Aktivt ejerskab
Aktivt ejerskab
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. juni 2006
Sager til beslutning
4. Aktivt ejerskab
TMU 407/2006 J.nr. 0109.0005/04
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget godkender vedlagte
strategi for aktivt ejerskab af de selskaber, der er tilknyttet udvalget
RESUME
Udvalget skal i henhold til
politik om aktivt ejerskab vedtage en strategi for det aktive ejerskab af de
selskaber, der er tilknyttet udvalget.
Strategien skal fastlægge
dels udvalgets målsætninger og politik for selskaberne, dels retningslinier for
udvalgets og forvaltningens arbejde med ejerskabet, herunder samarbejdet med
kommunens bestyrelsesmedlemmer.
Forvaltningen foreslår i
strategien, at de ejermålsætninger for KE, der blev vedtaget på en
generalforsamling i august 2005, anvendes som overordnet ramme for ejerstrategien
for også de øvrige selskaber, der er tilknyttet udvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen vedtog den 13. oktober 2005
en politik for aktivt ejerskab (BR 544/2005), der bl.a. indebærer, at fagudvalgene
skal vedtage en strategi for aktivt ejerskab af de selskaber, der er tilknyttet
udvalget. Udvalget fik den 22. marts 2006 en første præsentation af selskaberne
og udvalgets opgaver i relation til selskaberne.
Strategien skal udstikke kommunens målsætninger og
politik vedrørende selskaberne som grundlag for de bestyrelser, der leder
selskaberne. Strategien skal sigte mod, at udvalget varetager sin rolle som
aktiv ejer, men samtidig respekterer, at det i et selskab er bestyrelsen, der
har ansvaret for at følge og udstikke rammer for direktionens arbejde. Udvalget
skal således ikke foretage en detaljeret styring af selskabet, men følge
udviklingen på baggrund af en løbende rapportering vedrørende selskabets
opfølgning på ejermålsætninger og selskabets økonomi.
Teknik- og Miljøforvaltningen har i det vedlagte
forslag til strategi givet en beskrivelse af de ni større miljø- og
forsyningsvirksomheder, der er tilknyttet Teknik- og Miljøudvalget, og til de
aktuelle fokusområder, der knytter sig til selskaberne.
På baggrund af en gennemgang af de ejermålsætninger
for KE, som Miljø- og Forsyningsudvalget vedtog på en generalforsamling den 29.
august 2005, foreslår forvaltningen, at disse målsætninger anvendes som ramme
for ejermålsætningerne for også de øvrige virksomheder, når der tages højde for
forskelle i virksomhedernes størrelse og rammebetingelser – f.eks. omfanget af
kontakt med forbrugerne, behovet for forsyningssikkerhed, og spørgsmålet om,
hvorvidt kommunen har bestemmende indflydelse i selskabet.
Forvaltningen yder støtte til bestyrelsesmedlemmerne
i de større selskaber i form af notater med bemærkninger til dagsordenerne, og
ved efter behov at arrangere formøder med og mellem de københavnske bestyrelsesmedlemmer
forud for bestyrelsesmøder i selskaberne. Da der er væsentlig forskelle mellem
selskaberne, vil omfanget af bestyrelsesbetjeningen i de enkelte selskaber
søges fastlagt konkret i dialog med bestyrelsesmedlemmerne.
Økonomi
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
-
BILAG VEDLAGT
1. Udkast af 13. juni 2006 til Teknik- og
Miljøudvalgets strategi for aktivt ejerskab
2. Oversigter over de ni større selskabers formål,
kommunens ejerandel og kommunens bestyrelsesmedlemmer.
Mette Lis Andersen