Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. august 2023
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at forventet regnskab pr. august 2023, som beskrevet i løsningsafsnittet og bilag 2, 3 og 4, godkendes og oversendes til Økonomiforvaltningen.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger tre gange årligt et forventet regnskab for Teknik- og Miljøudvalget. På baggrund heraf fremlægger Økonomiforvaltningen et samlet forventet regnskab for hele kommunen for Økonomiudvalget. Forventet regnskab pr. august 2023 er den anden kvartalsprognose for året.
Forventet regnskab pr. august udviser et forventet merforbrug på 14,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes mindreindtægter på parkeringsområdet. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget ikke tildeles tillægsbevilling i forbindelse med Økonomiudvalgets udmøntning af midtvejsregulering vil forvaltningen forelægge udvalget for tiltag til kompenserende besparelser med henblik på at sikre budgetoverholdelse i 2023.
Løsning
Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. august 2023 er udarbejdet med udgangspunkt i det realiserede forbrug pr. ultimo juni 2023 samt forvaltningens forventede forbrug i resten af 2023.
I det følgende fremgår Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab fordelt på styrings- og bevillingsområder. Af bilag 2 fremgår afvigelsesforklaringer for forvaltningens hovedprodukter. I bilag 3 findes et særskilt statusnotat for parkeringsområdet. I bilag 4 findes et overblik over bevillingsmæssige ændringer fra vedtaget budget til korrigeret budget.
Forventet regnskab for Service
Det forventede resultat på Service er sammenfattet i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2023 – Service (mio. kr.)
Bevilling |
Korrigeret budget* |
Forventet regnskab |
Forventet afvigelse |
Ordinær drift |
1.576,4 |
1.554,0 |
22,4 |
Parkering |
-621,2 |
-579,3 |
-41,9 |
Byfornyelse, ydelsesstøtte |
49,8 |
44,8 |
5,0 |
Krematoriedrift |
-7,3 |
-7,3 |
0,0 |
Service i alt |
997,7 |
1.012,2 |
-14,5 |
Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser forventede merforbrug eller mindreindtægter.
*Det korrigerede budget er det aktuelle budget inkl. forventede korrektioner, som forventes godkendt af Økonomiudvalget.
Jf. tabel 1 forventes styringsområdet Service samlet set at udvise et merforbrug på 14,5 mio. kr. Afvigelsen består af flere modsatrettede bevægelser på de underliggende bevillingsområder, men merforbruget kan i sin væsentlighed tilskrives mindreindtægter på parkeringsområdet. Mindreindtægterne vedr. parkering kan delvist håndteres via mindreforbrug på ordinær service, som hovedsageligt skyldes merindtægter fra gamle byggesager.
Økonomiforvaltningen vil i forbindelse med augustprognosen fremlægge forslag til, hvordan Københavns Kommunes andel af den positive midtvejsregulering af kommunernes budgetter for 2023 skal udmøntes. På baggrund af Økonomiaftalen for 2024 har Økonomiforvaltningen opgjort midtvejsreguleringen i 2023 til at udgøre ca. 176 mio. kr. for Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen har orienteret forvaltningerne om, at de vil fremlægge forslag på baggrund af forvaltningernes udfordringer vedr. stigende priser samt øvrige udfordringer.
Det forventede merforbrug på 14,5 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets ramme vil medføre behov for at foretage kompenserende besparelser, hvis udfordringerne ikke kompenseres via midtvejsreguleringen eller i kombination med, at der opstår ledigt servicemåltal, der kan tilføres Teknik- og Miljøudvalget til at håndtere mindreindtægterne på betalingsparkering. I fald udvalget ikke tildeles tillægsbevilling, vil Teknik- og Miljøforvaltningen forelægge udvalget forslag til besparelser for at sikre budgetoverholdelse i 2023.
Årsagerne til de forventede afvigelser på de enkelte bevillingsområder gennemgås i det følgende.
Ordinær drift
Bevillingen Ordinær drift udviser et forventet mindreforbrug på 22,4 mio. kr. Afvigelsen er sammensat af flere forhold, hvoraf de væsentligste er angivet nedenfor.
Der forventes merindtægter for 15,0 mio. kr. vedrørende byggesager fra perioden, hvor byggesagsbehandlingen var gebyrpålagt. Det skyldes primært forventet færdiggørelse af én stor byggesag på 13,9 mio. kr. som forventes afsluttet i 2023.
Der forventes mindreforbrug på 10,2 mio. kr. vedr. løn til parkeringsvagter. Mindreforbruget skyldes, at ansættelsen af ekstra parkeringsvagter er udsat, da oprettelsen af 15 nye parkeringszoner for tidsbegrænset parkering er forsinket ca. ni mdr. Derudover er der generelle rekrutteringsudfordringer på området.
Der forventes et merforbrug på 2,4 mio. kr. til advokatbistand i en kartelsag, hvor deltagerne i et ulovligt lastbilkartel er blevet sagsøgt med henblik på erstatning.
Der er øvrige, mindre afvigelser, som samlet giver et merforbrug på 0,4 mio. kr.
Byfornyelse, ydelsesstøtte
På bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte forventes et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. som følge af forsinkelser i byggeprojekter og udbetaling af lavere tilskud end forventet.
Parkering
Bevillingen Parkering udviser et samlet forventet merforbrug på 41,9 mio. kr. Heraf vedrører 25,8 mio. kr. mindreindtægter vedr. parkeringsafgifter, mens de resterende mindreindtægter på 16,1 mio. kr. vedrører betalingsparkering. Mindreindtægterne på 16,1 mio. kr. vurderes primært at være forårsaget af et stigende antal nulemissionskøretøjer, som parkerer gratis og er alene en servicemåltalsudfordring for kommunen, da beløbet afregnes én til én med staten.
Mindreindtægterne på parkeringsafgifter på 25,8 mio. kr. skyldes primært førnævnte forsinkelse i oprettelsen af 15 nye tidsbegrænsede zoner samt merudgifter som følge af forventet overgang til ny konterings- og afregningspraksis.
Det er aftalt med Økonomiforvaltningen at afregningen med Rigspolitiet fremover ske over balancen og ikke driften som hidtil. Der har været dialog med Intern Revision om løsningen. Den anslåede varige udfordring som følge af denne fremadrettede omlægning af regnskabspraksis er ca. 11 mio. kr. pr. år fra og med 2023.
Forvaltningens gennemgang af området har dertil afdækket, at der er behov for at ændre regnskabspraksis på området for udenlandske parkanter. Ændringen er drøftet med Økonomiforvaltningen. Samlet set medfører ændret regnskabspraksis en netto mindreindtægt på i alt 6 mio. kr.
Afvigelserne på parkeringsområdet er uddybet i bilag 2 og særskilt behandlet i bilag 3.
Krematoriedrift
På bevillingen Krematoriedrift forventes ingen afvigelser.
Forventet regnskab for 2023 – Anlæg
Forvaltningen har tilpasset anlægsporteføljen med henblik på, at styringsområdet Anlæg samlet set vil balancere ved årets udgang, hvilket fremgår af tabel 2.
Tabel 2.Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2023 –anlægsudgifter (brutto, mio. kr.)
Bevilling |
Korrigeret budget* |
Forventet regnskab |
Forventet Afvigelse |
Byfornyelse, anlæg |
141,5 |
141,5 |
0 |
Ordinær anlæg |
753,6 |
753,6 |
0 |
Anlæg omfattet af måltal |
895,1 |
895,1 |
0 |
Klima anlæg |
120,1 |
120,1 |
0 |
Takstfinansieret anlæg |
74,4 |
74,4 |
0 |
Anlæg IKKE omfattet af måltal |
194,4 |
194,4 |
0 |
Anlæg Total |
1.089,5 |
1.089,5 |
0 |
Note: *Det korrigerede budget forventes godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 21. august 2023 med indstillingen ”Tredje anlægsoversigt 2023”.
Teknik- og Miljøudvalget behandler d. 21. august tredje anlægsoversigt, hvor anlægsbudgettet gennemgås. Udvalget skal i den forbindelse tage stilling til, hvordan et reduceret anlægsmåltal som vedtaget i Økonomiudvalget håndteres.
Forventet regnskab for 2023 – Overførsler m.v.
Det forventede resultat på Overførsler m.v. er sammenfattet i tabel 3 nedenfor.
Bevillingerne under styringsområdet Overførsler m.v. er ikke rammestyret, men skal i stedet budgettilpasses, så rammen stemmer overens med de forventede udgifter og indtægter, jf. takstberegningerne og det overordnede ’hvile i sig selv-princip’, hvor bevillingerne skal hvile i sig selv over en årrække. Forvaltningen kan foretage budgettilpasninger ved de fire årlige sager om bevillingsmæssige ændringer samt i forbindelse med Overførselssagen i forbindelse med regnskabsafslutningen. Budgetter og afvigelser fremgår af tabel 3 og er beskrevet for hver bevilling nedenfor.
Tabel 3. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2023 – Overførsler m.v. (mio. kr.)
Bevilling |
Korrigeret budget* |
Forventet regnskab |
Forventet afvigelse |
Affaldsområdet |
103,2 |
102,2 |
1,0 |
Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler |
2,6 |
2,1 |
0,5 |
Erhvervsaffald |
-21,0 |
-21,0 |
0,0 |
Jorddeponi |
-28,2 |
-12,5 |
-15,7 |
Klima Drift |
-5,3 |
-5,3 |
0,0 |
Total |
51,3 |
65,5 |
-14,2 |
Note: Tabellen er udarbejdet på baggrund af faktiske tal, men opgjort i mio. kr. Som følge af dette kan der opstå mindre afvigelser i tabellens afrundinger. Negative budgettal viser et indtægtsbudget, som er højere end udgiftsbudgettet. Negative afvigelser viser forventede merforbrug.
*Det korrigerede budget er det aktuelle budget inkl. forventede korrektioner, som forventes godkendt af Økonomiudvalget.
Affaldsområdet
Affaldsområdet udviser et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. som følge af vakante stillinger.
Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler
Der forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende indfasningsstøtten til udlejningsejendomme i forbindelse med byfornyelse.
Erhvervsaffald
Der forventes ingen afvigelser på bevillingen. Bevillingen er ny i 2023 og oprettet som følge af, at der med virkning fra 1. juli 2023 opkræves markedspriser for håndtering af erhvervsaffald fremfor affaldsgebyrer jf. TMU 27.02.2023.
Jorddeponi
Bevillingen Jorddeponi udviser et merforbrug på 15,7 mio. kr.
Merforbruget er primært forårsaget af 24,9 mio. kr. i mindreindtægter som følge af, at der ikke er modtaget så meget jord i første halvår som forventet. Mængden af jord til deponering afhænger af anlægsaktiviteten i byen. Derudover er der merudgifter til indkøb af fire dumpere på 12 mio. kr. I modsat retning trækker mindreudgifter til udgravning, transport, kajafgift og deponering på 16,5 mio. kr. samt 7,7 mio. kr. i merindtægter vedrørende renter. Yderligere forklaringer fremgår af bilag 2.
Klima Drift
Der forventes ingen afvigelser på bevillingen.
Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at forvaltningen skal foretage andre dispositioner i den resterende del af året end de i sagen angivne.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab pr. august oversendes til Økonomiforvaltningen. Økonomiforvaltningen indarbejder herefter Teknik- og Miljøudvalgets og de øvrige fagudvalgs forventede regnskaber i en samlet sag for hele Københavns Kommune, som forelægges Økonomiudvalget den 22-23. august 2023.
Søren Wille
/ Thomas Højlt
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 21. august 2023
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.