Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karréen Rosenvængets Allé, Faksegade, Odensegade og Rosenvængets Sideallé
Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karréen Rosenvængets Allé, Faksegade, Odensegade og Rosenvængets Sideallé
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. september 2006
Sager til beslutning
24. Forslag om fælles gårdanlæg i en del af karréen Rosenvængets Allé, Faksegade, Odensegade og Rosenvængets Sideallé
TMU 613/2006 J.nr. 451:155.0001/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at
Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at forvaltningen offentliggør et
byfornyelsesforslag om etablering af et fælles gårdanlæg, der omfatter
ejendommene Rosenvængets Allé 27, 27 A-E, Faksegade 10, Odensegade 20-26, 26 B,
28-30, Rosenvængets Sideallé 5-7 og en del af Rosenvængets Allé 23-25, idet
forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling
om byfornyelsesbeslutning
at indsigelsesfristen
fastsættes til 8 uger
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2006
Godkendt
RESUME
Formålet med forslaget er at forbedre
ejendommenes friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne
efterfølgende skal drive og vedligeholde.
Forslaget, der er udarbejdet efter ønske fra
ejer- og beboerrepræsentanter i ejendommene, omfatter 7 beboelsesejendomme med
231 beboere fordelt på 115 boliger og 9 erhvervslejemål samt en legeplads på
taget af et parkeringshus.
Udgifterne til
anlæggets etablering skønnes at andrage 3.500.000 kr., der betales af stat og
kommune med hver 50 %.