Mødedato: 21.06.2006, kl. 14:00

Beredskabsplan for Teknik- og Miljøforvaltningen

Beredskabsplan for Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 21. juni 2006

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Beredskabsplan for Teknik- og Miljøforvaltningen

 

TMU 392/2006  J.nr. 534.0007/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender beredskabsplan for Teknik- og Miljøforvaltningen

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006

Godkendt

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde 3. november 2005, at der allerførst i den nye valgperiode skulle forelægges en samlet plan for beredskabet i Københavns Kommune.

 

I den samlede plan indgår, at de enkelte forvaltninger skal udarbejde beredskabsplaner inden for deres område. Den foreliggende plan følger de overordnede retningsliner for beredskabsplaner, som har været drøftet i Beredskabssamordningen for Københavns Kommune, hvilket bl.a. indebærer, at beredskabet i forvaltningen er organiseret med en krisegruppe på tværs i forvaltningen og beredskabsgrupper i de enkelte enheder.

 

Formålet med denne beredskabsplan er at sikre, at der er etableret en effektiv organisation i forvaltningen, der kan understøtte den overordnede beredskabsorganisation i kommunen. Forudsætningen har således været, at beredskabsniveauet i forhold til eksempelvis forsyningssvigt er det allerede eksisterende.

 

I udkastet til kommunens generelle beredskabsplan, som forelægges Beredskabskommissionen efter sommerferien, indgår, at der skal udarbejdes en række specialplaner. For Teknik- og Miljøforvaltningens vedkommende drejer det sig om planer for miljøberedskabet, sneberedskab og orkanberedskab. Disse specialplaner indgår ikke i forvaltningens beredskabsplan, men er udarbejdet sideløbende hermed som en del af kommunens beredskabsplanlægning.

 

For Teknik- og Miljøforvaltningen er der herudover det specielle forhold, at der er tilknyttet en række forsyningsselskaber. Disse selskaber har deres egne beredskabsplaner i forhold til forsyningssvigt. Disse planer er ikke en del af forvaltningens beredskabsplan, men indgår som grundlag herfor. Kontakten til selskaberne sker gennem Miljøkontrollen, som afhængigt af forsyningsarten har myndighedsopgaver i forhold til s elskaberne.

 

Dette er nærmere beskrevet i Miljøkontrollens del af forvaltningens beredskabsplan.


 

Til top