Medlemsforslag fra Klaus Bondam (B) og Monica Thon (B) om tilgængelighed
Medlemsforslag fra Klaus Bondam (B) og Monica Thon (B) om tilgængelighed
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 21. juni 2006
Sager til beslutning
1. Medlemsforslag fra Klaus Bondam (B) og Monica Thon (B) om tilgængelighed
TMU 406/2006 J.nr. 203.0016/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
"Det indstilles,
at indstillinger
til Teknik- og Miljøudvalget fremover skal indeholde et særskilt afsnit med en
vurdering af tilgængelighed – på lige fod med f.eks. afsnit om økonomi og
miljøvurdering
at forvaltningen udarbejder en positivliste over de
sager, hvor der skal foretages tilgængelighedsvurdering
Begrundelse
At skabe en by, der er
tilgængelig for alle – også for handicappede – har meget høj prioritet. Det
kræver blandt andet en holdningsændring. Ved at gøre en vurdering af tilgængelighed
til et fast punkt i alle indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget, kommer
sagen for alvor i fokus – hos både politikere og embedsfolk. Det vil tvinge
alle til at "tænke tilgængelighed", inden projekter og planer fremlægges og
vedtages.
Forvaltningen udarbejder en
positivliste over sager, der skal tilgængelighedsvurderes, sådan at de sager,
hvor det helt indlysende ikke er relevant at tilgængelighedsvurdere, automatisk
fritages."
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006
Teknik- og Miljøforvaltningen
udarbejder en indstilling.