Offentlig høring af skybrudskonkretisering for Nørrebro

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende, at udkast til planen for skybrudssikringen af vandoplandet Nørrebro sendes i otte ugers offentlig høring.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget, at godkende,

1. at konkretiseringen af Københavns Kommunes Skybrudsplan for vandoplandet Nørrebro (bilag 1) sendes i otte ugers offentlig høring. 

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Københavns Kommunes Skybrudsplan den 13. december 2012, blev forvaltningen anmodet om at konkretisere strategi og løsningsforslag for hvert af de syv vandoplande, som København er inddelt i. Vandoplandene adskiller sig fra den traditionelle bydelsopdeling, og opdelingen er lavet ud fra en analyse af byens topografi (højdeforskelle, bygninger mv.) og de veje, som vandet naturligt løber, når der er vand på overfladen.

Skybrudsplanens krav til løsningerne

Byen skal gøres mere robust over for de forventede stigende nedbørsmængder, og løsningerne skal alle leve op til det servicemål, som er fastsat i Skybrudsplan 2012. Servicemålet fastlægger, at der ikke må komme mere end 10 cm. vand i gadeniveau i forbindelse med et skybrud, hvilket svarer til at regnvandssystemet (kloak og overfladeløsninger) skal kunne håndtere en 100-årsregn.

Beregninger viser, at skybrudstiltagene bør kobles til den øvrige klimatilpasning, som bl.a. indebærer en fremtidssikring af kloakkerne. Dermed opnås en samfundsøkonomisk gevinst, idet man løser flere problemstillinger samtidig. I Klimatilpasningsplanen er målet, at 30 % af hverdagsregnen  skal frakobles kloakkerne for at følge med de forventede generelt stigende regnmængder.

Derudover skal skybrudstiltagene ifølge både Klimatilpasningsplanen og Skybrudsplanen om muligt kobles med etablering af synlige overfladeløsninger, som kan gøres grønne og blå f.eks. i form af regnbede, beplantninger og lignende.

Planens struktur

Det overordnede metodevalg i løsningsforslagene er beskrevet i en teknisk baggrundsrapport, hvortil der er knyttet en række kort, tegninger og visualiseringer. De visualiseringer af konkrete løsninger, som er medtaget i bilagsmaterialet, er udelukkende mulige løsninger, som der skal tages stilling til senere i processen om skybrudsplanerne, når de enkelte projekter forelægges til udvalgets godkendelse.

Bag det tekniske baggrundsmateriale ligger en lang række analyser herunder terrænforhold, bystruktur, trafik og vandveje som grundlag for at afsøge løsningsmuligheder. Med denne indstilling skal der ikke træffes beslutning om enkelte projekter, men alene tages stilling til at sende udkast til planen for skybrudssikring af vandoplandet Nørrebro i offentlig høring.

Forvaltningen har beskrevet løsningsforslagene og metodevalget i et kortfattet resumé, som er vedlagt som bilag 1.

Hvor der er fundet flere mulige løsninger, der lever op til servicemålet samt samfundsøkonomiske betragtninger, som viser, at de valgte løsninger kan betale sig i forhold til traditionelle kloakløsninger, er disse medtaget som alternativer. Ved hvert løsningsforslag er fordele og ulemper skitseret.

De konkrete visualiseringer i bilag 1 skal fungere som illustrationer af mulige måder at udforme de grønne og blå overfladeløsninger. I den endelige detailprojektering vil der blive taget højde for bl.a. parkeringsforhold, byrum, trafikal afvikling samt koordinering med andre fysiske projekter i byens rum som f.eks. genopretning af veje. Det er således det overordnede metodevalg, som er mest afgørende i høringen, selv om forvaltningen også er meget interesseret i kommentarer og synspunkter i forhold til de konkrete visualiseringer.

Mulige løsninger for vandoplandet Nørrebro

Vandoplandet Nørrebro er karakteriseret ved, at vandet samler sig i lokale lavpunkter i området, som på grund af byudviklingen ikke længere kan afvandes naturligt. Der, hvor vandet tidligere kunne bevæge sig, står der i dag bygninger.

Derfor er der særligt behov for at etablere skybrudssikring af større områder, der ligger relativt lavt i forhold til det omgivende terræn. Dette gælder området omkring Rigshospitalet, Guldbergsgade og Ryesgade. I sidstnævnte gade stuves vandet op, selvom De Indre Søer er det laveste areal i området.

Konkretiseringen for dette vandopland indeholder to masterplaner:

• Masterplan 1 peger på at bruge De Inde Søer som modtager af skybrudsvand.
• Masterplan 2 anvender to store skybrudsledninger på hver side af Sortedams Sø og anvender dermed ikke De Indre Søer. Skybrudsledningerne har udløb til havnen på Østerbro siden. 

Håndtering af vand i oplandet, som ikke vedrører De Indre Søer, vil generelt ske på samme vis, da der i begge masterplaner bruges de samme veje og de samme principper for opsamling af vand. I begge masterplaner bruges Fredens Park og Amor Parken som opsamlingsarealer for vandet fra hele vandoplandet, da disse parker markerer lavpunkter, hvorfra vandet kan ledes til søerne eller til den nye rørløsning. De konkrete projekter vil i mindre omfang kræve koordinering med den eksisterende infrastruktur, herunder trafikafvikling og p-pladser. Der vil blive redegjort for dette i forbindelse med den politiske behandling af de enkelte projekter.

Ved rørløsningen i Masterplan 2, skal der regnes med etablering af pumper, for at vandet kan transporteres videre til havnen, mens der i Masterplan 1 regnes med en løsning uden pumper.

Såfremt Masterplan 2 vælges, vil der skulle ske en koordinering med Metroselskabet omkring deres arbejde i og omkring Sortedams Sø.

Anlægget i Fredens Park skal også i hverdagssituationen bruges til rensning af overfladevand, inden det ledes til De Indre Søer eller den nye rørløsning.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Derimod vil implementeringen af skybrudstiltagene få økonomiske konsekvenser for både kommune og forsyningsselskab. Der er udarbejdet en nærmere beskrivelse af de samlede økonomiske konsekvenser som bilag 1.

Vandoplandet Nørrebro

Efter endt høring vil forvaltningen udarbejde en indstilling til endelig vedtagelse af masterplanen for vandoplandet Nørrebro, som inddrager de ændringer høringen må have givet anledning til. Denne indstilling vil blive præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i første kvartal 2014.

Den overordnede proces

I maj 2013 sendte Teknik- og Miljøudvalget konkretiseringer af Skybrudsplanen for Indre By, Østerbro samt for Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro i offentlig høring.

Sideløbende med denne indstilling,  beder forvaltningen også udvalget om at sende konkretiseringen af Skybrudsplanen for Amager og Christianshavn i offentlig høring. Derefter mangler vandoplandsplan for Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård samt vandoplandsplan for København Vest og Frederiksberg Vest at blive sendt i offentlig høring.

Når alle vandoplande er endelig behandlet vil forvaltningen bede Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at tage stilling til rækkefølgen for realiseringen og implementering af planerne. Herefter vil projekteringen af de enkelte delprojekter kunne igangsættes. Her vil der igen være en politisk behandling på baggrund af en borgerdialog og offentlig høring ligesom ved andre anlægsprojekter.

Det må også forventes, at der ved gennemførelsen af flere af de enkelte projekter kan være behov for udarbejdelse af både VVM-redegørelser og lokalplaner, ligesom skybrudsprojekterne skal indarbejdes i spildevandsplan og andre kommunale sektorplaner.

Forvaltningen forventer, at implementeringen af skybrudsplanerne for hele byen kan være tilendebragt i løbet af ca. 20 år.

Pernille Andersen

                                                                  /                    Jon Pape

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 21. oktober 2013

Der blev stemt om indstillingen:

For indstillingen stemte 7 udvalgsmedlemmer: A, F, Ø

Imod indstillingen stemte ingen udvalgsmedlemmer

3 udvalgsmedlemmer undlod at stemme: O, C, I.

Indstillingen blev godkendt.

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti støtter principperne i planen, men tager forbehold for udgifterne og finansieringen”