Pulje til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning
Pulje til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. februar 2006
Sager til beslutning
2. Pulje til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning
TMU 98/2006 J.nr. 1410.0017/006
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og
Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at midlerne
i puljen på 35 mio. kr. i budgetforliget for 2006 til cykelfremkommelighed,
vejvedligeholdelse og støjdæmpning anvendes med 25 mio. kr. til cykelfremkommelighed
og 10 mio. kr. til vejvedligeholdelse og støjdæmpning,
at der
gives en anlægsbevilling på 35 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme
(funktion 2.22.3 Vejanlæg) til realisering af nedennævnte projekter, idet
forvaltningen straks efter Borgerrepræsentationens godkendelse igangsætter
projektudviklingen med henblik på efterfølgende prioritering og godkendelse af
enkeltprojekterne i Teknik- og Miljøudvalget forud for igangsætning af
anlægsarbejderne,
at der
overføres 35 mio. kr. til finansiering af anlægsbevillingen fra Vej & Parks
driftsramme (funktion 2.11.1 Vejvedligeholdelse) til Vej & Parks
anlægsramme (funktion 2.22.3 Vejanlæg) under forbehold for
Borgerrepræsentationens vedtagelse af puljen,
at projekterne
udføres i 2006 og 2007,
at der
af anlægsbevillingen afsættes midler til dækning af omkostningerne til projektudvikling,
projektering, udbud og styring af anlægsfasen, og
at indtægtstabet
på ca. 3,7 mio.kr. årligt grundet nedlæggelse af 63 parkeringspladser på Nørre
Voldgade finansieres over kassen af merprovenuet for parkeringsstrategien.
RESUME
I budgetforliget
for 2006 udtrykker parterne enighed om at afsætte en pulje på 35 mio. kr. til
cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning med udgangspunkt i, at
Trafik- og Miljøplanen angiver et stort behov for at investere i disse områder.
Bygge- og Teknikudvalget godkendte på mødet den 9. november en indstilling fra
Bygge- og Teknikforvaltningen til udmøntning af de 35 mio.kr. i 2006.
Imidlertid ønskede budgetforligskredsen at spørge cyklisterne selv om, hvad de
ønsker pengene skal bruges til. "Høringen" foregik i november og december 2005,
og der indkom ca. 275 forslag fra godt 80 personer eller organisationer.
På baggrund af
høringen, øvrige henvendelser til forvaltningen samt eksisterende planer og
ønsker foreslår forvaltningen, at der af puljen afsættes 25 mio. kr. til
cykelfremkommelighed til projekter inden for følgende indsatsområder:
·
Anlæg
af nye cykelstier og cykelbaner
·
Forbedring
for cyklister i kryds
·
Cykelparkeringsindsats
– "Skal gribbene ha' dit cykellig" (udbredelse af Vesterbro-projekt)
·
Pilotprojekt
med grøn bølge – "Ikke en fod til jorden"
·
Grønne
cykelruter
·
Adfærdskampagner
Ændringerne i
forhold til indstillingen behandlet i november går på en øget indsats i krydsene,
adfærdskampagner og fokus på De Grønne Cykelruter samt ændrede cykelstiprojekter.
Projekterne kan ses i tabellen i sagsfremstillingen, og den geografiske fordeling fremgår af bilag 2.
Generelt er der blevet
gennemført mange projekter til forbedring af cyklisternes fremkommelighed,
sikkerhed og tryghed, og efterhånden bliver projekterne mere og mere
komplicerede, da de har konsekvenser for mange andre ting, eksempelvis
parkeringspladser, dårligere biltrafikafvikling, busfremkommelighed etc. Der vil således i nogle tilfælde være tale om en afvejning
mellem cyklisternes – herunder skolebørnenes – fremkommelighed, sikkerhed og
tryghed og så de øvrige parter, f.eks. biler, p-billet indtægter etc. Af
tabellen i indstillingen fremgår, hvilke konsekvenser hvert enkelt projekt har.
Overordnet set kan nævnes, at mere end en tredjedel af projekterne til forbedring
af cyklisternes vilkår understøtter arbejdet med at sikre børnenes skolevej i
byen. Endvidere må en del af projekterne forventes at få negative konsekvenser
for biltrafikafviklingen, og andre vil betyde, at beboerne i rød betalingszone
kan have sværere ved at finde en parkeringsplads tæt på boligen.
Et af projekterne, cykelsti
på Nørre Voldgade, vurderes at have betydning for implementering af parkeringsstrategien,
idet 63 parkeringspladser må nedlægges. I parkeringshuset på Israels Plads er der en
gennemsnitlig parkeringsdækning på 60% i dagtimerne ud af et samlet antal
p-pladser på godt 1200. Dvs. der er god dækning i nærområdet.
Indtægtstabet på ca. 3,7 mio.kr. årligt grundet nedlæggelse af 63 parkeringspladser
på Nørre Voldgade foreslås finansieret over kassen af merprovenuet for
parkeringsstrategien. Nedlæggelse af 63 pladser er af et sådan omfang, at det
vil betyde, at etablering af et antal parkeringspladser i konstruktion må udskydes
til 2015.
Forvaltningen
foreslår, at der af puljen afsættes 10 mio. kr. til vejvedligeholdelse og
støjdæmpning i form af følgende projekt:
- Udlægning af drænasfalt på Roskildevej mellem Damhustorvet og
Ålholm Plads
Projekterne
udvikles i løbet af 2006 og forelægges løbende Teknik- og Miljøudvalget til
godkendelse. Projekterne udføres i 2006 og 2007.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I budgetforliget for 2006
udtrykker parterne enighed om at afsætte en pulje på 35 mio. kr. til cykelfremkommelighed,
vejvedligeholdelse og støjdæmpning med udgangspunkt i, at Trafik- og
Miljøplanen angiver et stort behov for at investere i disse områder.
Parterne er derudover enige
om, at evt. merindtægter fra byggesagsbehandling mv. kan anvendes til øgede
investeringer i cykelfremkommelighed samt øvrige initiativer, der kan fremme
den vedtagne Trafik- & Miljøplan.
Forvaltningen fremsatte på
Bygge- og Teknikudvalgets møde den 9. november 2005 forslag til prioritering af
puljen. Bygge- og Teknikudvalget godkendte forslaget, idet udmøntningen skulle
ske i overensstemmelse med Trafik- og Miljøplanen inden for følgende felter;
cykelfremkommelighed, støjdæmpning og vejvedligeholdelse.
Imidlertid ønskede
budgetforligskredsen at spørge cyklisterne selv om, hvad de ønsker pengene skal
bruges til, og først efterfølgende tage stilling til den endelige udmøntning.
Resultat af høring
"Høringen"
foregik i november og december 2005, og der indkom ca. 275 forslag fra godt 80
personer eller organisationer. Nogle forslag er forslag til
generelle forbedringer i byen, andre forslag er knyttet til et konkret sted i
byen. Altså en stor mangfoldighed af forslag spredt over det meste af byen. De
indkomne forslag kan ikke siges at være repræsentative for cyklisterne, men
giver et øjebliksbillede af, hvad det er nogle cyklister opfatter som problemer
og muligheder i trafikken i København. Forslagene kan grupperes inden for
følgende temaer, nogle forslag med geografisk tilknytning andre gælder generelt
for hele byen:
Antal
forslag
Geografisk
tilknytning Generelt
·
strækninger og nye cykelstier 90 20
·
kryds eller
"punkter" 54 20
·
cykelruter 20 0
·
cykelparkering –
flere stativer og oprydning 8 9
·
belægning,
vedligeholdelse, renholdelse og snerydning 5 20
·
adfærdskampagner
og trafikkultur 0 14
·
andet 0 14
I bilag 1 er forslagene samt vurdering
heraf beskrevet temavist. De enkelte forslag er gengivet i oversigtlig form i bilag 1a og
1b, hhv. grupperet i forhold til nummereringen af forslagene (1a) og efter
ovenstående temaer (1b).
Generelt kan det konkluderes, at de
forhold, som cyklisterne finder problematiske, også er de forhold, som
Københavns Kommune i forvejen har stor fokus på. Temaerne fremgår ovenfor.
F.eks. indgår de fleste af ønskerne til cykelstier i Cykelstiprioriteringsplan 2006-2016.
Ligeledes ønsker Forvaltningen at foretage et eftersyn af eksisterende cykelstier
og tilhørende kryds med henblik på at forbedre forholdene der, både i forhold
til cyklisternes sikkerhed og tryghed. Cyklisterne har bemærkelsesværdig stor
fokus på tryghedsforholdene i kryds, en indsats som hidtil har foregået ad hoc,
mens der har været stor fokus på trafiksikkerheden. Endelig kan nævnes, at
forvaltningen forventer at have en Cykelparkeringsstrategi klar til politisk
godkendelse i løbet af efteråret 2006.
Forslag
til udmøntning af de 35 mio. kr.
Forvaltningen foreslår, at
midlerne i puljen på 35 mio. kr. i budgetforliget for 2006 til
cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning anvendes med 25 mio.
kr. til cykelfremkommelighed og 10 mio. kr. til vejvedligeholdelse og
støjdæmpning.
Forbedring af cyklisternes forhold
På baggrund af høringen, øvrige
henvendelser til Vej & Park, eksisterende planer og ønsker, har Teknik- og
Miljøforvaltningen udvalgt projekter for 25 mio.kr. til forbedring af
cyklisternes forhold inden for følgende
indsatsområder:
·
Anlæg
af nye cykelstier og cykelbaner
·
Forbedring
for cyklister i kryds
·
Cykelparkeringsindsats
– "Skal gribbene ha' dit cykellig" (udbredelse af efterårets projekt
på Vesterbro)
·
Pilotprojekt
med grøn bølge – "Ikke en fod til jorden"
·
Grønne
cykelruter
·
Adfærdskampagner
Ændringerne i forhold til
indstillingen behandlet i november går på en øget indsats i krydsene,
adfærdskampagner og fokus på De Grønne Cykelruter samt ændrede cykelstiprojekter.
Projekterne er beskrevet i følgende
tabel og den geografiske fordeling fremgår af bilag 2.
Generelt er der igennem årene blevet
gennemført mange projekter til forbedring af cyklisternes fremkommelighed,
sikkerhed og tryghed, og efterhånden bliver projekterne mere og mere
komplicerede, da de har konsekvenser for mange andre ting, eksempelvis
parkeringspladser, dårligere biltrafikafvikling, busfremkommelighed etc. Der vil således i nogle tilfælde være tale om en afvejning
mellem cyklisternes fremkommelighed, sikkerhed og tryghed og så de øvrige
parter, f.eks. biler, p-billet indtægter etc. Af tabellen fremgår det om
projekterne fremmer en sikker skolevej, samt hvilke konsekvenser projekterne
har for f.eks. nedlæggelse af parkeringspladser eller afvikling af biltrafikken.
Af afsnittet "Andre konsekvenser" i fremgår en beskrivelse af de økonomiske
konsekvenser af at nedlægge parkeringspladser i betalingszonen og sammenhængen
med implementering af parkeringsstrategien.
Projekterne
udvikles i løbet af 2006 og forelægges løbende Teknik- og Miljøudvalget til
godkendelse. Under projektudviklingen gennemføres den sædvanlige høring af Københavns
Politi og HUR. Det er ikke muligt at gennemføre samtlige projekter i nærværende
indstilling i 2006 samtidig med, at Vej & Parks øvrige anlægsprojekter skal
gennemføres. Projekterne i denne indstilling udføres derfor i 2006 og 2007.
Sted |
Beskrivelse |
Anledning og konsekvenser |
Forventet pris, mio.kr. |
|
Anlæg
af nye cykelstier og cykelbaner |
||||
Nørre Voldgade mellem Vendersgade og
Jarmers Plads (se s.9 i bilag 1) |
Cykelstier i højre side af
lokalkørebane, hvor der i dag er kantstensparkering. Understøtter børnenes
vej til Natalie Zahles Skole |
Cyklisthøring, henvendelser, prioriteret
i Cykelstiprioriteringsplan og udpeget som uheldsramt. Projektet forventes at sikre cyklisterne,
så de ikke kommer til skade på strækningen og ligeledes føler sig trygge.
Ligeledes kan fodgængernes tryghed og fremkommelighed forbedres, da der ikke
længere vil være bildøre, som åbnes ud på det relativt smalle fortov langs
H.C. Ørstedsparken. Løsningen vil betyde nedlæggelse af 63 parkeringspladser, der alle
ligger i rød betalingszone (tab. ca. 3.7 mio.kr.pr.år). I parkeringshuset på
Israels Plads er der en gennemsnitlig parkeringsdækning på 60% i dagtimerne
ud af et samlet antal p-pladser på godt 1200. Dvs. der er god dækning i nærområdet. |
3,5 |
|
Øresundsvej mellem Amagerbrogade og
Kirkegårdsvej (se s.12 i bilag 1) |
Cykelstier og cykelbaner sikrer tryg
forbindelse til skolerne i området samt til Amager Strandpark Resten af strækningen fra
Kirkegårdsvej til Amager Strandvej forventes renoveret i forbindelse med et
større driftsarbejde. Projektet vil omfatte etablering af cykelstier/cykelbaner. |
Prioriteret i Områdeløft for Øresundsvejskvarteret,
høring samt forsøg i Miljøtrafikugen 2005. Forslaget
kan føre til nedlæggelse af 20-25 parkeringspladser lige uden for blå betalingszone.
I karreerne umiddelbart op til Øresundsvej vurderes der at være et overskud
af parkeringspladser. I forbindelse med gennemførelse af forsøget i Miljøtrafikugen,
har forvaltningen ikke modtaget reaktioner, som tyder på problemer med parkeringsdækningen.
|
3,5 |
|
Hillerødgade, Nørrebrogade til kommunegrænsen
med Frederiksberg (se s.11 i bilag 1) |
Cykelstier giver god forbindelse i
cykelstinettet mellem Nørrebro og Brønshøj/Vanløse og giver en mere tryg
skolevej i området. |
Prioriteret i
Cykelstiprioriteringsplan samt Trafikplan Nørrebro Park. Projektet kan betyde en reduktion af parkeringen (uden
for det fremtidige betalingsparkeringsområde) på Hillerødgade på 5-6 pladser.
Analyser i forbindelse med Trafikplan Nørrebro Park Kvarter viser, at
parkeringskapaciteten i området er tilstrækkelig til, at det ikke fører til
parkeringsproblemer. |
4,7 |
|
Lille Kongensgade (se s.11 i bilag
1) |
Cykelsti og
cykelbane i nordlig side til sikring af cyklister mod ensretningen |
Prioriteret i
Cykelstiprioriteringsplan samt udpeget som cykelforbindelse i Cykelpolitik. Projektet vil betyde nedlæggelse
af 6 p-pladser, der alle ligger i rød betalingszone (tab ca. 450.000
kr.pr.år). |
1,6 |
|
Niels Juels Gade – Christians Brygge |
Cykelstier og cykelbaner for at skabe
sammenhæng i cykelstinettet mellem Christians Brygge og Holmens Kanal |
Prioriteret i Cykelstiprioriteringsplan Forslaget medfører ikke
ændring i antallet af parkeringspladser. |
1,0 |
|
Forsøg med alternativ løsning på særligt
problematiske strækninger
|
||||
Enghavevej og Kingosgade (se s.9 i bilag 1) |
Særlig problematisk strækning grundet
vejbredden. Forsøg med smal cykelbane i den ene vejside. Forsøget evalueres |
Cyklisthøring, henvendelser, prioriteret
i Cykelstiprioriteringsplan og Vesterbro Trafik- og Byrumsplan. Projektet vil betyde nedlæggelse af
15 p-pladser i blå zone (tab ca. 50.000 kr.pr.år). Derudover kan det få betydning
for trafikafviklingen og evt. bus 3A's fremkommelighed, da de højresvingende
biler nu må vente på de ligeudkørende cyklister. Evalueringen må vise, om
trafikafviklingen generes i en sådan grad, at projektet ikke er
hensigtsmæssigt. |
0,8 |
|
Anlæg
af nye cykelstier og cykelbaner i alt |
15,1 |
|||
Forbedringer for cyklister i kryds |
||||
Jarmers Plads
(Nørre Voldgade) (se s.14 i bilag
1) |
Blåt cykelfelt
eller cykelsti skal gøre det mere trygt at krydse H.C. Andersens Boulevard
til Nørre Voldgade |
Cyklisthøring,
henvendelser mm. Projektet er
neutralt i forhold til biltrafikafviklingen, men betyder at der må nedlægges
ca. 4 p-pladser i rød betalingszone (tab. ca.200.000 kr.pr.år). |
2,0 |
|
Øster Farimagsgade/Sølvgade (se s.15 i bilag
1) |
Ændret
afstribning skal sikre bedre plads til cyklister |
Cyklisthøring,
henvendelser mm. Projektet er
neutralt i forhold til biltrafikafviklingen og betyder ikke nedlæggelse af
p-pladser. |
0,1 |
|
Fembenede kryds Ålekistevej/Peter
Bangsvej/Ålholmvej/ Grøndals Parkvej (se s.15 i bilag 1) |
Blå cykelfelter skal øge
overskueligheden og dermed trygheden for cyklisterne |
Cyklisthøring,
henvendelser mm. Projektet er neutralt i forhold til
biltrafikafviklingen og betyder ikke nedlæggelse af p-pladser. |
0,1 |
|
Englandsvej mod
Amagerbrogade (se s.16 i bilag
1) |
Cykelsti helt
frem i kryds giver bedre plads til cyklister, der ellers bliver klemt.
Understøtter børnenes skolevej i området. |
Cyklisthøring,
henvendelser mm. Projektet giver
større tryghed og sikkerhed for cyklisterne – herunder skolebørnene i
området. Men det kræver nedlæggelse af venstresvingsbane fra Englandsvej til
Amagerbrogade, hvilket er i overensstemmelse Trafikplan Amager og
Byrumshandlingsplan, hvor trafikken på Amagerbrogade skal neddrosles. De venstresvingende
biler forventes enten at benytte Peder Lykkesvej/Røde Mellemvej, Sundholmsvej/Tingvej
eller Øresundsvej. Omvendt giver det en bedre fremkommelighed for bilisterne,
der kører fra Øresundsvej til Englandsvej, idet grøntiden her kan forlænges. |
0,5 |
|
Ny Kongensgade/H.C. Andersens Boulevard (se s.13 i bilag 1) |
Cykelbane i nordlig side giver mere
trygge forhold for cyklister og skolebørn i området |
Cyklisthøring, henvendelser mm. Projektet giver trygge forhold for cyklister,
men må forventes at forringe kapaciteten i krydset for biltrafikken fra Ny
Kongensgade ud på H.C.Andersens Boulevard, da højresvingende biler skal holde
tilbage for ligeudkørende cyklister. Samtidig betyder projektet nedlæggelse
af 9 p-pladser i rød betalingszone (tab ca. 315.000 kr.pr.år). |
0,1 |
|
Bredgade/ Dronningens Tværgade (se s.14 i bilag 1) |
Sikring af plads til venstresvingende
cyklister |
Cyklisthøring, henvendelser mm. Projektet er neutralt i forhold til
biltrafikafviklingen og betyder ikke nedlæggelse af p-pladser. |
0,5 |
|
Forsøg
i kryds med afkortede cykelstier
|
||||
Njalsgade ved
Ørestads Boulevard/Artillerivej (se s.13 i bilag
1) |
Forsøg med smal cykelbane
i nordlig side fra cykelsti til Artillerivej skal gøre det mere trygt for
cyklisterne og skolebørnene, der kører ad Njalsgade mod vest – forsøget evalueres |
Cyklisthøring,
henvendelser mm. De to kryds
Njalsgade/Ørestads Boulevard og Njalsgade/Artillerivej har i forvejen
kapacitetsproblemer, som forventes løst vha. Ørestad Boulevards forlængelse
til Artillerivej. Dette projektet vurderes at give en forøgelse af
kapacitetsproblemerne, da de højresvingende biler må holde tilbage for
cyklisterne. Forsøget evalueres. |
0,2 |
|
Tuborgvej ved Emdrupvej mod nord (se s.13 i bilag 1) |
Forsøg med smal cykelbane i cykelsti
til Emdrupvej – forsøget evalueres |
Cyklisthøring, henvendelser mm. Der er god kapacitet i krydset og projektet
forventes ikke at få negative konsekvenser. |
0,1 |
|
Forsøg med felt til cyklister foran bilerne
("Hollandsk model") |
||||
Nørregade ved
Vestergade mod Gammeltorv (se s.13 i bilag
1) |
Forsøg med "Hollandsk"
model, hvor en smal cykelbane fører frem til et felt til cyklisterne foran de
ventende biler. Forsøget evalueres |
Cyklisthøring,
henvendelser mm. De to steder vurderes velegnede såvel i forhold til cykel-
som bilt
rafikken, og der forventes ikke kapacitetsmæssige problemer |
0,1 |
|
Vestergade ved Vester Voldgade (se s.13 i bilag 1) |
Forsøg med "Hollandsk" model, hvor en
smal cykelbane fører frem til et felt til cyklisterne foran de ventende
biler. Forsøget evalueres |
0,2 |
||
Evaluering af 5 forsøg (se s.13 i bilag 1) |
|
Evalueringen kan vise, at nogle forsøg
ikke fungerer efter hensigten og derfor ikke kan gennemføres permanent. |
0,5 |
|
Forbedringer
for cyklister i kryds i alt |
4,4 |
|||
Cykelparkeringsindsats |
||||
Indre Nørrebro (se s.17 i bilag
1) |
"Grib-kampagnen"
gennemføres i området afgrænset af Jagtvej, Tagensvej, Fredensgade og Sortedams
Dossering. Cykelstativer opstilles. |
Cyklisthøring,
henvendelser mm. Hvorvidt
projektet betyder nedlæggelse af enkelte p-pladser, afhænger af hvor
cykelstativer konkret placeres. |
2,8 |
|
Ved Nørreport (se s.17 i bilag
1) |
"Grib-kampagnen"
gennemføres i området afgrænset af Nørre Voldgade, Gothersgade, Nørre Søgade
og Gyldenløvesgade. Cykelstativer opstilles |
|||
Pilotprojekt
med grøn bølge – "Ikke en fod til jorden" |
||||
Nørre Farimagsgade (se s.15 i bilag 1) |
Forsøg med grøn bølge mellem Gothersgade
og Ahlefeldtsgade. Forsøget evalueres og der gennemføres kampagne |
Cyklisthøring, henvendelser mm. Projektet kan betyde dårligere fremkommelighed
for biler og busser, hvilket vil blive evalueret |
0,5 |
|
Grønne cykelruter |
||||
Søruten (se s.17 i bilag
1) |
Udvikling af løsningsmodeller
samt gennemførelse af dialogproces. Søruten har
blandt andre betydning for skolebørn. |
Cyklisthøring og
Grønne Cykelruter. Forvaltningen er
af BR, jf. BR-beslutning H23 på mødet d. 6. oktober 2005, blevet pålagt at
fremkomme med forslag til etablering af en cykelrute langs søerne ud mod
Brokvartererne, fra Vesterbro til Østerbro. Høringen samt den tidligere
proces har vist, at der er modsatrettede ønsker til dette areal langs søerne,
og en udvidet projektudviklingsproces med borgerdialog må forventes at kunne
give større forståelse og forankring blandt de forskellige brugere og
samtidig give konkrete input til udformningen. |
0,2 |
|
Adfærdskampagner |
||||
I København (se s.19 i bilag 1) |
Med fokus på bedre trafikkultur gennemføres
en længerevarende kampagne 2006-08 |
Cyklisthøring, Trafik- og Miljøplan
og Cykelpolitik |
0,5 |
|
I København (se s.19 i bilag 1) |
Med fokus på cyklisters – herunder skolebørns
– sikkerhed gennemføres en længerevarende kampagne 2006-08 |
Cyklisthøring, Trafik- og Miljøplan,
Cykelpolitik og Trafiksikkerhedsplan |
0,5 |
|
I
alt projekter |
|
|
|
24,0 |
Øget
ressourcetræk, projektudvikling |
|
1,0 |
||
I
alt til forbedring af cyklisters forhold |
|
25,0 |
De mange høringsforslag vil generelt
indgå i Vej & Parks vurdering og planlægning af fremtidige indsatser til
forbedring af cyklisternes forhold.
Vejvedligeholdelse og støjdæmpning
Ca. 46.000 boliger i
kommunen er stærkt støjbelastede med niveauer over 65 dB. Heraf er ca. 7.000
boliger særligt udsat med støjniveauer over 70 dB. Kommuneplanens målsætning på
støjområdet er, at antallet af stærkt støjbelastede boliger over 65 dB skal
halveres inden 2010.
Kommunen arbejder løbende
med støjhensyn i den overordnede planlægning, i forbindelse med
lokalplanlægning, nybyggeri, byfornyelse, fredeliggørelse af boligområder ved
trafiksaneringer og hastighedsnedsættelser mv. Selv med denne indsats er det
ikke realistisk at nå kommuneplanens målsætning om en halvering af antallet af
støjbelastede boliger inden 2010. Der vil være behov for at kommunen gør en
ekstra indsats. Se bilag 3 for uddybende oplysninger om indsatsområderne til
støjbekæmpelse samt kriterierne for udvælgelse af strækninger.
I forbindelse med denne
indstilling fokuseres på at afhjælpe støjproblemer ved at udlægge støjdæmpende
asfalt på strækninger, der står overfor større vedligeholdelsesarbejder. Det
foreslås, at der prioriteres midler til at udlægge støjreducerende asfalt på
Roskildevej mellem Damhustorvet (kommunegrænsen mod Rødovre Kommune) og Ålholm
Plads. Forventet pris 10 mio.kr.
Strækningen trænger til
vedligeholdelse i den nærmeste fremtid. Samtidig bor her mange mennesker, der
belastes af et højt støjniveau over 70 dB.
Længde:
|
ca.
1.300 m |
|
Biler/hverdagsdøgn: |
28.000 |
|
Samlet
anlægsudgift: |
ca.
10 mio. kr. |
|
Forøget
årlig driftsudgift: |
450.000
kr. |
|
Restlevetid |
Lille |
|
Stærkt
støjbelastede boliger: |
Før |
Efter |
Over
70 dB |
285 |
0 |
65-70
dB |
377 |
286 |
Andre konsekvenser
Syv af de foreslåede projekter betyder
nedlæggelse af tilsammen ca. 120 parkeringspladser, heraf 73 i rød
betalingszone, 9 i grøn og 15 i blå zone, mens de sidste ca. 25 pladser er i de
ydre brokvarterer uden betaling. Især projektet på Nørre Voldgade reducerer antallet
af p-pladser kraftigt – 63 p-pladser.
De økonomiske konsekvenser i tabte
billetindtægter er beregnet på baggrund af takst og en vurdering af
belægningsprocenten:
- 73
pladser i rød zone: ca. 4,3 mio.kr. pr. år (Nørre Voldgade, Jarmers Plads
og Lille Kongensgade)
- 9
pladser i grøn zone: ca. 0,3 mio.kr. pr. år (Ny Kongensgade)
- 15
pladser i blå zone: ca. 0,05 mio.kr. pr. år (Enghavevej)
I henhold til forligskredsen fra
Parkeringsstrategien skal økonomien i forbindelse med nedlæggelse af p-pladser
i betalingszonerne håndteres som følger (1. december 2005):
"Så
længe niveauet for nedlæggelser af pladser overholdet niveauet for de seneste
år, kan problemet umiddelbart håndteres over kassen (…). Såfremt der i konkrete
sager fra Teknik- og Miljøf
orvaltningen nedlægges et stort antal
parkeringspladser, skal dette finansieres i den konkrete indstilling, da der
ellers ikke bliver foretaget den i parkeringsaftalen forudsatte kasseopbygning."
Forvaltningen vurderer på denne
baggrund, at projekterne på hhv. Enghavevej, Jarmers Plads, Ny Kongensgade og
Lille Kongensgade kan håndteres over kassen, dvs. nedlæggelsen af p-pladserne
på Enghavevej ikke skal medregnes i de 1.000 pladser der skal nedlægges i de
indre brokvarterer i forbindelse med implementering af p-strategien.
Forvaltningen indstiller ligeledes, at
indtægtstabet grundet nedlæggelse af 63 parkeringspladser på Nørre Voldgade
finansieres over kassen af merprovenuet for parkeringsstrategien. Nedlæggelse
af 63 pladser er af et sådan omfang, at det vil betyde, at etablering af et
antal parkeringspladser i konstruktion må udskydes til 2015.
Økonomi
I
forbindelse med budgetforliget for 2006 er der afsat en pulje på 35 mio. kr.
til cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning. Forvaltningen
anbefaler, at der gives en anlægsbevilling under Vej & Parks anlægsramme
(funktion 2.22.3) til realisering af de nævnte projekter fordelt med 25 mio.
kr. til cykelfremkommelighedsprojekter og 10 mio. kr. til vejvedligeholdelse og
støjdæmpning. Bevillingen finansieres ved at overføre 35 mio. kr. fra Vej &
Parks driftsramme (funktion 2.11.1, vejvedligeholdelse) til Vej & Parks
anlægsramme (funktion 2.22.3 Vejanlæg), idet det forudsættes, at Borgerrepræsentationen
godkender puljen som beskrevet i budgetforliget. Der vil i forbindelse med den
reviderede cykelstiprioriteringsplan kunne anvises forslag til projekter, der
kan realiseres via eventuelle merindtægter fra byggesagsbehandlingen i 2006.
Miljøvurdering
Forslagene til forbedring
af cyklernes fremkommelighed vil gøre det mere attraktivt at cykle også for
skolebørn og dermed understøtte Trafik- og Miljøplanens mål om at øge
cykeltrafikken til gavn for miljøet. Udlægning af støjdæmpende asfalt vil
medvirke til en støjreduktion som beskrevet i sagsbeskrivelsen. De enkelte
projekter vil blive miljøvurderet i forbindelse med fremsættelse af
indstillinger om anlægsbevillinger.
Høring
Cyklisterne er af
budgetforligskredsen blevet opfordret til at komme med forslag til forbedring
af cyklisters forhold i byen. Disse forslag er vurderet og indgår i
prioriteringen af, hvilke projekter der omfattes af de 35 mio.kr. I forbindelse
med projektudvikling af de enkelte projekter vil der bliver foretaget høring på
sædvanlig vis af Københavns Politi og HUR. I forbindelse med projektudviklingen
af de enkelte projekter vil borgere og konkrete interessenter blive inddraget i
forskelligt omfang.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Resultat af
høring af cyklisterne i forbindelse med budgetforlig 2006.
Bilag 1a: Oversigt over
de enkelte cyklist-forslag grupperet i forhold til nummereringen af forslagene
Bilag 1b: Oversigt over
de enkelte cyklist-forslag grupperet i forhold til temaer
Bilag 1c: Oversigt over
sammenhæng mellem cyklisternes ønsker til cykelstier og
Cykelstiprioriteringsplan mm.
Bilag 2: Geografisk
oversigt over forslag til udmøntning af de 35 mio.kr.
Bilag 3: Vejvedligeholdelse
og støjdæmpning
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL
VÆRELSE 36
De
indkomne forslag fra 81 personer og organisationer
Ole Bach