Trafiksanering af "Artillerivej Nord" - Program
Trafiksanering af "Artillerivej Nord" - Program
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 22. februar 2006
Sager til beslutning
3. Trafiksanering af "Artillerivej Nord" - Program
TMU 100/2006 J.nr. 21219.0112/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at projektet for
trafiksanering af "Artillerivej Nord" videreudvikles til
projektforslag på baggrund af det i nærværende indstilling beskrevne program.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. februar 2006
Sagen blev udsat.
RESUME
Trafiksanering af Artillerivej på strækningen mellem Njalsgade i nord og Drechselsgade i syd - kaldet "Artillerivej Nord" - indgår som et prioriteret projekt i Vej & Parks investeringsplan for 2006-2011. I investeringsplanen er projektet planlagt udført i 2010. I forbindelse med behandling af investeringsplanen i Bygge- og Teknikudvalget den 12. oktober 2005 (BTU 572/2005) tilkendegav udvalget, at man ønsker projektet fremrykket.
Med udgangspunkt i udvalgets tilkendegivelse om at fremrykke "Artillerivej Nord" på Vej & Parks investeringsplan har forvaltningen udarbejdet nærværende program - se Bilag 1. Programmet opsummerer baggrunden for projektet "Artillerivej Nord", opstiller forudsætninger og fastlægger de overordnede retningslinier for projektet. Der opstilles en målsætning og beskrives en proces for borgerinddragelse. Projektets faser samt dets økonomi gennemgås. Endelig resumeres kommentarer fra et første hovedinteressentmøde.
De primære mål med trafiksanering af "Artillerivej
Nord" er at:
·
øge
trafiksikkerheden og trygheden ved at sænke hastigheden
·
sikre
bedre krydsningsmuligheder
·
reducere
trafikken på "Artillerivej Nord" i størst muligt omfang og som udgangspunkt
arbejde på at sikre, at den nuværende trafikmængde på 13.000 biler i døgnet
ikke øges.
·
etablere
cykelstier i begge vejsider.
I processen planlægges en række hovedinteressenter inddraget, og der vil blive afholdt borgermøde med præsentation af projektforslag. Projektet planlægges udviklet, så anlæg kan igangsættes i foråret 2007.
Der er i Vej & Parks investeringsplan foreløbig reserveret 20 mio. kr. På nuværende tidspunkt ser projektet ud til at beløbe sig til i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. Den væsentlige prisforskel skyldes, at forvaltningen i forbindelse med forundersøgelser af vejen har kunnet konstatere, at der ikke er en egnet vejkasse at bygge videre på, så vejen må genopbygges fra grunden.
Indstillingen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes. Miljøvurderingen vil derfor fremgå af en senere indstilling i forbindelse med fremlæggelse af projektforslaget.