Mødedato: 21.11.2007, kl. 15:00

Forslag til udmøntning af diskriminationspuljen - høringssvar

Forslag til udmøntning af diskriminationspuljen - høringssvar

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 21. november 2007

 

 

Sager til beslutning

 

1.      Forslag til udmøntning af diskriminationspuljen - høringssvar

TMU 645/2007  J.nr. 2007-100069

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har fremsendt forslag til udmøntning af diskriminationspuljen til høring i de stående udvalg.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

 

1.      at Teknik- og Miljøudvalget fremsender forslaget til høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, hvoraf det fremgår, at de foreslåede initiativer kun i begrænset omfang har en berøringsflade til Teknik- og Miljøudvalgets arbejdsområde, men at forvaltningen i relevante sammenhænge vil fortsætte sit arbejde med at bekæmpe diskrimination.  

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2007

Godkendt

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har behandlet et forslag til prioritering af initiativer til bekæmpelse af diskrimination på sit møde den 11. oktober 2007. Det blev besluttet at sende forslaget i høring i bl.a. fagudvalgene.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har anmodet fagudvalgene om dels at forholde sig til den foreslåede prioritering, dels at vurdere, om initiativerne medfører udgifter for fagudvalget.

 

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at der fremsendes følgende høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:

 

Høring om forslag til udmøntning af diskriminationspuljen 2008.

 

Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 21. november 2007 behandlet forslaget til udmøntning af diskriminationspuljen.

 

De foreslåede initiativer har et indhold, der kun i begrænset omfang har en berøringsflade til Teknik- og Miljøudvalget fagområde.

 

Nogle af de igangværende aktiviteter nævnt i prioriteringslisten berører dog udvalgets område, idet de retter sig mod kommunens medarbejdere. På disse områder vil Teknik- og Miljøforvaltningen fortsætte med at indgå i relevante sammenhænge for at bekæmpe diskrimination. Eksempelvis kan nævnes, at bekæmpelse af diskrimination indgår i forvaltningens kompetenceudviklingsforløb for niveau-3 ledere, tillidsrepræsentanter samt HR- og udviklingskonsulenter i forvaltningen.

 

Teknik- og Miljøudvalget har i forlængelse af det anførte ovenfor ikke bemærkninger til den foreslåede prioritering. Implementeringen af initiativerne vurderes ikke at medføre ekstraudgifter for Teknik- og Miljøudvalget.

 

Med venlig hilsen

 

Klaus Bondam"

 

Økonomi

De foreslåede initiativer vurderes ikke at medføre ekstraudgifter for Teknik- og Miljøudvalget.

 

Videre proces

Efter godkendelse af høringssvaret fremsendes dette til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Bilag

1.      Høringsbrev af 17. oktober med tilhørende bilag "Forslag til initiativer til bekæmpelse af diskrimination"

 

 

 

Hjalte Aaberg


 

Til top