Udendørsservering på Kongens Nytorv 2006 og evt. længere tid
Udendørsservering på Kongens Nytorv 2006 og evt. længere tid
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. februar 2006
Sager til beslutning
14. Udendørsservering på Kongens Nytorv 2006 og evt. længere tid
TMU 106/2006 J.nr. 2141:108.0002/04
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at
udendørsserveringen på Kongens Nytorv udbydes sæsonvis fra og med 2006 efter
principperne i denne indstilling, samt
at
udendørsserveringen mellem Strøget og Lille Kongensgade kan fortsætte med sæsonvise
tilladelser på baggrund af de positive erfaringer fra sæsonen 2005, samt
at der i
vinterperioden, af hensyn til betjeningen af publikum ved skøjtebanen, sæsonvis
kan gives tilladelse til i alt to udendørsserveringer på Kongens Nytorv
RESUME
Efter
renoveringen af Kongens Nytorv i 2005, blev to arealer til udendørsservering udbudt
midlertidigt for sæsonen 2005. Forvaltningen modtog i alt 6 bud, hvoraf 2 af
disse blev udvalgt efter konceptet, afstanden, budgivers erfaring med
restaurationsvirksomhed og den tilbudte pris. Forvaltningen ønsker at anvende
de samme kriterier samt yderligere æstetiske krav som grundlag for at udbyde
udendørsserveringen på Kongens Nytorv fremover.
Det
er forudsat i indstillingen om nye retningslinier for anvendelsen af Kongens Nytorv(BR
283/2004), at der kan placeres pavilloner på pladsen. Imidlertid blev den efterfølgende
indstilling om pavilloner (BTU 543/2005) ikke godkendt. I praksis betyder dette
at forvaltningen mangler hjemmel til at kunne tildele arealer til udendørsservering
på Kgs. Nytorv. Forvaltningen ønsker derfor, at der formelt gives mulighed for
dette.
Forvaltningen
gennemførte i 2005 en arkitektkonkurrence om byens nye udeserveringspavilloner
og indstillede efterfølgende til Bygge- og Teknikudvalget at vinderforslaget
blev opstillet på Højbro Plads, Kongens Nytorv, Prags Boulevard, Amager Strand
og Vanløse Stationsforplads. Forslaget blev ikke godkendt, og der er p.t. derfor
ikke en konkret pavillon at tilbyde til opstilling i byen.
I
2006 vil forvaltningen fremlægge en indstilling vedr. et fornyet koncept for
pavilloner til udendørsservering bl
.a. på Kgs. Nytorv. Forvaltningen vil derfor
foreslå, at der alene gives hjemmel med denne indstilling til at tildele
arealer på Kgs. Nytorv for et år ad gangen, og at der gives tilladelse til at
anvende pavilloner af midlertidig karakter, indtil der foreligger et godkendt
koncept for udeserveringspavilloner.
Udendørsservering
mellem Strøget og Lille Kongensgade (ved Hviids Vinstue) blev godkendt af
Borgerrepræsentationen den 28. april 2005 men kun for sæsonen 2005, hvorefter
tilladelsen skulle bortfalde (BR 219/05). På baggrund af de positive erfaringer
fra sæsonen 2005 indstiller Vej & Park, at denne kan fortsætte fremover
idet arealet på linie med øvrige udendørsserveringer tildeles for en sæson ad
gangen.
Endvidere
er der konstateret et behov for yderligere et salgssted ved skøjtebanen i vintersæsonen.
Forvaltningen indstiller derfor, at der sæsonvis gives tilladelse til i alt to
udendørsserveringer i vintersæsonen, hvoraf den ene er fra kiosken på pladsen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
De politiske beslutninger
Udendørsserveringen
på Kongens Nytorv var i 2004-2005 indstillet på grund af renoveringen af
pladsen. I den forbindelse havde forvaltningen udarbejdet nye retningslinier
for udendørsservering på torvet, samt udpeget de områder, hvor servering og
stader kunne placeres (BTU 202/2003).
Bygge-
og Teknikudvalgets vedtog den 19. maj 2004 (BTU 274/2004), at der ikke skulle
gives tilladelse til udendørsservering på arealet mellem Strøget og Lille
Kongensgade, at der ikke skulle gives tilladelse til blomster/frugtstade på
arealet overfor Den Franske Ambassade, og at der kun skulle gives tilladelse
til udendørsservering på det ene af de reserverede arealer overfor Den Franske
Ambassade. Endelig måtte der først opstilles pavilloner til udendørsservering
på Kongens Nytorv, når arkitektkonkurrencen var afsluttet. Sagen blev herefter
sendt til Borgerrepræsentationen efter begæring af et medlem af BTU.
Den
9. juni 2004 vedtog Borgerrepræsentationen, at principperne i BTU´s indstilling
skulle danne grundlag for anvendelsen af pladsen, når renoveringen var
afsluttet (BR 283/2004). Forvaltningen ville i en senere indstilling foreslå,
at fremtidige tildelinger af udeserveringsarealer i Københavns Kommune blev
tildelt efter følgende retningslinier om nærhed:
- Første prioritet skal gives ansøgere med
forretning direkte på pladsen (forstået således, at der skal være et
ubrudt fodgængerareal mellem den pågældende forretning og udeserveringen).
- Anden prioritet skal gives ansøgere med
forretning ved pladsen (forstået som forretning på pladsen, men adskilt
fra pågældende udeserveringsområde med kørebanearealer).
- Tredje prioritet skal tildeles ansøgere udenfor
pladsen (forretninger uden fysisk tilknytning til pladsen; idet der dog
kræves en vis fysisk nærhed, da det vil være en forudsætning, at det ikke
skal være nødvendigt, at etablere toiletfaciliteter ved en udeservering).
Da
de ovennævnte retningslinier ikke var vedtaget på tidspunktet for udbuddet i
2005, blev udendørserveringen derfor udbudt som angivet nedenfor.
Det
er forudsat i indstillingen om nye retningslinier for anvendelsen af Kongens Nytorv(BR
283/2004), at der kan placeres pavilloner på pladsen. Forvaltningen ønsker derfor,
at der formelt gives mulighed for dette for at understøtte serveringen fra
udeserveringsarealerne.
Forvaltningen
gennemførte i 2005 en arkitektkonkurrence om udformning af udeserveringspavilloner
til brug i København og indstillede efterfølgende til Bygge- og Teknikudvalget
at godkende opstilling af vinderforslaget på Højbro Plads, Kongens Nytorv,
Prags Boulevard, Amager Strand og Vanløse Stationsforplads (BTU 543/2005).
Indstillingen blev ikke godkendt, og der er derfor p.t. ikke en konkret
pavillon at tilbyde til opstilling i byen.
I
2006 vil forvaltningen fremlægge en indstilling vedr. et fornyet koncept for
pavilloner til udendørsservering bl.a. på Kgs. Nytorv. Forvaltningen vil derfor
foreslå, at der alene gives hjemmel med denne indstilling til at tildele arealer
på Kgs. Nytorv for et år ad gangen, og at der gives tilladelse til at anvende
pavilloner af midlertidig karakter, indtil der foreligger et godkendt koncept
for udeserveringspavilloner.
På
baggrund af de positive erfaringer fra sæsonen i 2005 indstiller Vej &
Park, at udendørsserveringen mellem Strøget og Lille Kongensgade (ud for Hviids
Vinstue) fortsætter i 2006 og fremover, idet arealet på linie med øvrige
udendørsserveringer tildeles for en sæson ad gangen.
Udbud
af udendørservering på Kongens Nytorv 2005
Udendørsserveringen
på Kongens Nytorv blev i 2005 udbudt som et forsøg med baggrund i de politiske
beslutninger. I april 2005 satte forvaltningen en annonce i Metroxpress og
Urban, som henviste til forvaltningens hjemmeside. Her blev det oplyst, at udendørsserveringen
på pladsen blev udbudt midlertidigt i 2005 med driftsstart den 29. maj 2005 og
afslutning den 31. oktober 2005. Via links var der henvist til de politiske
beslutninger.
Forvaltningen
udbød et areal på 65 m2 overfor Den Franske Ambassade og et areal på 60 m2
overfor Lille Kongensgade efter følgende kriterier i uprioriteret rækkefølge:
- Konceptet
- Afstanden
- Tilbudsgivers erfaring med
restaurationsvirksomhed
- Den tilbudte pris for udendørsserveringen
Da
forvaltningen ønsker en varieret udendørsservering på Kongens Nytorv, kunne en
ansøger kun få tilladelse til udendørsservering på ét areal. Endvidere oplyste
forvaltningen at ville træffe afgørelse ud fra en samlet vurdering af de
ovennævnte kriterier.
Der
indkom i alt 6 bud. Heraf ønskede 5 at byde på arealet overfor den Franske Ambassade,
mens 3 bød på arealet overfor Lille Kongensgade.
Vurderingen
af tilbud - 2005
De
tilbudte koncepter varierede fra salg af pølser, kage, kaffe, is, øl, sandwich,
pizza til bordservering med tjenere og blomsterudsmykning. To af tilbudsgiverne
ønskede endvidere at opstille en pavillon til at understøtte serveringen på
pladsen.
Afstanden
til den bagvedliggende restauration indgik i bedømmelsen, da den anvendes til
at servicere udeserveringen på pladsen med mad, service, toiletfaciliteter o.l.
Tilbudsgivers
erfaring med restaurationsvirksomhed indgik i afgørelsen, da det er vigtigt, at
tilbudsgiveren har forudsætningerne for at kunne bedømme og rumme de risici,
som er forbundet med at servere på en plads adskilt fra selve restaurationen.
Den
tilbudte pris for udendørsserveringen skulle være på minimum den sædvanlige afgift
for udendørsservering på Kongens Nytorv pr. m2, som i 2005 var 322,49 kr. pr.
m2. Arealet på 65 m2 overfor Den Franske Ambassade kostede for perioden 29. maj
til den 31. oktober 2005 således minimum 106.837,82 kr., mens arealet på 60 m2
overfor Lille Kongensgade kostede minimum 98.619,52 kr.
Ud
fra en samlet vurdering af buddene traf forvaltningen afgørelse om at tildele
arealet overfor den Franske Ambassade til Barock I/S v/ Brdr. Strecker, mens
arealet overfor Lille Kongensgade blev tildelt G-11 v/ Bo Hansen og Niels
Jørgen Frandsen.
Arealet
ved kiosken på Kongens Nytorv blev ikke udbudt, da dette er at betragte som en
sædvanlig udendørsservering ud for en restaurations facade.
Udendørsservering
mellem Strøget og Lille Kongensgade (ud for Hviids Vinstue) blev godkendt af
Borgerrepræsentationen den 28. april 2005 men kun for sæsonen 2005, hvorefter
tilladelsen skulle bortfalde (BR 219/05).
Udbud
af udendørsservering på Kongens Nytorv i 2006 og evt. længere tid
I
sæsonen fra den 15. marts til den 15. oktober er der mulighed for udendørsservering
på Kongens Nytorv ved kiosken, på et areal på ca. 65 m2 overfor Den Franske
Ambassade samt på et areal på ca. 60 m2 overfor Lille Kongensgade. Arealet ved
kiosken og mellem Strøget og Lille Kongensgade udbydes ikke, da de må betragtes
som en sædvanlig udendørsservering ud for en restaurations facade.
Af
hensyn til at understøtte udendørsserveringen på pladsen i 2006 og fremover, ønsker
forvaltningen, at der formelt gives mulighed for fremover at kunne ansøge om at
placere en pavillon på hvert af de to udeserveringsarealer, der udbydes, indtil
andet vedtages politisk eller administrativt.
Forvaltningen
ønsker at udbyde arealerne til udendørsserveringen på Kongens Nytorv i 2006 og
evt. længere tid efter nedenstående retningslinier, indtil andet besluttes
politisk eller administrativt:
- Konceptet
- Nærhed
- Tilbudsgivers erfaring med
restaurationsvirksomhed
- Den tilbudte pris for udendørsserveringen
- Æstetik
Forvaltningen
vil ligesom ved udbuddet i 2005 via annoncer henvise til en hjemmeside for
yderligere information. Afgørelsen af hvilke restauratører, som får tildelt de
to udeserveringsarealer på Krinsen, vil blive truffet ud fra en forholdsmæssig
vægtning af principperne angivet ovenfor.
Af
hensyn til betjeningen af publikum ved skøjtebanen, indstiller forvaltningen,
at der i vinterperioden gives tilladelse til i alt to udeserveringer på Kongens
Nytorv, hvoraf den ene er kiosken på pladsen, mens den anden placeres nær
skøjtebanen efter forvaltningens skøn.
Økonomi
I 2006 er afgiften for udendørsservering i Indre By på
329,05 kr. pr. m2. For perioden 15. marts til 31. oktober 2006 skal således
betales minimum 161.446,79 kr. for arealet på 65 m2 overfor den Franske
Ambassade, mens arealet overfor Lille Kongensgade på 60 m2 i samme periode
koster minimum 149.027,81 kr.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Der skal ikke foretages høring i forbindelse med
udbuddet.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Kort over Kongens Nytorv
– sommeraktiviteter
Bilag 2: Billeder fra
udendørsserveringen 2005
Ole Bach