Vejnavngivning
Vejnavngivning
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. juni 2006
Sager til beslutning
22. Vejnavngivning
TMU 367/2006 J.nr. 21141.0036/06
INDSTILLING
Vejnavnenævnet indstiller, at
Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at vejene i Ørestad Syd benævnes Else Alfelts Vej,
Richard Mortensens Vej, Robert Jacobsens Vej, Asger Jorns Allé og Ejler Billes
Allé.
RESUME
På baggrund af den tidligere
vedtagne principskitse for navngivning af veje i Ørestad foreslås det, at de
kommende veje i Ørestad Syd navngives efter Cobra-kunstnerne Else Alfelt,
Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Asger Jorn og Ejler Bille.
SAGSBESKRIVELSE
I medfør af Lokalplan nr. 398 "Ørestad Syd" udlægges 5
veje, der skal navngives.
Bygge- og Teknikudvalget besluttede i 1998 en samlet
principskitse for navngivning af veje i Ørstad. Skisen fastlagde de overordnede
navngivningstemaer for hvert enkelt område i Ørestad – med udgangspunkt i
kendte personligheder fra det 20. århundrede.
For Ørestad Syd er det i principskitsen foreslået, at
vejene opkaldes efter malere og billedhuggere. Ørestadsselskabet har med
udgangspunkt i principskitsen foreslået, at vejene opkaldes efter
COBRA-kunstnere, idet de har en meget fremtrædende plads blandt den 20.
århundredes kunstnere. Personkredsen omkring COBRA er endvidere ikke hædret med
vejnavne i København.
Vejnavnenævnet er enig med Ørestadsselskabet i, at der
her byder sig en enestående chance for at hædre nogle af disse kunstnere med et
vejnavne i København. Konkret foreslås det, at vejene opkaldes efter følgende
personer:
§
Else
Alfelt
§  
;
Richard
Mortensen
§
Robert
Jacobsen
§
Asger
Jorn
§
Ejler
Bille
Else Alfelt (1910-1974) fødtes
i København og begyndte som helt ung med at male – i begyndelse naturalisme men
fra slutningen af 1930'erne hælder hun mere og mere til det abstrakte. Hun var
stærkt optaget af naturens elementer og rejste vidt omkring i verden for at
søge inspiration til sine motiver. Hun tilsluttede sig Cobra-kredsen i slutningen
af 1940'erne. Else Alfelts omfattende billedkunst kan ses på Carl-Henning
Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning.
Richard
Mortensen (1910-1993) debutterede ved kunstnernes efterårsudstilling
i 1993 og er en af de betydeligste kunstnere i udviklingen af den abstrakte
kunst i Danmark. Hans non-figurative kunst er kendetegnet ved store klare
farveflade afgrænset af sorte konturer. Han var professor ved Kunstakademiet
1964-80.
Robert
Jacobsen (1912-1993) opnåede som kunstner international
anerkendelse gennem hans grænsesøgende udtryksform. Hans skulpturer ses i mange
byer i Danmark (herunder på Axeltorv i København). I sine tidlige år arbejde
han primært i træ og granit men fra slutningen af 1940'erne blev
jernskulpturerne han primære arbejde. Fra 1969 boede han i Taagelund ved
Egtved, hvor han nogle år før sin død udførte den store skulpturpark i Tørskind
Grusgrav, der er et kunstnerisk og symbolsk pragtstykke. Anlægget blev indviet
i 1991.
Asger Jorn (1914-73) er en af
efterkrigstiden betydeligste kunstere i Danmark. Han gik på Kunstakademiet
1937-42 og var allerede her inspirator for en gruppe af danske kunstnere. Han
var medskaber af Cobra-bevægelsen og en multikunstner der var meget impulsiv i
sit udtryk. Han vekslede mellem kunstarterne for hele tiden at udvikle sig selv
og sin stil. Han forlod Danmark i 1953 stærkt kritisk overfor dansk kulturliv.
Han forærede dog Silkeborg Museum mere end 5.000 kunstværker.
Ejler Bille (1910-2004)
begyndte oprindelig som billedhugger med skulpturer med fremstilleringer af dyr
og fulge. Et ophold i Paris i 1938 gav ham dog malerisk gennembrud, og han
arbejdede med naturen som tema i sin abstrakte kunst. Særligt fuglemitover
indgår i hans kunst, men han var også optaget af den afrikanske kunst og
maskebilleder var et vigtigt grundelement i hans kunst.
Vejnavnenævnet finder de foreslåede navne velvalgte og skal derfor
anbefale Teknik- og Miljøudvalget, at vejene navngives som foreslået.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes
BILAG VEDLAGT
Oversigtsplan
Klaus Bondam