Mødedato: 22.02.2006, kl. 15:00

Billige boliger - drøftelse

Se alle bilag

Billige boliger - drøftelse

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. februar 2006

 

 

Sager til drøftelse

 

20.      Billige boliger - drøftelse

 

TMU  87/2006  J.nr. 639.0029/05

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter sagen "billige boliger".

 

RESUME

Sagen "billige boliger" blev behandlet i Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget hhv. den 7. februar 2006 og den 8. februar 2006.

Teknik- og Miljøudvalget udtrykte ønske om at drøfte sagen yderligere på grundlag af svarene på de spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med udvalgsmødet den 8. februar 2006.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger til en månedlig husleje på 5.000 kr. (5x5-boliger) indstillede Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale over for Borgerrepræsentationen,

at Borgerrepræsentationen godkender, at alle egnede kommunale byggegrunde reserveres til etablering af 5x5-boliger,

at forvaltningerne bemyndiges til at indlede et samarbejde med en fond under stiftelse om etablering af 5x5-boliger

at Københavns Kommune stiller krav om, at byggeomkostningerne ved kommende alment nybyggeri for familier søges reduceret til niveauet for 5x5-boliger, samt at driftsomkostningerne ligeledes søges reduceret,

at der i samarbejde med investorer og bygherrer arbejdes for social mangfoldighed, således at der i nyt byggeri er minimum 10 % boliger der er økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster,

at det sikres, at den kommunale planproces og byggesagsbehandling foregår fleksibelt og effektivt 

 

I mødet den 8. februar 2006 anbefalede Teknik- og Miljøudvalget indstillingen, idet der efter "byggegrunde" i indstillingens 1. at tilføjes "- indtil forholdene omkring grundene er afklaret -", idet det præciseres, at forvaltningen med andre implicerede forvaltninger sideløbende med etableringen af 5x5 boliger arbejder videre med indsatsen mod ghettoisering, og idet Teknik- og Miljøudvalget forudsætter, at konkrete sager vedrørende arealer, byggeri, planlægning, forurening m.v. forelægges Teknik- og Miljøudvalget efter sædvanlig praksis.

 

Under mødet udtrykte Teknik- og Miljøudvalget ønske om at drøfte sagen yderligere på grundlag af svarene på de spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med mødet.

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

1.  Sagen "Billige boliger" inkl. bilag

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. februar 2006

 

Bilag 2           Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 8. februar 2006 vedrørende sagen "Billige boliger"

Bilag 3           Notat af 15. januar 2006 fra Teknik- og Miljøforvaltningen ang. forurenet jord

Bilag 4           Notat af 16. februar 2006 fra Økonomiforvaltningens vedr. besvarelse af spørgsmål fra Torben Kastrup (SF) om billige boliger

Bilag 5           Notat af 16. februar 2006 fra Økonomiforvaltningens vedr. besvarelse af spørgsmål fra Teknik- og Miljøudvalget om billige boliger

 

Mette Lis Andersen


 

Til top