Mødedato: 20.09.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Medlemsforslag om optagning og ny placering af pølsevogns mindesmærke
Det foreslås,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen optager mindesmærket for pølsevognens 100-års jubilæum og går i dialog med Danish Crown om muligheden for en anden udformning af mærket.
(Stillet af Enhedslisten og Radikale Venstre)
Motivation
Danish Crown har rettet henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen for at få fjernet mindesmærket for pølsevognens 100-års jubilæum, da mærket er blevet kritiseret for at have for store ligheder med snublestenene og være udtryk for manglende respekt overfor holocaustofre. Teknik- og Miljøforvaltningen kan ikke fjerne mærket uden en forudgående politisk beslutning.
Partierne ønsker i det lys mærket taget op og en ny dialog mellem forvaltningen og Danish Crown om en eventuel anden udformning af mærket.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. september 2021
Indstillingen blev trukket ved mødets start.