Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Sølvgades Skole"
Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Sølvgades Skole"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 21. juni 2006
Sager til drøftelse
30. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Sølvgades Skole"
TMU 385/2006 J.nr. 611:227.0001/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter denne redegørelse om
udarbejdelse af forslag til lokalplan for karreen begrænset af Kronprinsessegade,
Sølvgade, Rigensgade og Klerkegade i Indre By "Sølvgades Skole".
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006
Drøftet
RESUME
Sølvgades Skole skal som
forudsat i Børneplanen udvides til 2 spor. Det skal ske ved at opføre en ny
skolebygning på ca. 2.000 m² etageareal i 5 etager på skolens grund langs med
Kronprinsessegade. Bygningen skal rumme basis- og faglokaler samt en gymnastiksal,
som skal erstatte den nuværende i en ældre træbygning, der forudsættes nedrevet.
Der skal samtidig ske renovering af den bestående fredede skolebygning samt forbedring
af skolegård og ankomstforhold. Der er udarbejdet et projektforslag for renovering
og fornyelse af skolen af Arkitektfirmaet C. F. Møller.
Skolen ligger i en karré med
et stort antal fredede og bevaringsværdige boligejendomme. Karreen har desuden
en markant beliggenhed som en del af rammen om Kongens Have med velbevaret,
overvejende klassicistisk bebyggelse.
Ifølge Kommuneplanen skal
bevaringshensyn og særlige arkitektoniske krav i sådanne karreer varetages i en
lokalplan, der også fastlægger detaljerede krav til nybyggeri. Karreen er
desuden omfattet af byplan nr. 52, der blandt andet fastlægger en byggelinie
mod Kronprinsessegade, der overvejes ophævet.
Forvaltningen foreslår, at
der udarbejdes en lokalplan, som er nødvendig for skoleprojektets realisering,
med følgende hovedindhold:
- Skolens areal fastlægges til offentlige formål,
skole, og den øvrige del af karreen til helårsboliger.
- Karreens randbebyggelse samt to fredede bygninger
inde i karreen fastlægges som bebyggelsesplan, og der fastlægges et
byggefelt, der i princippet muliggør det fremlagte projekt.
- Planen skal sikre, at kvaliteter og
karakteristiske træk ved den bevarede bebyggelse sikres eller genskabes,
samt at nybyggeri skal tilpasses stedet og fremstå med et nutidigt udtryk.
Forvaltningen har vurderet, at der ikke i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal udarbejdes en miljørapport i tilknytning til planforslagene.