Mødedato: 21.11.2007, kl. 15:00

Thomas Koppels Allé - ny vej

Thomas Koppels Allé - ny vej

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 21. november 2007

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Thomas Koppels Allé - ny vej

TMU 653/2007  J.nr. 2007-87711

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrepræsentationen (BR) skal træffe beslutning om overførsel af 2 mio. kr. til forundersøgelser, projektering og udbud af en ny vej - Thomas Koppels Allé - til erstatning for den tidligere Pumpehusvej. Midlerne overføres fra Økonomiudvalget (ØU) til Teknik- og Miljøudvalget (TMU).

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) og Teknik- og Miljøudvalget (TMU) over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen anbefaler

 

1.      at 2. mio. kr. under Økonomiudvalgets bevilling, funktion 0.22.05.0 (Salg af rettigheder mv.) i 2007 overføres til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) i 2008 til forundersøgelser, projektering og udbud af ny vej - Thomas Koppels Allé - til erstatning for den tidligere Pumpehusvej.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2007
Anbefalet

 

 

Problemstilling

Haveforeningen Frederikshøj og havebyen Mozart skal omdannes til helårsbeboelse, og den eksisterende vej vil ikke kunne afvikle den fremtidige trafik tilfredsstillende.

 

Vejen er i dag en 7 meter bred privat fællesvej ejet af Københavns Ejendomme, Kultur- og Fritidsforvaltningen, som også ejer de omkringliggende arealer. I forbindelse med udmatrikuleringen af Karens Minde og haveforeningerne har vejmyndigheden stillet krav om, at vejen udlægges og anlægges som privat fællesvej med en bredde på 16 meter. 

 

BR har den 29. marts 2007 godkendt indstillingen om billige boliger - pilotprojektet Karens Minde (BR 125/2007). Det fremgår af indstillingen, at en del af købesummen vil medgå til anlæg af Pumpehusvej (nu: Thomas Koppels Allé), og at anlægsudgiften anslås at være ca. 20 mio. kr. ekskl. moms.).

Københavns Ejendomme har som ejer af vejen entreret med Teknik- og Miljøforvaltningen om gennemførelsen af projektet.

 

Løsning

Thomas Koppels Allé anlægges fra Wagnersvej til syd for pumpestationen for enden af vejen (se bilag 1.) Wagnersvej er anlagt som to veje, som nærmest løber parallelt med hinanden, og der skal ske en omlægning i forbindelse med tilslutningen til Thomas Koppels Allé.

 

Til erstatning for de grusarealer, som i dag benyttes af besøgende i området til parkering, anlægges der parkeringspladser i begge sider af Thomas Koppels Allé. For at skabe en allé, plantes der vejtræer i begge sider af vejen.

Vejens status fastholdes som privat fællesvej i forbindelse med omlægningen.

Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.

 

Økonomi

Forvaltningerne foreslår, at 2. mio. kr. under Økonomiudvalgets bevilling, funktion 0.22.05.0 (Salg af rettigheder mv.) i 2007 overføres til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og Udbud, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) i 2008, til forundersøgelser, projektering og udbud af Thomas Koppels Allé. Københavns Ejendomme, Kultur- og Fritidsforvaltningen, ejer den nye vej og har entreret med Teknik- og Miljøforvaltningen om gennemførelsen af projektet, hvorfor pengene overføres til TMU.

 

Der er herefter 18. mio. kr. af den forventede sum (jf. (BR 125/07)) til anlæg af Thomas Koppels Allé.

 

Med etableringen af Thomas Koppels Allé forventes der en stigning i den årlige driftsudgift. Denne betales af de berørte grundejere/grundejerforeninger, idet vejen fortsat skal være en privat fællesvej.

 

 

Videre proces

Efter behandlingen i TMU og KFU forelægges sagen ØU og BR. Når der er udarbejdet hovedprojekt og afholdt licitation, forelægges de politiske udvalg og BR en anmodning om overførelse af penge til anlæg af projektet. Anlægsarbejdet forventes at være afsluttet i efteråret 2009.

 

 

Bilag

1.      Oversigt over projektområde

 

 

 

Hjalte Aaberg                                                               Carsten Haurum


 

Til top