Videreførelse af forsøg med boliggarantibeviser/fortrydelsesret ved opsigelse af en almen familiebolig
Videreførelse af forsøg med boliggarantibeviser/fortrydelsesret ved opsigelse af en almen familiebolig
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. september 2006
Sager til beslutning
19. Videreførelse af forsøg med boliggarantibeviser/fortrydelsesret ved opsigelse af en almen familiebolig
TMU 590/2006 J.nr. 408.0002/03
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik-
og Miljøudvalget godkender,
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til
overfor Socialministeriet at anbefale en videreførelse af forsøg med udstedelse
af boliggarantibeviser i Samvirkende Boligselskaber (SAB) og forsøg med
fortrydelsesret ved opsigelse af en almen bolig i Fagforeningernes
Boligforening (FB) og Boligselskabet KSB (KSB), herunder med mulighed for
opkrævning af gebyr, som foreslået af KSB
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2006
Godkendt
RESUME
Med henblik på, at opnå øget
mobilitet på boligmarkedet, at modvirke ulovlig fremleje og nedbringe antallet
af lejligheder, der står "tomme" i længere perioder, godkendte det tidligere By
- og Boligministerium i 2001 to forsøg med udstedelse af boliggarantibeviser/fortrydelsesret
ved opsigelse af en almen familiebolig i henholdsvis SAB's og KSB/FB's
boligafdelinger. De to forsøg er senest forlænget frem til 30. september d.å.,
og boligorganisationerne har ansøgt Socialministeriet om videreførelse af
forsøgene i.h.t. almenboliglovens § 144. Ministeriet træffer afgørelse på
grundlag af kommunens indstilling.
Begge forsøg retter sig mod beboere,
der ønsker at afprøve et nyt parforhold, men - ved udsigten til at komme
bagerst i boligkøen hvis forholdet ikke holder - antages at ville være
tilbageholdende med at opsige deres "egen" bolig. I SAB's forsøg er målgruppen
udvidet til også at omfatte pensionister og efterlønsmodtagere, der overvejer
at flytte i sommerhus hele året, men som kan have tilsvarende betænkeligheder
ved straks at opgive deres helårsbolig.
Forsøgsordningerne indebærer,
at beboere indenfor målgruppen i en "garantiperiode" på henholdsvis 2 år
(KSB/FB) og 5 år (SAB) kan sikre sig en mulighed for at vende tilbage til en
tilsvarende "egen" bolig/helårsbolig, hvis parforholdet/sommerhuslivet senere opgives.
På grundlag
af de opsamlede erfaringer med bl.a. disse forsøg overvejer Socialministeriet
p.t. via en ændring af udlejningsbekendtgørelsen at give boligorganisationerne
mulig
hed for at indføre en form for fortrydelsesret svarende til de nugældende
forsøg uden forudgående forelæggelse for Kommunen/Ministeriet. Både Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen
er positivt indstillet, idet forsøgene vurderes at have frigivet flere boliger
- herunder også flere boliger til kommunal anvisning.
Under hensyn
til at ændrede regler i løbet af efteråret forventes at fastlægge nye rammer
for fremtidige "boliggarantiordninger" har forvaltningen ikke fundet det
hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at gå ind i overvejelser om at ændre
forsøgene med henblik på at opnå en højere grad af standardisering. Det
indstilles derfor, at forvaltningen bemyndiges til overfor Socialministeriet at
anbefale en videreførelse af de to forsøg, herunder med mulighed for, at KSB
som ønsket - og i lighed med SAB - fremover kan opkræve et ventelistegebyr.