Principper for fælles gårdhaver

Teknik- og Miljøudvalget skal fastsætte supplerende principper for kommunens fremtidige prioriteringer i forbindelse med offentligt finansierede renoveringer af nedslidte gårdrum til fælles gårdhaver.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

1. Vedlagte princippapir, bilag 1, indeholdende supplerende principper for etableringen af fælles gårdhaver i København.

Teknik- og Miljøudvalget har i forbindelse med den politiske behandling af indstillinger om fælles gårdhaver behandlet en drøftelsessag om hvilke kriterier, der lægges til grund for prioritering af renoveringer af gårdrum. På den baggrund har udvalget ønsket at tage stilling til hvilke principper, der skal fastsættes for kommunens fremtidige prioriteringer ved gennemførelsen af fælles gårdhaver.

Borgerrepræsentationen har på mødet den 28. januar 2010 delegeret beslutningskompetencen vedrørende vedtagelse af forslag og beslutninger om fælles gårdanlæg til Teknik- og Miljøudvalget, idet det blev forudsat, at bevillingsmyndigheden blev delegeret under hensyntagen til den i budgettet afsatte bevilling.

Københavns Kommune har fastlagt principperne for etablering af fælles gårdhaver efter bestemmelserne i byfornyelsesloven, der har fastsat, at karréer skal omfatte mindst to matrikler, størstedelen af ejendommene skal være opført før 1950, størstedelen af ejendommene skal være andelsboliger, ejerboliger eller udlejningsejendomme og ejendommene skal have utidssvarende lege- og opholdsarealer.
Herudover har kommunen i Strategi for Bæredygtig Byfornyelse med tillæg vedtaget en række yderligere principper for at etablere en fælles gårdhave.
 
Udover de arbejder, der er omfattet af byfornyelsesbeslutningen kan ejerne udføre private arbejder samtidig med gårdprojektet, bl.a. gennemførelsen af kloakarbejder og etablering af mobilsug. Mobilsug anbefales ikke af Københavns Kommune, men løsningen kan være nødvendig i de gårde, der har meget sparsomme arealer. Etablering af mobilsug kræver enighed i ejerkredsen af hensyn til gårdens samlede affaldsløsning. Det er en dyr løsning og ikke specielt miljøvenlig pga. manglende mulighed for kildesortering, der ellers er et mål i Københavns Kommunes Affaldsplan. Der skal således stadig findes plads til pap- og papircontainere m.v. i gårdhaven.
Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at der ikke ydes økonomisk støtte til etablering af mobilsug.

De konkrete henvendelser viser, at der er særligt konfliktfyldte interesseområder i forhold til:

1. Generel opbakning til etablering af fælles gårdhaver, herunder enkeltejendommes deltagelse/fritagelse

2. Involvering i projekterne af ejere, beboere, erhverv og områdefornyelsessekretariaterne

3. Erhvervsinteresser – herunder fjernelse af motorkørsel i forhold til fastholdelse af erhvervslejemål

4. Fælles gårdhaver som socialt og/eller fysisk løft

5. Gårdlaugets ejerskab af fælles gårdinventar.

Eksisterende principper

 Byfornyelsesloven

• Byfornyelseslovens bestemmelser om fælles gårdhaver har fastsat, at karréer skal omfatte mindst to matrikler, størstedelen af ejendommene skal være opført før 1950, størstedelen af ejendommene skal være andelsboliger, ejerboliger eller udlejningsejendomme og ejendommene skal have utidssvarende lege- og opholdsarealer.

 Københavns Kommunes principper

Der opereres med to former for fælles gårdhaver:

1. De frivillige, hvor initiativet kommer fra ejere og beboere (tidligere Grønne Gårde). Her skal ejere og beboere være overvejende positive over for gårdomlægningen, gårdens fysiske forhold være dårlige, og etableringen medfører ikke større nedrivninger.

2. De ”komplicerede”, som kommunen tager initiativ til at gennemføre pga. en flerhed af problemer både friareal- og bygningsmæssigt. Her vil oftest være bygningsnedrivninger. Disse gårdhaver etableres primært i de udpegede indsatsområder. Sankt Hans karréen er et eksempel på et kompliceret gårdprojekt initieret af kommunen.

• Den primære indsats rettes mod karréer med de dårligste friarealer, hvor der fx er nedslidte belægninger og manglende grønne områder. Herudover kan der også træffes beslutning for karréer beliggende i områdefornyelsesprojekter, eller andre karréer, hvor der gør sig særlige forhold gældende.

• Forvaltningen benytter forretningsførere valgt via EU-udbud. For begge typer af gårdsammenlægninger forhandles og samarbejdes med ejere, beboere og erhvervsdrivende om indretningen indenfor rammerne af de overordnede principper.

• Den færdige gårdhave overdrages til et gårdlaug med repræsentanter for ejendommene, der er tilknyttet anlægget. Den fremtidige drift og vedligeholdelse forestås af gårdlauget, og der pålægges en servitut om opretholdelse af gårdanlægget. Driftsudgifterne for et gårdanlæg anslås pt. til 90-105 kr. pr. måned for en lejlighed på 70 m².

• Københavns Gårdhaver skal som princip styrke bæredygtig byudvikling. Derfor er der fastlagt ca. 30 detaljerede krav til gårdhavernes indhold, som udover at indgå i byfornyelsesstrategien også er politisk vedtaget i ”Miljø for Byggeri og Anlæg”. Det handler overordnet om valg af materialer, håndtering af vand, affaldssortering, jordforurening og naturindhold. Bl.a. fremgår det, at regnvand skal genanvendes efter principper for lokal afledning af regnvand (LAR), og at opholds- og legeområder skal friholdes for motorkørsel og parkering

 

Forslag til supplerende principper

Det er forvaltningens vurdering, at de principielle indsigelser i et vist omfang kan forklares af to forhold: De projekter, der behandles politisk netop nu, har pga. budgetstoppet i 2008 været lang tid undervejs, og processen har været uhensigtsmæssig pga. organisationsændringer i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor projekterne flere gange er flyttet mellem centrene. I dag er alle projekter samlet i Center for Bydesign. Begge dele kan have været medvirkende til, at opbakningen i nogle tilfælde kan have ændret sig i forløbet. Det andet forhold er, at der generelt efterspørges en større lokal forankring af byfornyelsesindsatsen set i forhold til tidligere, hvor udfordringerne og dermed kommunens byfornyelsesindsats var mere massiv. Forvaltningens forslag til nye principper tager udgangspunkt i denne udvikling.

Langt størstedelen af de igangværende projekter (27 ud af 35 projekter) er sat i gang på baggrund af frivillige henvendelser og spørgeskemaundersøgelser, der har vist et overvejende flertal blandt ejere og beboere. 25 af de 35 sager er beliggende i indsatsområderne.

Fremadrettet foreslås det, at:

1.1 2/3 af ejere og beboere skal være positive overfor etablering af en fælles gårdhave
1.2 Enkeltejendomme kan i særlige tilfælde udelades, såfremt deres placering, størrelse eller
      tilgængelighed ikke har betydning for kvaliteten af det samlede projekt
2.1 Der afsættes flere ressourcer til dialogaktiviteter
2.2 Forvaltningen står i samarbejde med områdefornyelsessekretariaterne for en indledende dialog
      med ejere, beboere og erhvervsdrivende inden opgaven overgives til forretningsførere.
2.3 I udbud af gårdhaveprojekter vil der blive lagt større vægt på forretningsførernes forslag til
      involvering
3.1 I karréer med erhverv vil der være fokus på dialog med erhvervsdrivende  
3.2 I karréer med erhverv kan i særlige tilfælde indrettes mulighed for varetilkørsel og parkering. 
4.1 Forvaltningen bestræber sig på at øge indsatsen for at løfte gårdrum i indsatsområder
5.1 Forvaltningen igangsætter en ekstern evaluering af fælles gårdprojekter herunder
      konsekvenserne for erhverv og forretningsførermodellen.
 
De foreslåede initiativer er uddybet og præciseret i vedlagte princippapir om supplerende principper, bilag 1.

Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men de ændrede principper forventes at ville medføre et større ressourceforbrug både internt i forvaltningen og til finansiering af gennemførelsen af projekterne. Til gengæld forventes projekterne også at blive mere lokalt forankrede, og ressourcer anvendt til at håndtere indsigelser og klager forventes at kunne reduceres.

Såfremt principperne vedtages af Teknik- og Miljøudvalget, vil de blive anvendt i forbindelse med kommende politiske behandlinger af forslag til fælles gårdhaver. Det medfører, at de tre projektforslag, som pt. er udskudt, vil blive bearbejdet ud fra de nye principper, og der vil som et led heri blive gennemført en rundspørge i de tre projekter for at afklare opbakningen til projekterne. For Sankt Hans Gade karréen er der tale om et projekt, der er igangsat på kommunalt initiativ, men hvor opbakningen under alle omstændigheder er et relevant kriterium for den politiske stillingtagen til projektet.

 

         Jens Elmelund

                                                                  /Simon Kjær Hansen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 21. januar 2013
Indstillingen blev udsat.