Særlige bestemmelser for indsamling af haveaffald
Særlige bestemmelser for indsamling af haveaffald
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. september 2006
Sager til beslutning
17. Særlige bestemmelser for indsamling af haveaffald
TMU 586/2006 J.nr. 26.0031/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget
vedtager forslag til "Særlige
bestemmelser for indsamling af haveaffald i henhold til Regulativ for
husholdningsaffald i Københavns Kommune".
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2006
Godkendt.
RESUME
Miljø- og Forsyningsudvalget
vedtog den 22. november 2004 (MFU 278/2004) at reducere ordningen for
indsamling af haveaffald fra 10 til 8 årlige afhentninger pr. villa. Samtidigt
blev afhentningsperioden reduceret fra 10 til 8 måneder. De 8 måneder ligger
fra den 15. marts til den 15. november. Det foreslås at flytte
afhentningsperioden for haveaffald til at starte første mandag i april og 34
uger frem. Dette er stadig en 8 måneders afhentningsperiode, men perioden
kommer til at ligge ca. 15 dage senere. Formålet er at imødekomme klager over,
at nogle borgere har haft årets sidste afhentning, før alle blade var faldet af
træerne.