Mødedato: 22.03.2006, kl. 15:00

Cykelrute i Valby - nedrivning af bygninger

Cykelrute i Valby - nedrivning af bygninger

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 22. marts 2006

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Cykelrute i Valby - nedrivning af bygninger

 

TMU 173/2006  J.nr. 21151.0001/03

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  to bygninger, henholdsvis en tidligere tankstation og et mindre garageanlæg, beliggende på det tidligere baneareal, Valby Langgade 142-144, nedrives til fordel for etableringen af en etape af Nørrebro Cykelrute

at  der gives en anlægsbevilling på kr. 300.000 på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) til nedrivning og bortskaffelse af bygningerne

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2006

Anbefalet

 

 

RESUME

Arealet er, efter aftale med trafikministeriet, overdraget fra DSB til Københavns Kommune med det formål, at der på arealerne anlægges en grøn cykelrute med tilhørende grønne rekreative arealer jvf. bilag 2. Det indgik i aftalen mellem Købehavns Kommune og DSB, at bygningerne ikke indgår i den fremtidige anvendelse af arealerne.

På arealet, ud til Valby Langgade, findes i dag 2 bygninger, som forvaltningen foreslår nedrevet, således at der senere kan etableres cykelrute.

Bygningerne skæmmer i området, og de er i dårlig stand og kan derfor være til fare for uvedkommende, der trænger ind på området.

Oliebranchens Miljøpulje forestår oprensningen af jorden under det tidligere tankanlæg. Forvaltningen har i november 2005 modtaget tilsagn fra Miljøpuljen om at denne vil prioritere oprensningen, således at anlægget af cykelruten kan påbegyndes sommeren 2006.

Det er nødvendigt at fjerne bygningerne inden Miljøpuljen oprenser jorden.

Forvaltningen projektudvikler i øjeblikket den pågældende etape (jf. efterretningsnotat på udvalgsmødet 21. september 2005, BTU 517/2005).

Frederiksberg Kommunen har færdiggjort sin del af cykelruten frem til kommunegrænsen.


 

Til top