Forslag til lokalplan "Kagshusene" med tillæg til Kommuneplan 2005 - startredegørelse
Forslag til lokalplan "Kagshusene" med tillæg til Kommuneplan 2005 - startredegørelse
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 21. marts 2007
Sager til beslutning
9. Forslag til lokalplan "Kagshusene" med tillæg til Kommuneplan 2005 - startredegørelse
TMU 169/2007 J.nr. 611:233.0001/07
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalgene skal godkende, at der igangsættes
udarbejdelse af lokalplanforslag og kommuneplantillæg for en udbygning af den
eksisterende boligbebyggelse "Kagshusene" med tagboliger.
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller 1. at
Teknik- og Miljøudvalget godkender, at
der udarbejdes et lokalplanforslag for boligbebyggelsen "Kagshusene" på
baggrund af de principper, der er skitseret i bilag 3, og Økonomiforvaltningen indstiller 2. at
Økonomiudvalget godkender, at der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2005
for samme område Teknik - og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. marts 2007 Godkendt |
PROBLEMSTILLING
Der
er udarbejdet en helhedsplan for den eksisterende boligbebyggelse Kagshusene
med henblik på en fremtidssikring af bebyggelsen og en fortsat mulighed for en
bred beboersammensætning. Bebyggelsen ønskes udbygget med en fuld etage på de
enkelte blokke og herudover en tilføjelse af karnaptårne med værelser.
Lokalplanforslaget vil omfatte boligbebyggelsen Kagshusene,
som afgrænses af Frederikssundsvej, Åfløjen, kommunegrænsen mod Herlev,
jernbanens terræn og Vestvolden, jf. bilag 3. Området fastlægges til
helårsboliger med mulighed for indretning af kollektive anlæg og institutioner.
I bebyggelsen nærmest Frederikssundsvej er der mulighed for at indrette
butikker. For at understøtte helhedsplanens intentioner, muliggør lokalplanforslaget
påbygning af karnaptårne og en fuld etage på de eksisterende 3 etages bebyggelser.
Kommuneplanen tillader kun en bebyggelse i maksimalt 3
etager
eksklusive tagetage, hvorfor der skal udarbejdes et
kommuneplantillæg, der muliggør et maksimalt etageantal på 4 etager eksklusive
tagetage.
Udover at muliggøre et mere varieret udbud af
lejlighedstyper til forskellige brugere skal helhedsplanen ligeledes sikre en
genopretning af bebyggelsens fysiske forhold samt forbedre friarealer og
adgangs- og parkeringsforhold.
Den overordnede idé i friareal planen er at gøre
ankomstvejen mod nord til det primære ankomst- og parkeringsområde, således at
arealerne mellem de nord-syd gående blokke fredeliggøres og tilføres nye
landskabelige elementer.
Det er forvaltningens vurdering at det teknisk kan
lade sig gøre at etablere tagboliger på de eksisterende boligblokke. Lysafstanden
mellem blokkene er god, hvilket giver gode lejligheder uden en forringelse af
blokkenes proportioner eller en for kraftig fortætning af området. Den for sin tid så karakteristiske, åbne
parkagtige bebyggelsesplan bevarer sit særpræg, men tilføres også en diskret
arkitektonisk fornyelse.
I forbindelse med udarbejdelse af et lokalplanforslag
gennemføres en mere detaljeret bearbejdning af parkerings- og friarealer, ligesom
de nye arkitektoniske tiltag defineres nærmere.
Startredegørelsen er ikke omfattet af positivlisten,
hvorfor der ikke er foretaget en miljøvurdering.
VIDERE PROCES
Forvaltningerne fremlægger en
indstilling for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen om et forslag til lokalplan med tilhørende
kommuneplantillæg. Efter vedtagelsen sendes planforslagene ud i offentlig
høring. Under offentlighedsperioden foretag
es der borgerinddragelse. Efter
høringen fremlægger forvaltningerne indstilling om endelig vedtagelse af
planforslagene for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
BILAG
Vurderingen:
Bilag 1: Miljøvurdering af planer og programmer
Bilag 2: Tilgængelighedsvurdering
Øvrige bilag:
Bilag 3: Startredegørelse
Hjalte Aaberg Claus Juhl