. Der lægges op til, at klimabevillingerne med udløb i årene 2025-2028 afvikles, og at grundbevillingen indfases i takt med, at bevillingerne udløber (bilag 2). En samlet finansiering sikrer sammenhæng i klimaindsatsen og klimaplanarbejdet i forhold til i dag, hvor denne er spredt ud på og knyttet til specifikke opgaver. En fast grundbevilling understøtter det langsigtede arbejde med klimaindsatsen frem mod 2035, hvilket vil højne kvaliteten af arbejdet samt medvirke til at fastholde og tiltrække de nødvendige faglige kompetencer.

Forslaget om en fast grundbevilling indebærer et mindre fald i klimaplansarbejdets overordnede finansieringsniveau. Der vil fortsat være behov for supplerende bevillinger til implementering af konkrete initiativer, som ikke er indeholdt i grundbevillingen. Det gælder fx bevillinger til initiativer, der går på tværs af forvaltninger og fagkontorer, fx indkøb i Økonomiforvaltningen, anlægsbevillinger til mobilitet i Teknik- og Miljøforvaltningen eller klimauddannelse i Børn og Ungeforvaltningen.

I forhold til den fremtidige klimaindsats med Klimaplan 2035 vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at omfanget af koordinerende opgaver med porteføljestyring af indsatser på tværs af kommunens syv forvaltninger samt indsatser med inddragelse af eksterne aktører vil være større, end hvad der er tilfældet med KBH2025 Klimaplanen. Det skyldes det høje ambitionsniveauet i Klimaplanen 2035, der både skal sikre at Københavns Kommune bliver klimpositiv i 2035 og skal accelerere nedbringelsen af de forbrugsbaserede CO₂-udledninger knyttet til københavnernes offentlige og private forbrug samt kapitale investeringer. Inddragelse af eksterne aktører fra civilsamfund og erhvervsliv i udvikling og implementering af klimaplanens initiativer er en forudsætning for at opnå de ønskede klimaeffekter.

Grundbevillingen foreslås at omfatte midler til tre delområder, hvoraf det første er en forudsætning for at kunne vurdere, om klimaplanens ambitionsniveau kan indfries. De øvrige to delområder bidrager med CO₂-reduktioner og skal sikre at ambitionsniveauet indfries og omfatter udvikling af nye initiativer samt implementering af konkrete initiativer fra roadmaps.

Delområde 1: CO₂-opgørelser, effektberegninger og porteføljestyring

Klimasekretariatet vil følge op på, hvordan klimaplanens initiativer udmøntes og virker, og løfter dermed porteføljestyringen af initiativer på tværs af kommunens forvaltninger. CO₂-opgørelser og effektberegninger er et område, hvor metode og datagrundlag både i København og omverdenen er i stadig udvikling, hvilket forventeligt vil gøre sig gældende gennem hele planperioden. Sekretariatet vil tilsvarende udvikle metoder og datakilder, løbende monitorere, evaluere og justere initiativerne, samt udarbejde effektvurdering af, om initiativerne samlet set sikrer målopfyldelse. Afrapporteringerne vil ske til Teknik- og Miljøudvalget ved behandling af roadmaps, og i regi af kommunens nationale og internationale samarbejder. Opgaveporteføljen indenfor dette delområde er:

Delområde 2: Forbrugsudledninger

Det er nyt at arbejde med de forbrugsbaserede udledninger i regi af kommunens klimaindsats, og det omfatter flere udledningsområder, som fx byggeri- og anlægsområdet, mobilitet og fødevarer. Sekretariatet skal derfor løbende justere initiativer og udvikle nye for at sikre størst mulige effekt. Delområdet omfatter implementering af enkelte initiativer indenfor udledningsområderne, som fx initiativer knyttet til kommunens myndighedsopgave og afgrænsede borgerrettede aktiviteter. Initiativerne skal skabe muligheder for et klimavenligt københavnerliv, hvor fortsat borger- og aktørinvolvering, der kvalificerer initiativerne, skaber engagement og medvirker til implementeringen, er afgørende for at realisere klimaeffekten. Det kan være i partnerskaber, samarbejdsfora eller netværk. Partnerskaber som virkemiddel vurderes at være afgørende for at understøtte omstillingen i de forskellige udledningsområder. Opgaveporteføljen indenfor dette delområde er:

Delområde 3: Energi

Energi som fagområde og koordinering mellem eksterne energiaktører er forankret i Klimasekretariatet. Sekretariatets rolle er at implementere Energistrategiens principper i samarbejde med de væsentligste energioperatører i København, opdatere og udvikle energiområdet i klimaplanens roadmaps, samt indgå i et energistrategisk samarbejde på tværs af kommuner. Arbejdet med energistrategien skal bidrage til et bredere geografisk samarbejde om energi. Klimasekretariatet vil fortsætte sin koordinerende rolle i udvikling og implementering af initiativer om energiforbrug, energiproduktion samt planlægning og etablering af ny infrastruktur og kapacitet. Delområdet omfatter også driften af Energispring, der som initiativ fra KBH2025 Klimaplanen er et eksempel på, hvordan ejendomssektoren, på baggrund af den kommunale indsats, organiseres om reduktioner i energiforbruget. Driften af det nuværende partnerskab, der tæller 56 partnere og dækker 39 pct. af bygningsmassen i København, indgår i grundbevillingen ligesom en videreudvikling af partnerskabet med fokus på at nedbringe forbrugsudledningerne fra bygningsdriften indgår. Opgaveporteføljen indenfor dette delområde er:

Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget ved vedtagelse af hver nyt roadmap under Klimaplan 2035 skal tage stilling til prioriteringen mellem de tre delområder. Det vil forventeligt være hvert tredje år. I den forbindelse vil forvaltningen fremlægge forslag til prioritering mellem delområderne på baggrund af status over det foregående roadmap samt en CO₂-opgørelse.

Skalering ved forskellige finansieringsmodeller
Den faste grundbevilling kan skaleres, som angivet i tre finansieringsmodeller. Forvaltningen anbefaler model 1 for at sikre størst mulig kontinuitet og sammenhæng mellem delområder og opgaver. Ved finansieringsmodel 2 og 3 er der opgaver, hvis finansiering henvises til de årlige budgetforhandlinger. Hvis model 2 og 3 vælges, vil der blive udarbejdet budgetnotater til budget 2025 på de opgaver, der ikke indgår i modellerne, og som har udløb i 2025. Det vil over de kommende år fortsat være nødvendigt at tage stilling til videreføring eller afvikling af kommende bevillingsudløb i Område for Klima.

Finansieringsmodel 1 (samlet finansieringsbehov på 18 mio. kr.)

I finansieringsmodel 1 afsættes 18 mio. kr. til en fast grundbevilling til klima. Det betyder et fald på 1 mio. kr. i forhold til det nuværende finansieringsniveau.  

Finansieringsmodel 2 (samlet finansieringsbehov på 15 mio. kr.)

Finansieringsmodel 2 er 4 mio. kr. lavere end de nuværende samlede bevillinger, og vil have en reduceret opgaveportefølje i delområderne forbrugsudledninger og energi (jf. Tabel 1). Finansieringen til involveringsaktiviteter vil være mindre, herunder udvikling og etablering af nye partnerskaber, videreførelse af Københavnernes Klimaborgerting (fra 2027), samt tværgående samarbejder med kommuner på energiområdet.

Finansieringsmodel 3 (samlet finansieringsbehov på 10 mio. kr.)

Finansieringsmodel 3 er 9 mio. kr. lavere end de nuværende samlede bevillinger. Udover den reducerede opgaveportefølje i model 2, indeholder model 3 (jf. Tabel 1) yderligere en begrænset finansiering til implementerings- og driftsinitiativer under delområderne forbrugsudledninger og energi. Det er implementering af forbrugsrettede initiativer, borgerinvolvering samt driften og videreudvikling af Energispring.

 Tabel 1: Oversigt over finansieringsmodellerne og deres indhold

Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalget kan vælge mellem de foreslåede finansieringsmodeller, herunder i hvilket omfang klimaindsatsen skal finansieres af en fast grundbevilling, og hvor meget der skal henvises til de årlige budgetforhandlinger. Udvalget kan desuden beslutte, hvorvidt stillingtagen til prioritering mellem delområderne skal ske oftere eller sjældnere end hvert tredje år.

Gennemførelse af klimaindsatsen, herunder videreudvikling og implementering af Klimaplan 2035 afhænger af, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering i kommende budgetaftale. Der lægges op til, at klimabevillingerne med udløb i årene 2025-2028 afvikles, og at grundbevillingen indfases i takt med, at bevillingerne udløber, som vist i tabel 2.

Tabel 2: Oversigt over finansieringsbehov i takt med bevillingsudløbene (mio. kr.)

Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder budgetnotat på baggrund af, at Teknik- og Miljøudvalget med denne indstilling henviser finansiering til forhandlingerne om budget 2025.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, afhænger gennemførelse af henvisning og finansiering af forhandlingerne om budget 2025. Med en fast grundbevilling, uanset finansieringsmodel, får udvalget også hvert tredje år mulighed for at prioritere fordelingen af delområder i forbindelse med den politiske behandling af hvert roadmap.

                                  Søren Wille

                                                                     / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 22. april 2024

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som erstatning af 1. at-punkt:

“at der reserveres en grundbevilling til klimaindsatsen i Teknik- og Miljøforvaltningens budget – midlerne sikres inden for forvaltningens eksisterende/egne rammer.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet med 2 stemmer mod 8. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C

Imod stemte: A, B, F, V, Ø og Å

Enhedslisten og Alternativet stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som erstatning af 1. at-punkt:

”at sagen sendes tilbage til forvaltningen, der vender tilbage med en revideret model med flere tilvalgsmuligheder.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev vedtaget med 7 stemmer mod 2. 1 undlod at stemme.

For stemte: B, F, V, Ø og Å

Imod stemte: C

Undlod at stemme: A

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”For Det Konservative Folkeparti er klimaindsatsen meget vigtig, og derfor mener vi også, at der bør reserveres midler til indsatsen; men samtidig mener vi også at indsatsen er en af grundstenen i TMF’s arbejde, derfor mener vi også, at indsatsen skal finansieres af egne midler og at der ikke skal tilføjes ekstra midler til en indsats der er en del af selve kernen i forvaltningens arbejde og berettigelse.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre mener ikke, at lokale klimatopmøder og Københavnernes klimaborgerting skal være en del af en grundbevilling. Det må prioriteres af de partier, som ønsker at bruge yderligere penge på det i en budgetforhandling.”