Mødedato: 20.09.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Forslag til aflysning af Teknik- og Miljøudvalgets møde den 27. september 2021

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslag om aflysning af Teknik- og Miljøudvalgets møde den 27. september 2021, så udvalgets mødeplan for 2021 derved ændres.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at ændre Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan 2021, så Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag den 27. september 2021 aflyses.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 28. september 2020 mødeplan for Teknik- og Miljøudvalgets ordinære møder i 2021. I medfør af lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019), skal Teknik- og Miljøudvalget træffe beslutning om, hvornår og hvor Teknik- og Miljøudvalgets møder skal afholdes. Teknik- og Miljøudvalget skal på den baggrund tage stilling til aflysning af mødet den 27. september 2021.

Løsning

Baggrunden for aflysningen af mødet i Teknik- og Miljøudvalget mandag den 27. september 2021 er manglende sager fra Teknik- og Miljøforvaltningen til dagsordenen til mødet. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, aflyses udvalgsmødet den 27. september 2021.

 

Søren Wille

                                                                 /Morten Rixen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. september 2021

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top