Mødedato: 21.06.2006, kl. 14:00

Vejnavngivning

Se alle bilag

Vejnavngivning

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. juni 2006

 

 

Sager til beslutning

 

22.      Vejnavngivning

 

TMU 367/2006  J.nr. 21141.0036/06

 

 

INDSTILLING

Vejnavnenævnet indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

 

at vejene i Ørestad Syd benævnes Else Alfelts Vej, Richard Mortensens Vej, Robert Jacobsens Vej, Asger Jorns Allé og Ejler Billes Allé.

 

 

RESUME

På baggrund af den tidligere vedtagne principskitse for navngivning af veje i Ørestad foreslås det, at de kommende veje i Ørestad Syd navngives efter Cobra-kunstnerne Else Alfelt, Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Asger Jorn og Ejler Bille.

 


SAGSBESKRIVELSE

I medfør af Lokalplan nr. 398 "Ørestad Syd" udlægges 5 veje, der skal navngives.

Bygge- og Teknikudvalget besluttede i 1998 en samlet princip­skitse for navngivning af veje i Ørstad. Skisen fastlagde de over­ordnede navngivningstemaer for hvert enkelt område i Ørestad – med udgangspunkt i kendte personligheder fra det 20. århundrede.

For Ørestad Syd er det i principskitsen foreslået, at vejene opkaldes efter malere og billedhuggere. Ørestadsselskabet har med udgangs­punkt i principskitsen foreslået, at vejene opkaldes efter COBRA-kunstnere, idet de har en meget fremtrædende plads blandt den 20. århundredes kunstnere. Personkredsen omkring COBRA er endvidere ikke hædret med vejnavne i København.

Vejnavnenævnet er enig med Ørestadsselskabet i, at der her byder sig en enestående chance for at hædre nogle af disse kunstnere med et vejnavne i København. Konkret foreslås det, at vejene opkaldes efter følgende personer:

§         Else Alfelt

§        ;  Richard Mortensen

§         Robert Jacobsen

§         Asger Jorn

§         Ejler Bille

 

Else Alfelt (1910-1974) fødtes i København og begyndte som helt ung med at male – i begyndelse naturalisme men fra slutningen af 1930'erne hælder hun mere og mere til det abstrakte. Hun var stærkt optaget af naturens elementer og rejste vidt omkring i verden for at søge inspiration til sine motiver. Hun tilsluttede sig Cobra-kredsen i slutningen af 1940'erne. Else Alfelts omfattende billedkunst kan ses på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning.

Richard Mortensen (1910-1993) debutterede ved kunstnernes efterårsudstilling i 1993 og er en af de betydeligste kunstnere i udviklingen af den abstrakte kunst i Danmark. Hans non-figurative kunst er kendetegnet ved store klare farveflade afgrænset af sorte konturer. Han var professor ved Kunstakademiet 1964-80.

Robert Jacobsen (1912-1993) opnåede som kunstner international anerkendelse gennem hans grænsesøgende udtryksform. Hans skulpturer ses i mange byer i Danmark (herunder på Axeltorv i København). I sine tidlige år arbejde han primært i træ og granit men fra slutningen af 1940'erne blev jernskulpturerne han primære arbejde. Fra 1969 boede han i Taagelund ved Egtved, hvor han nogle år før sin død udførte den store skulpturpark i Tørskind Grusgrav, der er et kunstnerisk og symbolsk pragtstykke. Anlægget blev indviet i 1991.

Asger Jorn (1914-73) er en af efterkrigstiden betydeligste kunstere i Danmark. Han gik på Kunstakademiet 1937-42 og var allerede her inspirator for en gruppe af danske kunstnere. Han var medskaber af Cobra-bevægelsen og en multikunstner der var meget impulsiv i sit udtryk. Han vekslede mellem kunstarterne for hele tiden at udvikle sig selv og sin stil. Han forlod Danmark i 1953 stærkt kritisk overfor dansk kulturliv. Han forærede dog Silkeborg Museum mere end 5.000 kunstværker.

Ejler Bille (1910-2004) begyndte oprindelig som billedhugger med skulpturer med fremstilleringer af dyr og fulge. Et ophold i Paris i 1938 gav ham dog malerisk gennembrud, og han arbejdede med naturen som tema i sin abstrakte kunst. Særligt fuglemitover indgår i hans kunst, men han var også optaget af den afrikanske kunst og maskebilleder var et vigtigt grundelement i hans kunst.

 

Vejnavnenævnet finder de foreslåede navne velvalgte og skal derfor anbefale Teknik- og Miljøudvalget, at vejene navngives som foreslået.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

 

BILAG VEDLAGT

Oversigtsplan

 

 

 

 

Klaus Bondam


 

Til top