Mødedato: 21.01.2014, kl. 09:00
Mødested: Schæffergården, TMU-seminar

Terrorsikring af Christiansborg (Udsat sag)

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal behandle proces, rammer og afhjælpning af de trafikale konsekvenser ved en permanent terrorsikring af Christiansborg

Tidligere beslutninger

Sagen har haft en kompliceret proces, hvorfor forløbet indledningsvist trækkes op. På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 17. juni 2013 godkendte og anbefalede udvalget nedenstående at-punkter om bl.a. lukning for gennemkørende biltrafik i Rigsdagsgården og salg af grundareal. På udvalgsmødet blev sagen standset med henblik på behandling i Borgerrepræsentationen. Inden behandlngen i Borgerrepræsentationen besluttede udvalget 12. august 2013 at trække sagen tilbage til udvalget. Baggrunden herfor var, at Folketinget ønsekde at gennemføre en anden proces vedr. den endelige udformning af sikrinjgen af Slotspladsen.

Da at-punkterne således er besluttet af udvalget, men udførslen af disse ikke iværksat, indgår de i den reviderede sag til Borgerrepræsentationens behandling. Dette er Teknik- og Miljøudvalgets oprindelige beslutning fra 17. juni 2013, som blev sendt til Borgerrepræsentationen:

"Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

2. at Rigsdagsgården, Tøjhusgade og et vejstykke mod Slotspladsen foran Finansministeriet lukkes for gennemkørende biltrafik, og Tøjhusgade samt vejstykket mod Slotspladsen kan nedklassificeres til grundareal og sælges til ansøger (selve salget vil senere blive behandlet via en indstilling fra Økonomiforvaltningen)

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

3. at Teknik og Miljøforvaltningen bemyndiges til at gennemføre de nødvendige ændringer af vejstatus og den tilhørende sikring af færdselsret for gående og cyklister gennem Slotspladsen, Rigsdagsgården og Tøjhusgade.

5. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager Folketingets indbetaling til justeringer af signaler og kryds (0,450 mio. kr.) På den baggrund skal der gives en tillægsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets ordinære driftsbudget. Tillægsbevillingen gives som en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,450 mio. kr. (2013 p/l) på funktion 2.28.11.1 i 2014.”

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1.    at sikringen på selve Slotspladsen ikke bliver som fremlagt den 17. juni 2013, men i stedet fastlægges gennem den af Folketinget foreslåede proces, jf. bilag 2, således at det samlede terrorsikringsprojekt for Christiansborg og Christiansborg Slotsplads forelægges til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget, inden arbejdet med en permanent sikring udføres. Teknik- og Miljøudvalget lader hermed Folketinget stå for at lede og betale en proces for en ny udformning af terrorsikringen på Christiansborg Slotsplads.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

2.    at indtægtstabet på 0,24 mio. kr. årligt som følge af beslutningen om nedlæggelse af 17 p-pladser i Grøn zone fra 2015 og frem på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Parkering, funktion 2.22.07.1. håndteres gennem en nedskrivning af Teknik- og Miljøudvalgets indtægtsbudget, der vil kræve en tilsvarende opskrivning af Teknik- og Miljøudvalgets servicemåltal. Opskrivningen af servicemåltallet indgår i forhandlingerne for Budget 2015.

Problemstilling

Politiets Efterretningstjeneste (PET) anbefaler, at Folketinget sikrer Christiansborg bedre mod terrorangreb med en fysisk sikring af slot og slotsplads, der nødvendiggør en lukning af Rigsdagsgården og Tøjhusgade for biltrafik.

Denne sag blev behandlet på udvalgsmødet 17. juni 2013, hvor sagen blev standset med henblik på behandling i Borgerrepræsentationen. Grundlaget for udvalgets behandling af sagen var en skitse udarbejdet af Folketinget. Folketinget har den 3. juli 2013 konkretiseret processen med henblik på udarbejdelse af en ny skitse, og udvalget besluttede på mødet 12. august 2013 at trække sagen tilbage til udvalget, så Folketingets nye oplysninger kunne indarbejdes. Sagen genfremlægges nu til udvalgets behandling for at skabe grundlaget for forvaltningens og Folketingets videre arbejde med sikringsarbejderne og afhjælpning af de trafikale konsekvenser som følge af den allerede gennemførte midlertidige terrorsikring af Christiansborg gennem en ombygning af trafiksignaler.

Løsning

Politiets Efterretningstjeneste (PET) anbefaler, at Folketinget sikrer Christiansborg bedre mod evt. terrorangreb. Folketinget har på baggrund af PET’s anbefalinger søgt Københavns Kommune om tilladelse til permanent sikring af Slottet og Slotspladsen. Herunder lukkes Rigsdagsgården og Tøjhusgade for biltrafik.

I lighed med tilsvarende projekter hos private grundejere er det Folketinget, der forestår og bekoster gennemførelsen af projektet. Teknik- og Miljøforvaltningen agerer udelukkende som godkendende myndighed. Forvaltningen har godkendt den etablerede midlertidige sikring med pullerter og granitsten frem til udgangen af 2014.

Ved denne indstilling godkender/anbefaler udvalget: 

  1. At Slotspladsen og vejarealer umiddelbart op til Slotspladsen må indgår i sikring af Christiansborg. På den baggrund vil Folketinget kunne iværksætte den ønskede proces for en æstetisk og funktionel udformning af sikringen, samt de nødvendige trafikale tiltag sikringen kræver. Se bilag 1. På baggrund af processen udarbejder Folketinget et projektforslag, der fremlægges til udvalgets godkendelse medio 2014.
  2. At Tøjhusgade og en mindre del af Slotspladsen lukkes for almen biltrafik og nedlægges som offentlig vej, hvorefter disse arealer sælges til ansøger. Derved kan de indgå i sikringen, som en del af ansøgers eget grundareal. Der er enighed mellem Folketinget og forvaltningen om, at der fortsat skal være ret til almen færdsel for cyklende og gående. Konsekvenserne af salget er, at der nedlægges 17 offentlige p-pladser. Det giver et indtægtstab på 0,24 mio. kr. år.
  3. At forvaltningen gives bevilling til at modtage Folketingets betaling for trafikal afhjælpning af flytning af trafikken til Christians Brygge, og snarest derefter at påbegynde denne ombygning af trafiksignaler for at kompensere for den allerede gennemførte, men pt. midlertidige lukning.

Økonomi

Midlertidige omkostninger til busdriften
De midlertidigt øgede omkostninger til busdriften bæres af Københavns Kommune og afregnes via betalingerne til Movia.

Justeringer af signaler og kryds
Teknik- og Miljøforvaltningen modtager Folketingets indbetaling til justeringer af signaler og kryds (0,450 mio. kr.) Derfor gives en tillægsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets ordinære driftsbudget. Tillægsbevillingen gives som en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,450 mio. kr. (2013 p/l) på funktion 2.28.11.1 i 2014.

Salg af de nedlagte vejarealer

De tidligere vejarealer af Økonomiforvaltningen kan senere sælges til markedspris til staten (naboen) i henhold til lovgivningen.

Konsekvenser af nedlæggelse af 17 parkeringspladser i Grøn zone

Det tilhørende tab af indtægt på 0,24 mio. kr. årligt, foreslås indarbejdet fra Budget 2015 og frem.

Videre proces

Efter indstillingens godkendelse vil Teknik- og Miljøforvaltningen rådgive Folketinget under processen med at udarbejde det endelige projektforslag og forhandle et udkast til en driftsaftale.

Økonomiforvaltningen indstiller og gennemføre salget af de nedlagte vejarealer snarest muligt.

Forvaltningen vil fremlægge projektforslaget for udvalget til endelig godkendelse i medio 2014.

 

 

Pernille Andersen

                                                                  /Niels Tørsløv

 

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,


  1. at Folketinget ombygger Christiansborg Slotsplads som skitseret i bilag 2,
  2. at Rigsdagsgården, Tøjhusgade og et vejstykke mod Slotspladsen foran Finansministeriet lukkes for gennemkørende biltrafik, og Tøjhusgade samt vejstykket mod Slotspladsen kan nedklassificeres til grundareal og sælges til ansøger (selve salget vil senere blive behandlet via en indstilling fra Økonomiforvaltningen)

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,


    3.    at Teknik og Miljøforvaltningen bemyndiges til at gennemføre de nødvendige ændringer af vejstatus og den tilhørende sikring af færdselsret for gående og cyklister gennem Slotspladsen, Rigsdagsgården og Tøjhusgade,

    4.    de nedlagte pladser erstattes af ansøger i Grøn zone på Vesterbro,

    5.    at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager Folketingets indbetaling til justeringer af signaler og kryds (0,450 mio. kr.) På den baggrund skal der gives en tillægsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets ordinære driftsbudget. Tillægsbevillingen gives som en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,450 mio. kr. (2013 p/l) på funktion 2.28.11.1 i 2013/2014 i 2014,

    6.    at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager Folketingets indbetaling vedr. etablering af erstatningspladser. På den baggrund skal der gives en tillægsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets ordinære anlægsramme. Tillægsbevillingen gives som en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,85 mio. kr. (2013 p/l) på funktion 2.22.07.3 i 2013/2014 i 2014.


Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 17. juni 2013


Der blev stemt om 1. at:


For indstillingen stemte 9 udvalgsmedlemmer: A, B, C, O, F.


Imod indstillingen stemte 1 udvalgsmedlem: I.


1 udvalgsmedlem undlod at stemme: Ø.

 


Der blev stemt om 2. at:


For indstillingen stemte 7 udvalgsmedlemmer: A, B, F.


Imod indstillingen stemte 3 udvalgsmedlemmer: C, I, O.


1 udvalgsmedlem undlod at stemme: Ø.

Der blev stemt om 3. at:


For indstillingen stemte 7 udvalgsmedlemmer: A, B, F.


Imod indstillingen stemte 3 udvalgsmedlemmer: C, I, O.


1 udvalgsmedlem undlod at stemme: Ø.

Der blev stemt om 4. at:


For indstillingen stemte 5 udvalgsmedlemmer: A, C, O.


Imod indstillingen stemte 5 udvalgsmedlemmer: B, Ø, F.


1 udvalgsmedlem undlod at stemme: I.

Der blev stemt om 5. at:


For indstillingen stemte 9 udvalgsmedlemmer: A, B, C, O, F.


Imod indstillingen stemte ingen udvalgsmedlemmer.


2 udvalgsmedlem undlod at stemme: Ø, I.

Der blev stemt om 6. at:


For indstillingen stemte 5 udvalgsmedlemmer: O, C, A.


Imod indstillingen stemte 5 udvalgsmedlemmer: B, Ø, F.


1 udvalgsmedlem undlod at stemme: I.

 


Indstillingens 1., 2., 3., 5. at blev godkendt.


Indstillingen blev standset af I.

 

 


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2013


Dagsordenspunktet blev taget af dagsordenen.

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 21. januar 2014

Indstillingen blev hjemvist til forvaltningen og sættes på udvalgets dagsorden den 3. februar 2014.
Til top