Mødedato: 21.10.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Navngivning af veje og pladser i Nordhavnens første etape

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende navne til veje, pladser og en ny ø i Nordhavnen.

Indstilling og beslutning

Vejnavnenævnet indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

  1. at veje, pladser og en ny ø i Nordhavnen navngives pr. 1. december 2013 som det fremgår af skema 1 i indstillingen  

Problemstilling

Første etape af byudviklingen i Nordhavnen er i gang. Dermed er der behov for at navngive 15 nye veje og 4 nye pladser, der skal betjene dette område. Herudover indstilles, at 10 eksisterende veje helt eller delvist ændrer navn og at en ny ø navngives. Kort over det aktuelle område og navneforslagene fremgår af bilag 1.

Løsning

I København er der en lang tradition for, at navngive veje inden for et bestemt tema når der bebygges store områder. Det er med til at give området en fælles identitet. Vejnavnenævnet foreslår, at vejene i Nordhavnen navngives inden for temaet internationale havnebyer. Nævnet finder, at netop dette tema vil være med til at fastholde den nye bydels identitet som gammelt havneområde. Temaet tænkes gennemført sådan, at havnebyer der ligger nærmest Danmark anvendes i den del af Nordhavnen, der ligger tættest på København og vice versa. Den aktuelle navngivning omfatter derfor havnebyer, der ligger relativt nær Danmark. 

Vejnavnenævnet foreslog oprindeligt, at de eksisterende veje i det aktuelle område skulle ændre navne til havnebynavne, idet nævnet ønskede, at temaet havnebyer skulle være fællesnævneren. Nævnet undtog dog Århusgade, da Århus er en stor havneby og navnet passer derfor naturligt ind i det foreslåede navnetema. Århusgade bliver desuden bindeleddet mellem Østerbro og den nye bydel.

Forslaget har, efter dialog med By og Havn, været i høring hos de berørte parter og Østerbro Lokaludvalg. Resultatet af høringen er, at der er indkommet 8 høringssvar inden høringsfristens udløb. 

Østerbro Lokaludvalg har ingen bemærkninger til forslaget.

De øvrige adspurgte er imod at ændre de eksisterende vejnavne, da de mener, at navnene er en del af områdets historie og at de derfor bør bevares. De finder desuden, at nogle af de foreslåede nye navne er svære at udtale og stave til. Fem af de berørte parter gør desuden opmærksom på, at navneændringerne vil påføre dem omkostninger til ændring af firmalogo m.v. 

Til ovenstående skal bemærkes, at en tildelt adresse ikke er en sådan beskyttet rettighed, at en ændring heri i almindelighed vil kunne danne grundlag for erstatning. Jf. vejledningen om fastsættelse af vejnavne og adresser, må ejere, lejere og andre interessenter således almindeligvis tåle ændringer i en adresse som erstatningsfri regulering, selvom det medfører udgifter til f.eks. stempler, brevpapir, hjemmeside m.v..  

By og Havn har efter høringsperiodens udløb henvendt sig til overborgmester Frank Jensen. I denne henvendelse er de imod, at de kortere vejforløb i området navngives. 

Til ovenstående henvendelse skal det bemærkes, at der lovgivningsmæssigt ikke er noget til hinder for, at navngive kortere vejforløb.    

Der er desuden indkommet 2 indlæg fra borgere og foreninger, der ikke er direkte berørte af forslaget. Disse indlæg er alle imod ændringer af de eksisterende vejnavne.

Endelig er der indkommet 4 indlæg fra henholdsvis Tetris A/S og PFA Ejendomme. Begge indlæg er imod en del af de foreslåede vejnavne. De finder, at disse navne er for svære at stave og udtale. Tetris A/S finder desuden, at nogle af bynavnene – Sassnitz og Murmansk – minder om det tidligere Sovjetunionen. Tetris A/S foreslår i stedet navne som Athen, Napoli og Barcelona. Både Tetris A/s og PFA ejendomme ønsker alle de eksisterende vejnavne bevaret.        

Til ovenstående skal bemærkes, at navnene Athen og Napoli ikke kan anbefales, da disse to byer allerede anvendes som vejnavne på Amager (Athensvej og Neapelvej)     

Alle høringssvar og øvrige indlæg fremgår af bilag 2.   

Høringen af de berørte parter viste, at et flertal ønskede at beholde de eksisterende vejnavne. Nævnet blev orienteret om dette. Denne indstilling imødekommer delvist parternes ønsker. Ud over Århusgade er det nu foreslået at bevare Sandkaj, Fortkaj og den sydlige del af Billedvej. Redmolen udgår som vejnavn, men foreslås genanvendt som navn på en kommende ø i områdets østlige del, hvor vejen Redmolen ligger i dag.    

Det samlede forslag om navngivning i Nordhavnens første etape fremgår af nedenstående skema:  

Skema 1. Oversigt over forslag til navngivning i Nordhavnens første etape

Vejnavne der bevares:

Eksisterende vejnavne, der foreslås ændret:

Nye veje -forslag:

Nye pladser – forslag:

Ny ø -

forslag:

Vejnavn udgår:   

Ændrer navn til: 

Århusgade

Gittervej (ml. Århusgade og Sandkaj)

Tromsøgade

Travemündegade

Hamborg Plads

Redmolen

Sandkaj

Redhavnsvej

Trelleborggade

Rigagade

Göteborg Plads

 

Fortkaj

Løfasvej

Corkgade

Tallinngade

Sankt Petersborg Plads

 

Billedvej (ml. Århusgade og Redhavnsvej)

Billedvej (ml. Lüdersvej og Århusgade)

Rostockgade

Ystadgade

Liverpool Plads

 

 

Jernvej, nordlig del

Sassnitzgade

Karlskronagade

 

 

Jernvej, sydlig del

Bilbaogade

 

Glückstadtsvej (ml. Fortkaj og Århusgade)

Southamptongade

Antwerpengade

 

 

 

Tværgade

Kielgade

Aberdeengade

 

 

 

Lüdersvej

Helsinkigade

Bordeauxgade

 

 

 

Redmolen

Gdanskgade

Mariehamngade

 

 

 

Stubkaj (ml. Fortkaj og Lüdersvej)

-

Dunkerquegade

 

 

 

 

 

Murmanskgade

 

 

 

 

 

Klaipedagade

 

 

 

 

 

Dover Passage

 

 

 

 

 

Calaisgade

 

 

 

 

 

Harwichgade

 

 

I alt 4

10

10

15

4

1

Som det fremgår af ovenstående skema er der behov for at navngive 15 nye veje og 4 pladser samt navngive 1ny ø. Herudover er der forslag om helt eller delvist at ændre 10 eksisterende vejnavne. Samlet set bliver der 30 vejnavne inden for temaet havnebyer.     

I det aktuelle område bliver en del af de oprindelige bygninger bevaret (områder med disse bygninger er markeret med rosa i bilag 1). Der er også i området nedrevet og skal fortsat nedrives bygninger, for at give plads til nybyggeri. De eksisterende forhold fremgår af bilag 4 og 5. De eksisterende vejnavne, der foreslås helt eller delvis ændret er desuden angivet i bilag 4. De første nybyggerier og ombygninger forventes klar i første kvartal 2014.

Når de eksisterende vejnavne ændres vil det medføre adresseændringer for Løfasvej 2-6, Lüdersvej 1 -24, Glückstadtsvej 2 - 8, Tværgade 2-4, Billedvej 5-9, Jernvej 1-11, Redhavnsvej 2-15, Redmolen 2 og 4 samt Sandkaj 51-53. Adresseændringerne vil påvirke 45 erhvervslejemål.

Økonomi

Der er udgifter til opsætning af nye vejnavneskilte. Udgifterne afholdes inden for forvaltningens driftsbudget.  Det vurderes, at udgifterne til vejskiltene vil beløbe sig til ca. 450.000 kr.

Videre proces

Når navnene er godkendt i Teknik- og Miljøudvalget, vil de blive offentliggjort. Ikrafttræden vil i overensstemmelse med beslutningen ske den 1. december 2013.  

 

Ayfer Baykal
Formand for Vejnavnenævnet

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 21. oktober 2013


Udvalget besluttede at sende indstillingen tilbage til vejnavnenævnet.

 

Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Socialdemokraterne vil i højere grad beholde alle de historiske navne i området, og kun nye veje skal navngives på ny”

Til top