Lokalplanforslag "Indertoften"
Lokalplanforslag "Indertoften"
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. marts 2006
Sager til beslutning
1. Lokalplanforslag "Indertoften"
TMU 180/2006 J.nr. 611:213.0001/05
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til lokalplan "Indertoften" vedtages
med henblik på offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder
ekskl. juli måned
at offentliggørelsen annonceres i områdets
lokalaviser
at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi
bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling samt et borgermøde
tilrettelagt som et orienteringsmøde
RESUME
I
mødet den 7. december 2005 drøftede Bygge- og Teknikudvalget forvaltningens redegørelse
for igangsætning af lokalplanarbejdet for området mellem Klingseyvej, Jernbane Allé, Jydeholmen og vestskellet af
ejendommene langs Indertoften. Planarbejdet er foranlediget af ønske fra
medicinalvirksomheden Ferring om udvikling af området til boliger og
serviceerhverv efter flytning af aktiviteterne fra virksomhedens ejendomme. Et
skitseforslag vedrørende bebyggelse i området har været drøftet med
forvaltningen. Forslaget og lokalplanens intentioner har med focus på byrum
været forelagt Projektforum. Paneldeltagerne var repræsentanter for Vej &
Park og Plan & Arkitektur samt den franske rådgiver, Jean-Pierre
Charbonneau.
Lokalplanen
skal muliggøre den ønskede udvikling i omr
ådet. Boliger skal være helårsboliger i overensstemmelse med kommunens boligpolitik
med en gennemsnitsstørrelse på 95 m². Der vil endvidere kunne opføres
institutioner m.v. Boligandelen skal udgøre mindst 40 pct. Der angives
bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse samt om placering og omfang
af nybyggeri med en bebyggelsesprocent på maksimalt 110 og et etageantal på 1
til 5 med eventuelt udnyttet tagetage. Der medtages i øvrigt bl.a. bestemmelser
om bebyggelsens ydre fremtræden og om friarealer, herunder krav om parkeringsdækning
på 1 plads pr. 100 m² etageareal. Højst 25 pct. af pladserne kan anlægges
på terræn. Forvaltningen bemærker i en kommentar til parkeringsbestemmelsen, at
man stiller sig positiv over for at imødekomme en eventuel ansøgning om
dispensation fra kravet, indtil der kan muliggøres en parkeringsløsning, der
samlet set er mest hensigtsmæssig. Lokalplanen ophæver en del af lokalplan nr.
256 "Bogholder Allé". Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med
rammerne for lokalplanlægning, herunder bestemmelserne om detailhandel, i Kommuneplan
2005.
Med borgerrepræsentationens
beslutning i mødet den 15. december 2005 af "Boliger for alle - boligplan for
Københavns Kommune 2005-08" som udgangspunkt har Plan & Arkitektur sammen
med repræsentanter for Ferring drøftet mulighed for etablering af boliger i
området, der er økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster.
Ferring har på den baggrund tilbudt at indrette sådanne boliger svarende til 10
% af de boliger, som Ferring forventer at opføre i Indertoften.
Lokalplanforslaget er
omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Forvaltningen har
vurderet, at forslaget ikke medfører, at der skal udarbejdes en tilhørende
miljørapport. Afgørelsen er ikke påklaget til Naturklagenævnet.
Indstillingen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes. Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Medicinalvirksomheden Ferring ønsker at
flytte sine aktiviteter fra virksomhedens ejendomme ved Indertoften i Vanløse
og udvikle området til boliger og serviceerhverv. Ændring af området til denne
anvendelse fra den nuværende anvendelse til erhverv er af en så væsentlig
karakter, at det forudsætter en lokalplan.
Af hensyn til en planmæssig sammenhæng
medtages hele området mellem Klingseyvej, Jernbane Allé, Jydeholmen og
vestskellet af ejendommene langs Indertoften. Ændringerne er i overensstemmelse
med rammerne for lokalplanlægning i henhold til Kommuneplan 2005, hvor området
er udlagt til boliger og serviceerhverv (C1-område), og hvor en del af området
indgår i bydelscentret i Vanløse med bestemmelser om detailhandel.
Bygge- og Teknikudvalget drøftede i
mødet den 7. december 2005 (BTU 684/2005) forvaltningens redegørelse for
igangsætning af lokalplanarbejdet for området.
Ferring har ladet et skitseforslag
udarbejde til en fremtidig omdannelse og bebyggelse i området. Efter nedrivning
af dele af eksisterende erhvervsbebyggelser etableres der over to etaper nybyggeri
på ca. 8.800 m² til boliger og på ca. 3.800 m² til blandet bolig- og
serviceerhverv. Forslaget rummer ca. 100 helårsboliger med en gennemsnitsstørrelse
på 95 m². En centralt beliggende produktions- og administrationsbygning på ca.
4.600 m² ønskes omdannet til serviceerhverv, herunder butiksformål. Bebyggelsesskitserne
indeholder bebyggelsesprocenter fra ca. 95 til 110. De fornødne friarealer på
60 pct. af boligetagearealet og 15 pct. af erhvervsetagearealet overholdes. Parkeringsdækningen
vil være til 1 plads pr. 100 m² etageareal.
Skitseforslaget har været drøftet med
forvaltningen. Det har i øvrigt sammen med intentionerne i lokalplanen med
fokus på områdets byrum været fremlagt i Projektforum, der er et led i
udmøntningen af Byrumshandlingsplanen. Der blev i den forbindelse lagt vægt på
bl.a., at uderummene fremstår med en så grøn karakter som muligt. Paneldeltagere
i Projektforum er repræsentanter fra Vej & Park og Plan & Arkitektur
samt den franske rådgiver, Jean-Pierre Charbonneau.
Lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget vedlægges som bilag 1. Bilaget indeholder foruden
selve forslaget hovedafsnittet "Baggrund for lokalplanen", der indgår i det
materiale, der trykkes sammen med lokalplanen, når denne bekendtgøres endeligt.
Materialet danner samlet grundlag for efterfølgende administration af
lokalplanen samt medvirker til forståelse af lokalplanens baggrund og
intentioner for personer, der senere ønsker at orientere sig herom.
Forslaget har til formål at muliggøre
en anvendelse af området til boliger og serviceerhverv. Boliger skal være
helårsboliger i overensstemmelse med kommunens boligpolitik med en gennemsnitsstørrelse
på
95 m². Der vil endvidere kunne opføres institutioner m.v. Boligandelen skal
udgøre mindst 40 pct. og højst 75 pct.
Bebyggelsesprocenten må højst være 110.
Nærmere angiven bebyggelse, der indgår i en bevaringsværdig sammenhæng, må kun
nedrives efter Teknik- og Miljøudvalgets særlige tilladelse. Ny bebyggelse skal
opføres inden for nærmere angivne byggefelter. Bebyggelsen kan opføres i 2 til
5 etager med eventuelt udnyttet tagetage. En 1-etages butiksbygning med
eventuelt udnyttet tagetage kan med Teknik- og Miljøudvalgets tilladelse
opføres i gårdrummet til etagebebyggelsen mod Jernbane Allé i tilknytning til bebyggelsen.
Der medtages bestemmelser om vejforhold og om bebyggelsens ydre fremtræden,
herunder vedrørende udformning og materialevalg for facader og tag.
Parkeringsdækningen skal være af
størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Maksimalt 25 pct. af
pladserne kan anlægges på terræn af hensyn til sikring af, at de ubebyggede
arealer fremstår med en så grøn karakter som muligt. Lokalplanen udelukker ikke
en etapedeling af nybyggeriet, jf. også afsnittet Baggrund for lokalplanen i
ovennævnte bilag 1. Ved den kommende byggesagsbehandling vil forvaltningen
stille sig positiv over for at imødekomme en eventuel ansøgning om midlertidig
dispensation for fuld opfyldelse af 25 %-kravet vedrørende terrænparkering i
lokalplanen, indtil der samlet set kan opnås den mest hensigtsmæssige parkeringsløsning,
eksempelvis ved etablering af én parkeringskælder frem for to. Dette fastsættes
på baggrund af en konkret vurdering af forvaltningen til sin tid. Lokalplanens
intentioner i relation til placering af parkeringspladser sikres ved en
tinglyst deklaration.
Lokalplan nr. 256 "Bogholder Allé"
ophæves for den del, der omfattes af lokalplanforslaget.
Lokalplanforslaget er udarbejdet i
overensstemmelse med rammerne for lokalplanlægning, herunder bestemmelserne om
detailhandel, i Kommuneplan 2005.
Billige
boliger
Borgerrepræsentationen vedtog i mødet
den 15. december 2005 "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune
2005-08" (BR 755/05). I forbindelse hermed besluttede Borgerrepræsentationen,
at der over en femårig periode bygges 5.000 boliger til en husleje på maksimalt
5.000 kr./mdr. (5x5-boliger).
Beslutningen om boligerne forventes
realiseret ad tre spor: Dels ved samarbejde med en fond, der oprettes til
formålet, dels via det almene boligbyggeri samt via dialog med private investorer
og bygherrer.
En indstilling om billige boliger på
baggrund af Borgerrepræsentationens ovennævnte beslutning har været behandlet i
Økonomiudvalget den 7. februar 2006 (ØU 39/2006) og i Teknik- og Miljøudvalget
den og 8. og 22. februar samt 8. marts 2006 (TMU 66/2006). Indstillingen forventes
forelagt Borgerrepræsentationen i mødet den 23. marts 2006. Det anbefales i
indstillingen bl.a., at der i samarbejde med investorer og bygherrer arbejdes
for social mangfoldighed, således at der i nyt byggeri er minimum 10 % boliger,
der er økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster.
På den baggrund har Plan &
Arkitektur sammen med repræsentanter for medicinalvirksomheden Ferring, under
udviklingsselskabet Indertoften ApS, drøftet mulighed for etablering i
lokalplanområdet af boliger, der er økonomisk overkommelige for personer med
jævne indkomster. Under henvisning hertil tilbyder Indertoften ApS ved det som
bilag 2 vedlagte brev af 15. marts 2006 indretning af sådanne boliger svarende
til minimum 10 % af de boliger, som Indertoften ApS forventer opført på sine
ejendomme. Det omhandlede antal billige boliger tilbydes indrettet i en
eksisterende erhvervsbygning på matr. nr. 113 Vanløse, København, Indertoften
10, eller et andet sted i området. Boligerne tilbydes indenfor en periode på
3-4 år.
Miljøvurdering
Lov om miljøvurdering af planer og
programmer
Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5.
maj 2004) skal der foretages en vurdering af, om bl.a. en fysisk plan får
væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis den gør, skal der udarbejdes en
miljøvurdering.
<
span style='font-size:
12.0pt'>I mødet den 9. december 2004 tiltrådte Borgerrepræsentationen (698/04)
en indstilling, hvorefter forvaltningen blev bemyndiget til at foretage den
forudsatte screening af en af loven omfattet plan for, om der skal udarbejdes
en miljøvurdering.
Forvaltningen har vurderet, at nærværende forslag til lokalplan ikke
medfører, at der skal udarbejdes en tilhørende miljørapport. Afgørelsen er
offentliggjort i Vanløseposten den 12. januar 2006. Afgørelsen er ikke påklaget
til Naturklagenævnet. Der henvises i øvrigt til det
vedlagte bilag, afsnittet om "Lov om miljøvurdering af planer og programmer".
Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste til miljøvurdering
Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Høring
I
forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget er der foretaget høring af
Kultur- og Fritidsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Energi og Københavns Bymuseum.
Sundhedsforvaltningen og Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.
Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser, at Vanløse Bibliotek hilser forslaget velkomment.
Biblioteket mener ud fra en samlet vurdering, at det vil være med til at styrke
bydelens centrum yderligere, herunder kulturaksen med Vanløse Bio, Vanløse
Kulturhus og Vanløse Bibliotek.
Københavns Energi gør opmærksom på bygassens positive egenskaber i tilknytning til
byøkologi og krav om ressourcerigtige løsninger. Der gøres opmærksom på
forsyningsledninger for fjernvarme og vand, der skal respekteres. Det oplyses,
at der ikke er bemærkninger vedrørende el og afløb.
Bemærkninger:
Der er ikke i planloven
hjemmel til at stille krav om tilslutning til bygasnettet, hvorfor der ikke er
medtaget bestemmelser herom i lokalplanforslaget. Forslaget indeholder en
generel bemærkning om sikring af ledninger.
Københavns Bymuseum bemærker med henvisning til museumsloven, at der kan være arkæologiske interesser
i området. Disse bør klarlægges ved en forundersøgelse i forbindelse med
kommende byggeri. Bymuseet tilbyder at foretage forundersøgelsen. Denne bør
iværksættes i så god tid, at der i givet fald kan foretages en egentlig arkæologisk
undersøgelse, før projektet går i gang. Derved imødegås en standsning af jordarbejderne.
Bymuseet anser det for
vigtigt, at de kulturhistoriske spor fra det nuværende industrimiljø bevares.
Derfor foreslås bibeholdelse af bebyggelsen, som den ser ud nu, på ejendommene
matr. nr. 3312, 13az og 113 Vanløse. Det nævnes, at Save-registreringen,
hvortil der henvises i høringsmaterialet – hvor to bebyggelser (matr. nr. 3312
og 13az Vanløse) er vurderet til bevaringsværdi 4 og de øvrige ejendomme mellem
5 og 7 – har fokus på de arkitektoniske aspekter og ikke de kulturhistoriske.
Det pointeres, at industri er et af Kulturarvsstyrelsens nye satsningsområder
vedrørende den bygningsmæssige kulturarv.
Bemærkninger:
Lokalplanforslaget indeholder
en kommentar om, at udgravningsarbejder kan medføre påbud om midlertidig
standsning af arbejdet i henhold til museumsloven. Det er også anført, at
Københavns Bymuseum som repræsentant for Kulturarvsstyrelsen bør kontaktes i
god tid, forinden arbejdet påbegyndes.
Foranlediget af Kulturarvsstyrelsen
har en arbejdsgruppe med deltagelse af Københavns Bymuseum udpeget en række
særlige bevaringsværdige industriminder bl.a. i Københavns Kommune. Dette er
sket med henblik på sikring af dele af den industrielle kulturarv. Det aktuelle
lokalplanområde er ikke heriblandt. Lokalplanforslaget
indeholder en bestemmelse om, at bebyggelsen på matr. nr. 3312 Vanløse, der indgår
i en (arkitektonisk) bevaringsværdig sammenhæng, kun må nedrives efter Teknik-
og Miljøudvalgets særlige tilladelse.
Borgerdialog
På baggrund af den hidtidige
praksis i forbindelse med lokalplanlægning foreslås følgende initiativer til at
opnå dialog med borgerne i offentlighedsperioden:
·
Etablering af en
særlig hjemmeside bestående af en informationsdel og en dia
logdel.
·
Etablering af en
plancheudstilling i lokalområdet.
·
Gennemførelse af
et borgermøde i lokalområdet. Borgermødet afholdes som et orienteringsmøde med
deltagelse af repræsentanter fra forvaltningen og eventuelt fra bygherren.
Borgerrepræsentationens partier indbydes til at lade sig repræsentere på mødet
med henblik på at kunne besvare eventuelle spørgsmål og indgå i en debat om planens
indhold.
BILAG
VEDLAGT
1. Forslag til lokalplan
"Indertoften" med hovedafsnittene "Baggrund for lokalplanen", "Lokalplanforslag
Indertoften" og "Forhold til øvrig planlægning og lovgivning".
2. Brev af 15. marts 2006 fra
Indertoften ApS
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL
VÆRELSE 36
A. Mail af 27. januar 2006 fra Kultur- og
Fritidsforvaltningen.
B. Skrivelse af 23. januar 2006 fra Københavns Energi.
C. Skrivelse af 26. januar 2006 fra Københavns Bymuseum.
D. Skrivelse af 30. januar 2006 fra Københavns Bymuseum.