Drøftelse af forslag til Kommuneplan 2024

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte forslag til Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad. Drøftelsen danner grundlag for udvalgets interne høringssvar til Økonomiforvaltningen. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til det endelige høringssvar på møde den 27. maj 2024. Kommuneplanen vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen ultimo 2024.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

at udvalget drøfter forslag til Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad.

Problemstilling

Økonomiudvalget vedtog den 9. april 2024 at sende forslag til Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad i intern høring i alle fagudvalg, råd og lokaludvalg. Teknik- og Miljøudvalget skal derfor drøfte, hvilke emner der skal indgå i udvalgets høringssvar og bemærkninger til kommuneplanforslaget. Teknik- og Miljøudvalget har tidligere behandlet Kommuneplanstrategi 2023, da udvalget i foråret 2023 drøftede forslag til Kommuneplanstrategi 2023 og herefter vedtog udvalgets høringssvar til Økonomiforvaltningen. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling den 9. april 2024, blev der vedtaget en række ændringsforslag, som fremgår af bilag 1. Bilag 2 er opdateret pba. Økonomiudvalgets vedtagne ændringsforslag. Bilag 3, 4, 5 og 6 er udarbejdet af Økonomiforvaltningen ifm. Økonomiudvalgets behandling, og disse bilag er derfor ikke opdateret.

Løsning

Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til kommuneplanstrategien tog udgangspunkt i emnerne fremtidens energiforsyning, den blandede by og grønne områder. Derudover bestod høringssvaret af en række generelle bemærkninger, herunder udvalgets anbefalinger om en forenkling af parkeringsnormer og et nutidigt grundlag for bevaringsværdigt byggeri. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at følgende emner er indarbejdet med forslag til Kommuneplan 2024:

Energiforsyning: Ændringer i rammer og retningslinjer udvider mulighederne for integration af decentrale anlæg (fx til varmeproduktion). Desuden indeholder den politiske hovedstruktur et potentialekort for placering af store og mellemstore varmepumper.
Ungdomsboliger: En ny retningslinje sikrer, at der i lokalplaner som udgangspunkt skal stilles krav om, at private ungdomsboliger forbeholdes studerende, jf. de nye muligheder i planloven.
Grønne områder: Et nyt mål har fokus på at udbygge og forbedre grønne forbindelser i takt med byens udvikling for at skabe bedre adgang til byens større grønne og blå områder.
Parkering: Normerne er delvist forenklet. Fx erstattes konkret vurdering i byudviklingsområder med et spænd, så normen i alle byudviklingsområder kan reduceres med 20%.

Teknik- og Miljøforvaltning vurderer generelt, at det fremsendte forslag til Kommuneplan 2024 sætter en god retning for udviklingen af København. Forvaltningen peger dog på følgende områder til udvalgets drøftelse.

Drøftelsespunkt 1: Boligstørrelser og blandet by
Med forslag til Kommuneplan 2024 foreslås et nyt krav om, at mindst 20% af etagearealet i byggerier i byudviklingsområder skal indrettes til boliger på mindst 110 m2 (se bilag 2). Forslaget skal sikre flere boliger målrettet børnefamilier. Det kan dog også betyde, at bygherre vælger at leve op til kravet ved at placere de store familieboliger blandt de almene boliger i området og friholde de private boliger til små boliger.

Forslaget kan dermed risikere at medføre yderligere kompleksitet for almene projekter, da forslaget ikke tager højde for, at de almene byggerier har nogle lovbestemte vilkår, der er anderledes end de private. Det gælder fx Almenboliglovens krav til boligstørrelser (max på 115m2 og gennemsnit på maksimalt 110 m2 inklusive fællesarealer i et byggeri) samt et statsfastsat maksimumbeløb for, hvor meget byggerierne må koste. Derfor indeholder almene familieboligbyggerier typisk kun få boliger på over 110 m2 og langt fra 20 % af etagearealet. Hertil kommer, at Københavns Kommune stiller krav om, at op til 20% af de almene byggerier skal bygges som små, billige boliger til den boligsociale anvisning. Endelig afhænger maksimumbeløbet for et alment byggeri af boligernes størrelser for familieboliger og ungdomsboliger. Grunden til dette er, at der fra statslig side er et ønske at fremme byggeri af mindre boliger. Beløbet bliver derfor højere, hvis der er flere boliger inden for det samlede etageareal. Det vil sige, at der er færre penge at bygge for, hvis der er mange store boliger i et givent alment byggeri. Udvalget kan drøfte:

Er der behov for krav om større boliger?
Bør kravet om, at mindst 20% af etagearealet etableres som boliger på mindst 110m2, fastholdes, bortfalde eller tilpasses, så det er foreneligt med at tilvejebringe almene boliger.

Drøftelsespunkt 2: Boligkvalitet og små boliger
Med forslag til Kommuneplan 2024 reduceres den mindste boligstørrelse i hele byen fra 50m2 til 40m2 brutto-etageareal svarende til den nuværende kommuneplans bestemmelser for byudviklingsområderne (se bilag 2). Derudover gives der mulighed for eksempelprojekter med mikroboliger med ambitiøse løsninger i forhold til boligkvalitet, fællesfaciliteter og lavt CO2-forbrug (se bilag 2). Forslagene skal imødekomme væksten i antallet af enlige og et stigende fokus på boliger med et lavt CO2-aftryk.

Tidligere eksempler på kompakte ungdomsboliger har haft en række udfordringer særligt i forhold til boligkvalitet, dagslysforhold og funktionalitet. En familiebolig på 40m2 med et reelt gulvareal på 20-22m2 må forventes at have lignende udfordringer (se bilag 2). Som det fremgår af Boligredegørelsen 2023, vil effekten af ændringerne i boligstørrelsesbestemmelserne i Kommuneplan 2019, hvor familieboliger på 40m2 blev muliggjort i byudviklingsområderne, først kunne ses om nogle år, og derfor vurderer forvaltningen, at der på nuværende tidspunkt ikke er et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag i forhold til at kende effekten af de små familieboliger, og hvilke løsninger der kan bidrage til at sikre kvaliteten. Derudover vil der med ændringen af planloven pr. 1. januar 2024 som udgangspunkt blive stillet krav om studieaktivitet til private ungdomsboliger, som i 2022 udgjorde over halvdelen af alt nybyggeri. Det kan ikke udelukkes, at det nye krav vil medføre et skift i bygherrernes incitament, som kan betyde, at de bygger flere familieboliger på 40 m2. Udvalget kan drøfte:

Er tidspunktet rigtigt for en reduktion af den mindste boligstørrelse til 40m2 i hele byen?
Er der behov for, at der frem mod næste kommuneplan bestilles en analyse og evaluering af kommuneplanens boligstørrelsesbestemmelser generelt, hvor Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen undersøger parametre som boligkvalitet, målgrupper, boligpris, fastholdelse og fraflytning, fællesfaciliteter samt fleksibilitet og klimapåvirkning? Erfaringer fra mikroboligerne kan også indgå her.

Drøftelsespunkt 3: Et nutidigt grundlag for bevaringsværdigt byggeri
Med forslag til Kommuneplan 2024 tilføjes ni nye kulturmiljøer og de eksisterende kulturmiljøer opdateres med nye beskrivelser. Derudover foreslås 50 bygninger fra kampagnen Byens Sjæl udpeget som bevaringsværdige (se bilag 2).

Bevaring af byggeri tager hensyn til både kulturhistorie, hvilket håndteres i kommuneplanen, og klima, hvilket håndteres i klimaplanen. Forvaltningen gør dog opmærksom på, at der er udfordringer i kommuneplanens retningslinjer i forhold til at sikre bevaring af bygninger og sætte en retning for byudvikling i København med udgangspunkt i bevaring og transformation. De primære udfordringer ved det nuværende registreringssystem SAVE er, at registreringerne senest er opdaterede i 1996 og ikke omfatter en stor del af bygningerne fra perioden 1940-1990. Dertil kommer, at bygninger, som fx mindre byhuse eller tidligere industribygninger, der i dag ses som værdifulde for byens kulturhistorie, er registret med en lav SAVE-værdi eller slet ingen. Det betyder, at disse i dag kan rives ned, og at der mangler et filter i kommuneplanen til at fange disse bygninger. Endelig lægges der med kommuneplanforslaget ikke op til at udpege bygninger med en middelhøj værdi på SAVE 4 som bevaringsværdige, hvilket ellers ville være i tråd med Slots- og Kulturstyrelsens SAVE-vejledning, som beskriver bygninger med SAVE 2-4 som, ”bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie, og håndværksmæssige udførelse er lokalt fremtrædende eksempler indenfor deres slags, eller bygninger, der i kraft af deres placering er umistelige for en helhed.” Se bilag 7 for eksempel på bygninger med SAVE 4. Udvalget kan drøfte:

Har kommuneplanforslaget tilstrækkelig fokus på bevaring, herunder særligt ift. de bygninger, som er truede af nedrivning eller ikke omfattet af det nuværende SAVE?
Skal der indføres et forsigtighedsprincip, hvor særligt udsatte bygninger, som er truede af nedrivning eller ikke er omfattet af det nuværende SAVE-register, vurderes konkret i forhold til at afklare, om bygningen skal bevares, transformeres eller rives ned. Det kunne dreje sig om bygninger opført i 1940-1990, mindre byhuse og tidligere industribygninger.
Bør Kommuneplanen fremover udpege bygninger med SAVE 4 som bevaringsværdige? Dette drejer sig om ca. 7.500 bygninger, som allerede i dag er registreret og derfor ikke kræver yderligere ressourcer.

Politisk handlerum

Der kan ikke træffes beslutning om selve indholdet i drøftelsen. Udvalget kan drøfte ovenstående anbefalinger eller andre elementer i udkastet til Kommuneplan 2024, hvilket vil danne grundlag for forvaltningens udkast til høringssvar. I forbindelse med den interne høring kan Teknik- og Miljøudvalget påvirke indholdet af Kommuneplan 2024 ved at stille ændringsforslag.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget forventes at behandle det interne høringssvar den 27. maj 2024. Herefter vil Økonomiforvaltningen forelægge et forslag til en revideret Kommuneplan 2024 samt en hvidbog med udvalgenes høringssvar for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i august 2024. I forlængelse heraf sendes forslaget i offentlig høring i otte uger i september og oktober 2024. Det endelige forslag til Kommuneplan 2024 forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i december 2024.

Søren Wille

/ Karsten Biering Nielsen